EU-politiker vil undgå ny Kurt Beier-sag: Østeuropæiske medlemslande sætter sig i mod

Lavtlønnede asiatiske chauffører er så god en forretning, at østeuropæiske EU-lande ikke vil ændre reglerne, mener EU-politiker.

Det kan vise sig at blive svært at ændre EU-lovgivningen, så vi undgår flere sager med asiatiske lastbilchauffører, der arbejder til meget lave lønninger i Danmark. Flere østeuropæiske lande arbejder i mod. (Foto: Fagbladet 3F)

Det bliver meget svært at få alle EU-landene med på at ændre lovgivningen, så det ikke længere er muligt at udnytte lastbilchauffører fra tredjelande og ansætte dem under slavelignende forhold.

Det erkender det socialdemokratiske europaparlementsmedlem Christel Schaldemose (S) efter at have fulgt sagen om anklager om menneskehandel mod det esbjergensiske vognmandsfirma Kurt Beier Transport, der ansatte blandt andet filippinske chauffører via deres datterselskab i Polen.

- Mange af de østeuropæiske medlemslande er ikke interesseret i at ændre reglerne. De synes, det er udmærket, at de kan konkurrere på dårlig løn og dårligt arbejdsmiljø. De ser det som en måde at tjene penge på.

Carbotagekørsel gør det muligt

I Kurt Beier-sagen har de filippinske chauffører fået opholds- og arbejdstilladelse i Kurt Beiers datterselskab i Polen. Med en arbejdstilladelse i et andet EU-land har de som lastbilschauffører mulighed for at køre i Danmark, forklarer arbejdsmarkedsforsker fra København Universitet, Jonas Felbo-Kolding.

EU's cabotageregler tillader nemlig, at når en lastbil fra et andet EU-land har krydset grænsen og afleveret sin last, har man lov til at køre tre indenrigsture inden for syv dage til de løn- og arbejdsregler, som der gælder i landet, hvor lastbilen kommer fra.

Jonas Felbo-Kolding oplever ligesom Christel Schaldemose også, at der er en intern splittelse i EU på transportområdet.

Ifølge ham forsøger Polen og Ungarn lige nu at fjerne en formulering i EU-lovgivningen, der regulerer virksomheders muligheder for at sende chauffører til andre EU-lande.

- Det gør de sandsynligvis, fordi de har økonomiske interesser i at beholde den her godstransport. Virksomheder, der hører hjemme i Polen, betaler skat i Polen - det er groft sagt penge ned i den polske statskasse, siger Jonas Felbo-Kolding.

EU har ansvaret

Arbejdskraftens fri bevægelighed er opfundet i EU. Derfor er det også, der ansvaret ligger for at lave regler, der ikke kan udnyttes, som det er set i Beier-sagen, mener Christel Schaldemose.

- Jeg kommer til at lægge maksimalt pres for at få ændret reglerne. Jeg synes, det er en uacceptabel sag, at vi har EU-regler, der ikke forhindrer, at mennesker bliver behandlet på den måde.

Hendes bud er, at der kommer til at gå tre til fire år, før der er en chance for, at der er forbedringer på vej med EU-lovgivningen.

Facebook
Twitter