Efter hårdt breakup var Mads pludselig hjemløs: 'Det er rigtig svært at bede om hjælp'

Mads Jensen fik hjælp på et af landets fem mandecentre, hvor pladserne næsten er fyldt op.

- Det har betydet alt.

En kort og præcis - men også meget sigende - beskrivelse for ti afgørende måneder for Mads Jensen fra Esbjerg.

Et ophold på mandecentret i hans hjemby vendte rundt på hans liv.

- De var der konstant, hvis man havde brug for hjælp til økonomi, ens tidligere forhold og børn. De var der også, hvis man bare havde brug for et pusterum og drikke en kop kaffe, fortæller Mads Jensen.

- De var også gode til at give en plads, hvis man havde en dag, hvor man havde brug for at være sig selv. Jeg kan ikke sige andet end positivt om stedet.

Forud for sit ophold på centret i Esbjerg oplevede Mads Jensen den mørke side af tilværelsen.

Den 26-årige vestjyde havde været igennem et svært brud med sin ekskæreste, som han har to døtre med.

Samtidig kæmpede han med en posttraumatisk stresslidelse oven på et voldeligt overfald.

I 2018 besøgte DR-programmet 'Indefra med Anders Agger' Mandecentret i Esbjerg, mens Mads Jensen boede der:

Efter at have boet hos først sin mor og siden en ven, var Mads Jensen pludselig hjemløs.

Selvom han var klar til at få hjælp, var det stadig en overvindelse at række ud efter den.

- Det var lidt underligt til at starte med. Det er svært at bede om hjælp, men når man får taget sig sammen til at komme over den grænse, giver det en ro, siger han.

Næsten fuldt booket på landets mandecentre

Mads er én de mænd, som har gjort brug af landets fem mandecentre.

I alt har den landsdækkende organisation 'Mandecentret' 57 botilbudspladser på landsplan, og lige nu er 47 af pladserne optagede.

- Det er en langsom, jævn stigning, som hænger sammen med en større bevidstgørelse omkring vigtigheden af at søge hjælp, når man er i en krise, som kan være svær at overskue, siger Morten Kjær Egebjerg, der er direktør for landets mandecentre.

Han forklarer, at selv om det typisk er kvinder, som spotter, når mænd har brug for hjælp, så er hovedpersonerne også selv blevet bedre til at opsøge og tage imod hjælpen.

- Det er et samfundsproblem, at nogle mænd går fra en tilsyneladende helt almindelig tilværelse til at gå helt ned og kun kan leve på gaden, siger Morten Kjær Egebjerg.

- Den kraftige deroute er der flere, som får øjnene op for, at der faktisk findes muligheder for at afbryde. At man kan søge hjælp tidligere, siger direktøren.

På centrene i Aalborg og Esbjerg har de med al tydelighed mærket, at flere mænd søger hjælp, når deres liv er i krise.

Begge steder har nemlig i år fordoblet deres pladser i botilbuddet, så de kan huse 12 mænd ad gangen.

I Esbjerg lavede Mandecentret i april en udvidelse, og siden har der stort set været fyldt op.

Det har medført, at de ansatte har været nødsaget til at afvise nogle af dem, der har henvendt sig.

Forstander på Mandecentret i Esbjerg, Teddy Jalk, mener, det især skyldes, at flere nu kender til stedet.

- Vi hører til stadighed fra mændene, der kommer her, at de har hørt om stedet fra en kammerat, på kommunen eller et andet sted, siger han.

Teddy Jalk understreger, at det er mænd med meget forskellige baggrunde, der henvender sig.

- Vi har mænd fra alle samfundslag. Vi har selvstændige, læger og direktører, men også almindelige mænd med et helt almindeligt arbejde.

Da Mads Jensen 24 år gammel første gang gik ind ad døren på Mandecentret i Esbjerg, lignede han også en ganske almindelig mand, men ligesom de fleste andre brugere bar han rundt på en masse indre fortvivlelse.

Det var noget, vestjyden fik hjælp med gennem personlig rådgivning og sparring, men fællesskabet med de andre brugere blev også vigtigt.

- Jeg boede sammen med én, som faktisk blev en rigtig god kammerat, og vi havde det pissesjovt sammen. Det flyttede fokus fra alt det dårlige, at man havde nogen at hygge sig og have det sjovt med, siger han.

Mads Jensen fortæller Anders Agger, hvordan det er at bo på et mandecenter:

I dag får Mads Jensen hjælp fra Esbjerg Kommune, da han stadig kæmper med sin posttraumatiske stresslidelse, men han bor i sin egen lejlighed i byen.

Han håber, at han en dag også kan få en uddannelse.

Havde det ikke været for Mandecentret, er han bange for, hvordan livet havde set ud for ham.

- Stoffer og alkohol har jeg holdt mig mest muligt fra, for jeg ved, at det kan være befriende på den forkerte måde, og jeg ved, at hvis man ender derude, hvor man står helt alene og bor på gaden, så kan man lynhurtigt ty til det, siger Mads Jensen.

- Jeg tør slet ikke tænke på, hvordan det kunne have set ud.

Ambition om at åbne flere mandecentre

Direktøren for organisationen bag mandecentrene håber, at der kan komme flere end de nuværende fem mandecentre, så flere kan få hjælp.

- Vi har søgt om muligheden for at åbne nogle flere krisecentre, så vi kan dække landet bedre, og så der bliver kortere vej for dem, der i dag har meget langt til en af vores afdelinger.

Siden det første mandecenter i 2006 slog dørene op, har cirka 15.000 mænd brugt tilbuddene.

Alene i år har omkring 150 haft glæde af en midlertidig bolig på ét af de fem krisecentre i Danmark.

I sæson 6 af 'Indefra med Anders Agger' tilbragte værten Anders Agger tre dage på Mandecentret i Esbjerg. Du kan se eller gense afsnittet her.