Flåter invaderer sommerhusområder: 3 gode råd mod flåtbid – og hvad du slet ikke må gøre

De seneste 10-20 år har flåter været på fremmarch på den jyske vestkyst.

Skovflåten er en blodmide med i alt otte ben. Den kan blive op til 11 millimeter, når den er fyldt med blod. (Foto: Arkivfoto: Colourbox)

En lille sort prik med krogede ben, der langsomt kravler op ad dit barns lægge– eller måske den allerede har bidt sig fast i knæhasen eller bag øret.

Det er ikke længere et uvant syn, hvis ungerne leger i haven i det vestjyske sommerhus.

Flåterne trives rigtigt godt, hvor det er varmt og fugtigt. Mange steder på vestkysten er underlaget sandet og tørt, og derfor har flåterne historisk set været et mere sjældent syn i de vestjyske sommerhusområder.

Men de seneste årtier er flåter blevet mere og mere almindelige i marehalmen.

René Bødker er seniorforsker på Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab på Københavns Universitet, hvor han blandt andet forsker i flåter.

Ifølge ham skyldes flåternes fremmarch på vestkysten, at der også er kommet mange flere rådyr i sommerhusområderne.

- Det kan godt være, at jorden er tør i det vestlige Jylland, men når der er mange rådyr, klarer flåterne sig alligevel, fordi de til gengæld kan få et måltid blod fra råvildtet, siger han.

Rådyr slæber flåter med vestpå

Rådyrene er skovflåtens vigtigste kilde til blod. De seneste 20-30 år er antallet af råvildt steget markant over hele landet, og det har presset dyrene ud mod vestkysten i søgen efter føde og levesteder.

Og når rådyrene bevæger sig rundt i haverne ved sommerhusområderne i deres søgen efter mad, siger de fuldvoksne og mætte flåthunner tak for turen og hopper af for at lægge deres cirka 2.000 æg i sommerhusejernes haver.

Poul Hopp, der er sommerhusejer i Blåvand og formand for Blåvand Nord Grundejerforening, kender alt til de mange flåter, og han kan huske en tid, hvor de ikke var der.

- Der er temmelig mange af dem i Blåvand. Jeg har pillet en seks-syv stykker af mig selv i år. Nu er jeg kommet i Blåvand i 50 år, og det var ikke noget, vi mærkede, da jeg var dreng.

Og så længe, der er mange rådyr, er der ikke meget at gøre ved det, slår seniorforsker René Bødker fast. Han forventer dog ikke, at det vil blive værre, end det er nu.

- Der vil komme flere flåter nogle enkelte steder, fordi man også har et politisk ønske om, at der skal være mange store græsædere i naturen. Man sætter for eksempel elsdyr og bisonokser ud. Og det giver flere flåter.

Tjek knæhaser og armhuler

René Bødker mener ikke, man skal gå i panik, hvis man mærker eller ser en flåt på sin krop. Så længe man tager sine forholdsregler og tjekker sig selv og sine børn efter, når man har været ude i naturen – eller leget i haven.

Flåter bider sig typisk fast i steder, hvor der er fugtigt og varmt som knæhaserne eller i armhulen, og det er vigtigt, at du får fjernet flåter hurtigst muligt for at undgå infektionssygdomme.

Facebook
Twitter