Dronningen besøger det danske mindretal: Her er fem ting, du måske ikke vidste om Sydslesvig

Denne uge besøger dronning Margrethe det danske mindretal i Sydslesvig for første gang i mere end ti år.

Som optakt til næste års fejring af 100-året for genforeningen af Sønderjylland tager dronningen til Slesvig-Holsten. (Foto: Mads Claus Rasmussen © Scanpix)

I dag lægger kongeskibet Dannebrog til kaj i Flensborg, hvor dronning Margrethe vil have adresse indtil fredag.

Dronningen tyvstarter nemlig markeringen af 100-året for genforeningen af Sønderjylland og Danmark i 2020 ved at besøge sydslesvigerne og det danske mindretal i Tyskland.

I løbet af de fire dage, dronningen er i Sydslesvig, skal hun blandt andet besøge flere af det danske mindretals skoler, et dansk alderdomshjem, Dannevirke og flere danske virksomheder.

Men hvad er det nu lige, det danske mindretal er - find ud af det her.

1

Sydslesvig ligger i Tyskland

Før 1920 gik grænsen mellem Danmark og Tyskland langs Kongeåen. Mellem 1864 og 1920 var Sønderjylland en del af Tyskland.

Den nordligste del af Tyskland kaldes Sydslesvig. Sydslesvig er den danske betegnelse for området mellem den dansk-tyske grænse mod nord og Kielerkanalen mod syd.

Navnet Sydslesvig findes ikke på et landkort. Det er en historisk betegnelse fra en tid, hvor området udgjorde den sydlige del af hertugdømmet Slesvig. I dag bruges betegnelsen Sydslesvig om den nordlige del af delstaten Slesvig-Holsten i Forbundsrepublikken Tyskland. Her bor der næsten tre millioner mennesker.

2

50.000 tyskere føler sig danske

Næste år er det 100 år siden, at Christian X red over grænsen på en hvid hest ved Christiansfeld, og Sønderjylland atter blev en del af Danmark. Foto: DR Arkiv.

Sydslesvig er en del af Tyskland, og sydslesvigerne ser sig i udgangspunktet som tyskere. Der bor dog også et dansk mindretal i området. Det anslås, at cirka 50.000 tyske statsborgere eller cirka syv procent af sydslesvigerne har tilknytning til Danmark og føler sig danske.

Efter at Sydslesvig i 1864 kom under den tyske fane, blev den danske identitet svækket i området. Men nogle af slesvigerne følte sig mere danske end tyske og ønskede at holde forbindelsen til Danmark. Derfor etablerede de sig i et egentligt dansk mindretal. De oprettede danske foreninger, og få år efter krigen grundlagde de den dansksprogede avis Flensborg Avis, som stadig eksisterer i dag.

I dag har det danske mindretal i Sydslesvig blandt andet deres egnes børnehaver, skoler og gymnasium, hvor der bliver talt dansk.

3

Sydslesvig var dansk før 1864

I 1864 tabte Danmark krigen mod tyskerne. Det betød, at vi mistede Slesvig, og grænsen rykkede helt op til Kongeåen. (Foto: Miso Film © Miso Film)

Indtil krigen i 1864 var Sydslesvig en del af hertugdømmet Slesvig, hvor den danske konge var hertug. Men Danmark tabte krigen, og området kom i stedet til at høre under Preussen og senere det tyske kejserrige.

Fra 1864 til 1920 var Sydslesvig en del af det tyske hertugdømme Slesvig, der strakte sig helt op til Kongeåen, som dengang markerede grænsen mellem Danmark og Tyskland. I 1920 blev grænsen efter en folkeafstemning flyttet til der, hvor den er i dag. Dermed blev Slesvig delt i henholdsvis Sydslesvig og Nordslesvig. Nordslesvig er det, vi i Danmark kender som Sønderjylland.

4

Det danske mindretal i Sydslesvig har sit eget politiske parti

Sydslesvigsk Vælgerforening (SSW) har 3.600 medlemmer. (Foto: claus fisker © Scanpix)

Sydslesvigsk Vælgerforening (SSW) blev grundlagt efter Anden Verdenskrig for blandt andet at repræsentere det danske mindretal. Partiets oprindelige mål var at blive genforenet med Danmark – den vision blev dog efter få år ændret, og i stedet fokuserede partiet på at skabe gode betingelser for det danske mindretal i Sydslesvig.

Partiet er repræsenteret i det slesvig-holstenske delstatsparlament, og på kommunalt plan står de stærkt i Sydslesvig. Lige nu overvejer SSW, om man skal stille op til Forbundsdagen i Berlin ved næste valg. Noget, man ikke har gjort siden 1953, da man ikke fik valgt en kandidat.

SSW er det tredjestørste parti i Slesvig-Holsten, hvis man ser på antallet af medlemmer.

5

Danmark giver hvert år cirka en halv milliard til Sydslesvig

Duborg-Skolen i Flensborg er en skole og gymnasium for børn og unge fra det danske mindretal. (Foto: claus fisker © Scanpix)

I 2018 fik Sydslesvig 486 millioner kroner af den danske stat. Pengene er en del af finansloven og bruges blandt andet på at drive Flensborg Avis, Grænseforeningen og de danske skoler i Tyskland.