Familier blev splittet da Sønderjylland blev dansk

Sønderjylland blev dansk for 95 år siden, men selve afstemningen splittede flere familier.

Afstemningen den 10. februar 1920 skule vise sig at splitte mange familier. (© Colourbox)

Dansk eller tysk?

Det var det meget afgørende spørgsmål, da sønderjyder og sydslesvigere i dag for præcis 95 år siden gik til stemmeurnerne. Grænsen mellem Danmark og Tyskland skulle lægges fast ved en afstemning for befolkningen i Sønderjylland og Sydslesvig.

Danmark mistede Sønderjylland efter krigen i 1864, og 56 år senere blev befolkning hørt, om de ville være danske eller tyske.

Gemte Dannebrog gennem 56 år

Udover at det var et afgørende spørgsmål for de to lande og for Sønderjylland, så var det også et meget afgørende spørgsmål i de enkelte familier. De mange år under tysk herredømme satte sig dybe spor i selv meget danske slægter.

Et eksempel er den ærkedanske sønderjyde Hans Andersen Schmidt. Han gemte Dannebrog i skuffen i 56 år - klar til at hejse på afstemningsdagen den 10. februar 1920.

Men Hans Andersen Schmidts familie blev splittet af det nationale spørgsmål. Han havde to døtre. Den ene giftede sig med en meget tysk mand den anden med en meget dansksindet mand, fortæller tidligere museumsinspektør Inger Lauridsen fra Tønder.

- Den tysksindede datters tre sønner gik alle i krig for Tyskland under den første verdenskrig. Det har været meget svært for den ærkedanske Hans Andersen Schmidt at opleve, fortæller hun.

Store følelser på spil

Men familien var også splittet i fredeligere tider. Man mødtes kun til den gamle mands runde fødselsdage, og da han døde ophørte kontakten helt.

- De nationale følelser har skabt så voldsomme skel og en dyb sorg over, at man ikke slægtsmæssigt har kunnet holde sammen. Og det har jo vist sig, at det var det, der skete. De to dele af slægten er ikke forenede i dag, fortæller Inger Lauridsen.

Også tyske familier blev splittet. Formanden for det tyske mindretal i Sønderjylland lever i dag i en splittet slægt. Hans tyske oldefar havde fået nok af det tyske rige og krigene og besluttede sig for at blive dansk og stemme dansk. Han skiftede samtidig efternavn fra Jürgensen til det danske Jørgensen.

- Men min bedstefar stemte tysk og beholdt efternavnet Jürgensen, fortæller Hinrich Jürgensen.

Aldrig haft kontakt

Og den uenighed mellem far og søn - Hinrich Jürgensens oldefar og bedstefar - betød, at familien blev splittet efter afstemningen.

- Man havde ikke kontakt mellem de to grene af familien længere. Og selv om vi ikke bor langt fra hinanden i dag, så har vi aldrig haft kontakt til den anden gren af familien, fortæller Hinrich Jürgensen.

Selvom afstemningen fandt sted for 95 år siden, så kan historien mane til eftertanke i dag, mener tidligere museumsinspektør Inger Lauridsen fra Tønder.

-  Den viser, at der er tale om dybe nationale og psykologiske følelser, der vejer så tungt, at vores intellekt ikke slår til. Så det er ikke sært, at der kommer skel mellem slægter, venner og naboer, som vi så det på Balkan, og det sker i Syrien i dag, mener Inger Lauridsen.

Facebook
Twitter