Et 'vildt sjældent' fund: Dansk kirkeloft gemmer på tragisk historie om døde flygtningebørn

Tag med, når to museumsfolk jagter genstande til et nyt flygtningemuseum.

Museumsinspektør
John V. Jensen kniber øjnene sammen.

- Det er svært at læse, siger han og børster forsigtigt et brunt lag støv af korsets vandrette planke.

Han løfter korset tættere på ansigtet for bedre at kunne tyde de slidte gotiske bogstaver, som er malet på.

- Det er også en helt ung. Wolfgang…

- Han blev kun knap to år, mumler John V. Jensen koncentreret, imens hans kollega Anne Sofie Vemmelund Christensen omhyggeligt noterer oplysningerne i sin lille notesbog.

Det er formiddag, og de to

museumsinspektører
fra Vardemuseerne befinder sig på et støvet, sparsomt oplyst kirkeloft i den vestjyske stationsby Ulfborg.

De har fået et tip om, at kirkeloftet gemmer på sjældne genstande fra de tusindvis af tyske flygtninge, der for præcis 75 år siden strømmede til Danmark.

Og museumsfolkene bliver ikke skuffede over de fund, de gør sig blandt støv og spindelvæv på loftet.

I de sidste måneder af Anden Verdenskrig ankom mere end 200.000 udhungrede tyske flygtninge til Danmark.

På overfyldte skibe med meget lidt mad ombord krydsede de Østersøen for at slippe væk fra Den Røde Hær.

Disse flygtninges historie vil John V. Jensen og Anne Sofie Vemmelund Christensen fortælle på et nyt flygtningemuseum, der i 2022 ventes at slå dørene op i byen Oksbøl lidt udenfor Varde.

Det ikke tilfældigt, at museet, der har fået navnet 'Flugt', skal ligge i Oksbøl.

I begyndelsen blev de tyske flygtninge placeret på skoler og andre offentlige institutioner. På det tidspunkt havde den tyske besættelsesmagt ansvaret for dem.

Men efter den tyske kapitulation overtog den danske stat ansvaret for flygtningene, og det blev besluttet at placere dem i store lejre.

Mange af lejrene var omkranset af pigtråd, og vagter sørgede for, at flygtningene ikke bevægede sig ud.

Den suverænt største flygtningelejr lå netop i Oksbøl. Her boede over 30.000 tyske flygtninge.

De aldrende kors på kirkeloftet vidner om, at det var barsk at være tysk flygtning i 1945. Det er nemlig begravelseskors.

Således fortæller hvert eneste af de 19 afskallede kors på kirkeloftet historien om et menneske, der mistede livet efter sin flugt til Danmark.

Det var primært tyske ældre, kvinder og børn, der flygtede hertil. Særligt blandt børnene var dødelighed høj. Fra 1945 til 1949 døde næsten 8.000 flygtningebørn i Danmark.

Langt de fleste gik bort, kort tid efter de kom hertil. Formentlig fordi de var afkræftede af den hårde flugt.

På kirkeeloftet bliver der sat navne på den triste børnedødsstatistik, så snart

museumsinspektørerne
begynder at granske korsene.

'Dieter Skiweit' bliver de efter lidt udfordringer med at tyde skriften enige om, at der står på et af korsene.

Dieter blev født i januar 1942 i Memel. Han døde cirka tre år senere i Ulfborg.

Navnet Ursula er malet på et af de andre kors. Snirklede, sorte cifre fortæller, at hun akkurat nåede at fejre sin etårs fødselsdag.

Og så er der Wolfgang. Han døde i Ulfborg knap to år gammel.

Selv om korsene beretter om triste historier, glæder Anne Sofie Vemmelund Christensen sig over fundet af dem.

- Korsene er rigtig vigtige, fordi de er med til at sætte fokus på en tragedie med en personlig historie. Ofte når vi sætter fokus på flygtninge, bliver de en meget stor masse af mennesker. Korsene kan være med til at sige, at ja, det her handler om mange mennesker, men den enkelte persons tragedie kommer også frem, siger hun.

- Det kunne være så fedt at få noget kød på navnene og se, hvem personerne bagved er, tilføjer hun.

Kollegaen John V. Jensen stemmer i. Han er forfatter til bogen 'Tyskere på flugt,' som netop handler om de flygtninge, der kom hertil hen mod Anden Verdenskrigs slutning.

Ifølge ham er korsene sjældne. Generelt blev mange genstande fra de tyske flygtninge bortskaffet.

Fem år med den tyske besættelsesmagt affødte en dyb modstand mod de tyske flygtninge i den danske befolkning. Måske derfor skilte vi os af med mange af de ting, der mindede os om dem.

I forhold til begravelseskorsene blev de efter ti år udskiftet med nye. Mange steder tænkte man ikke over, at de oprindelige kors kunne være interessante for eftertiden, derfor findes der i dag kun meget få af dem.

- Vi har eksempler på, at de her kors er lavet til pindebrænde andre steder. De er faktisk vildt sjældne, siger John V. Jensen.

Han håber, at 'Flugt' får lov til at udstille korsene. Han mener nemlig, de kan være med til at illustrere den skæbne, mange tyske flygtninge led.

Derudover hæfter han sig ved, at museet nu har nogle navne at gå videre med. Hvis de er heldige, kan de gennem

pårørende
til tyske flygtninge, de allerede har kontakt til, og deres øvrige netværk i Tyskland få kortlagt nogle af de afdøde flygtninges liv.

- I bedste fald har vi fået fat i en lille tråd, som kan afdække en stor historie om, hvorfor en toårig tyskers liv endte på Ulfborg kirkegård. På den måde kan vi måske trække en virkelig stor skæbnefortælling ud af det her, siger John V. Jensen.

Efter godt 20 minutters gennemgang af korsene kravler

museumsinspektørerne
ned ad stigen til loftsrummet.

De fortsætter med at følge i de tyske flygtninges fodspor på kirkegården i Ulfborg. I kirkebogen viser håndskrevne noter, hvor Dieter, Wolfgang og de andre flygtninge blev begravet.

Anne Sofie Vemmelund Christensen mener, at det er vigtigt, at de tyske flygtninges historie bliver fortalt, selv om den ligger mange år tilbage.

- Flygtninge går ikke væk, så længe der er krig i verden. Derfor er det rigtig vigtigt at lave et flygtningemuseum – både om de historiske flygtninge, men også om flygtninge i dag. Især de historiske flygtninge gør måske, at det kan være nemmere at snakke om flygtninge i dag. Nogle gange er det lettere at tale om noget, når man ser tilbage i tiden, mener hun.

Hun medgiver, at flygtninge ofte er et emne, der splitter befolkningen, og understreger at de vil forsøge at lave et museum, som vil være interessant at besøge for folk på tværs af politiske skel.

- Vi vil gerne lave et museum, hvor vi både taler om, hvordan det er at være flygtning, men også hvordan det er at være modtagerland, siger hun.

Efter sammenlagt to en halv time i Ulfborg skridter de to

museumsinspektører
mod parkeringspladsen.

Særligt ét navn har indprentet sig i Anne Sofie Vemmelund Christensens hukommelse.

- Dieter Skiweit… Det er et specielt efternavn. Måske skulle vi gå videre med ham, siger hun og ser spørgende på sin kollega.

John V. Jensen nikker.

Facebook
Twitter