DSB lukker for det personlige billetsalg i flere store byer

Ældre mennesker er nødt til at købe togbilletter via apps eller billetautomater. Det er urimeligt, lyder det fra Ældre Sagen.

Dette skilt møder nu kunderne på Esbjerg Banegård. Tidligere var der personligt billetsalg fra skranken inde bagved. (Foto: Bo Bechsgaard)

Fra og med i dag er det slut med at gå til billetlugen for at købe en togbillet på banegården i Esbjerg. Det samme bliver tilfældet i Vejle, Fredericia og Roskilde.Det lukkede billetsalg betyder, at passagerne fremover selv skal sørge for at købe billet - enten hjemmefra over nettet eller i de selvbetjente billetautomater på stationen.

Det skaber vrede hos Ældre Sagens medlemmer, siger formanden for afdelingens 10.000 medlemmer i Esbjerg, Hanne Meyer.Det gør folk utrygge- Vi er meget vrede over det. Det er en rigtig dårlig behandling, man giver byens borgere, siger Hanne Meyer.

Hun frygter, at flere ældre helt vil holde op med at køre i tog.- Utrygheden er det værste for de ældre. De tænker: "Kan jeg nu finde ud af det, og hvad nu, hvis maskinen ikke virker?" Så er der måske nogen, der helt lader være med at køre i tog, siger hun. Vi gør det, fordi kunderne ændrer adfærd. De vil gerne bestille billetter på nettet eller via en app. Kristian Linnelyst, marketingschef i DSBHelt urimeligt- Folk er bange for at gøre noget forkert, og det er helt urimeligt, at folk skal have den nervøsitet, siger Hanne Meyer.

Ifølge DSB handler lukningerne både om at spare penge, men også om at følge med kundernes ønsker.- Vi gør det, fordi kunderne ændrer adfærd. De vil gerne bestille billetter på nettet eller via en app. Så det er i høj grad kundernes ønske, siger DSB's marketingschef Kristian Linnelyst.DSB sparer pengeKristian Linnelyst lægger dog ikke skjul på, at DSB også vil spare penge med denne løsning.- Det er også en mere omkostningseffektiv måde at sælge billetter på, siger han.Det er stadig muligt at købe billetter på banegården, dog ikke hos DSB's billetsalg, men i butikken SevenEleven.Billetter og pølser i kiosken- Men det er ikke godt nok. For det første er der lang kø, fordi folk skal købe pølser. Men personalet er heller ikke uddannet til at rådgive folk om deres billetkøb, siger Hanne Meyer fra Ældresagen.75 procent af billetsalget foregår allerede i automater og på nettet. Fremover vil DSB kun have betjent billetsalg i København, Århus, Odense og Kastrup.

Facebook
Twitter