Efter redningsaktioner for 150 mio. kr.: Danmarks mest sjældne fisk er i lille fremgang

Den danske del af Vadehavet er snæblens sidste naturlige levested i verden.

Vadehavets tiger. Det navn har fulgt den truede laksefisk snæblen i mange år, fordi den er lige så tæt på udrydelse som tigeren.

Men en helt ny optælling foretaget af Miljøstyrelsen viser, at bestanden af Danmarks mest sjældne fisk for første gang i 30 år er vokset, så der i dag er næsten 4.000 snæbler.

- Vi har fået vendt en tilbagegang til en lille fremgang. Men vi havde håbet, at det var gået endnu bedre. Snæblen er en sart fisk, der åbenbart stiller høje krav. Det tager lang tid for naturen at indstille sig, siger Ejgil Andersen, der er forstfuldmægtig i Miljøstyrelsen.

Snæblen lever primært i Vidå og Ribe Å, der begge munder ud i Vadehavet. Her er antallet af snæbler steget med henholdsvis 17 og 140 procent siden sidste optælling i 2013/14.

Men optællingene er forbundet med usikkerhed, lyder det fra Anders Koed, der er professor i Sektion for Ferskvandsfiskeri og -økologi ved DTU Aqua.

- Fremgangen er så lille i Vidå, at man skal passe på med at konkudere, at det er en reel fremgang. Metoden, der er brugt, er forbundet med en vis usikkerhed. De 17 procent ligger inden for den usikkerhed, siger han.

Miljøstyrelsen vurderer stadig snæbelbestanden i Vidå som sårbar, men ikke akut truet. Snæblen lever kun i Danmark, og derfor er staten forpligtet til at beskytte fisken.

Snæblen har kostet 150 millioner

Snæblen har i årtier levet på kanten til udryddelse, fordi adgangen til dens gydepladser var spærret af blandt andet dambrug.

Derfor er der i de sidste cirka 30 år brugt 150 millioner kroner – 60 millioner kroner af dem kommer fra EU - på at forbedre forholdene i åerne omkring Vadehavet, som er det sidste sted i verden, hvor snæblen stadig lever naturligt.

Men selvom bestanden ikke er vokset helt som håbet, mener Ejgil Andersen ikke, at pengene er spildt.

- Det er en investering i fremtiden. Naturen skal nogle gange have tid, og der ser ud til, at det trods alt går den rigtige vej. Nu tror vi, at naturen skal finde ud af det selv, mens vi følger det tæt de næste år, siger Ejgil Andersen.

Jon Svendsen er seniorforsker ved DTU Aqua og er ekspert i snæblen. Han mener, at det i nogle tilfælde kan være en god beslutning at lade naturen klare sig selv, men ikke i det her tilfælde.

- Det er risikabelt, fordi der kun er en egentlig bestand i ét vandløb i hele verden. Hvis der sker en forureningskatastrofe i Vidå kan nærmest hele snæbelbestanden gå tabt.

Seniorforskeren påpeger, at bestanden i Ribe Å er for lille og ustabil til at sikre arten i tilfælde af for eksempel en miljøkatastrofe i Vidå.

Her kan du se, hvordan Miljøstyrelsen har talt snæblen.

Redningsaktion begyndte i 80'erne

Tidligere levede snæblen også i den tyske og hollandske del af Vadehavet, men i dag findes snæblen som det eneste sted i verden kun i den danske del af Vadehavet.

I 1980’erne var snæblen meget tæt på at uddø, og bestanden var nede på få hundrede fisk.

Derfor udsatte man i 1990’erne cirka to millioner snæbelyngel i vandløb ved Vadehavet. Men allerede få år efter begyndte bestandene igen at falde.

Sådan har snæblens udbredelse udviklet sig. (Foto: Miljøministeriet © (c) DR / Foto: Miljøministeriet © (c) DR)

Fra 2005 til 2013 gennemførte Naturstyrelsen et omfattende redningsprojekt, efter eksperter havde vurderet, at årsagen til den faldende bestand primært skyldtes dårlig adgang til gydepladser i vandløbene.

Med projektet fjernede man menneskabte spærringer, lagde åer tilbage i sit naturligt slyngende forløb og oversvømmede engområder. I alt blev der genskabt 130 km vandløb og 470 hektar vådområder.

Miljøstyrelsen vil lave optællinger af snæblen hvert andet år for at følge udviklingen i bestanden.

Facebook
Twitter