Esbjergs rock på museum

De mange musikalske navne i Esbjerg gennem tiden, har nu fået plads på museum.

På billedet er det Rock-Finn Gert Jensen, Anne-Sofie Lundtofte og Poul Bjelke Lauersen. (Foto: Bo Bechsgaard- DR Syd)

Fiskeriet i Esbjerg har forlængst fået sit eget museum, og ingen er i tvivl om den første Nordsø-olies betydning for byens og hele Danmarks nyere historie.   Men byhistorikerne har forsømt noget vigtigt - musikken. Derfor åbner Sydvestjysk Museum i dag udstillingen Rock i Esbjerg.   -  Byen var gennem 60'erne og 70'erne leveringsdygtige i op mod 30 forskellige pop- og pigtråds orkestre, der satte sit præg på den  danske musikscene og det vil vi gerne fastholde fortællingen om, siger museumsinspektør Anne-Sofie Lundtofte.   Rockens potteskår i form af instrumenter, singleplader og skriftlige kilder, er indleveret af de nulevende musikerne, som nu kan se sig selv på museum.

Facebook
Twitter