Flere skoler kvitter skoleskemaet: Slut med 45 minutters matematik og dansk

Fire folkeskoler dropper som et forsøg traditionel fagundervisning.

De traditionelle 45-lektioner er udvisket på blandt andet Kvaglund-skolen i Esbjerg - i stedet bliver de obligatoriske fag implementeret i projekter, der fylder hele skoleskemaet. (Foto: (Grafik) Signe Heiredal © (c) DR)

Når klokken ringer ind på de cirka 1300 danske folkeskoler, så er det til et markant andet skoleår for fire af dem.

I Sønderborg, Esbjerg, Herfølge og Kalundborg har man nemlig på fire folkeskoler smidt fag og skemaer ud af klasseværelset.

Det sker som en del af et nyt projekt, hvor man vil revolutionere den måde, vi i dag tænker skole på. I stedet for 45-minutters matematik, engelsk, fysik udvisker man grænserne mellem fagene ved at implementere dem i et større projekt.

Udgangspunktet er hverdagsproblemer

Én af skolerne, der bliver modelskole, er Kvaglundskolen i Esbjerg. I første omgang er det 0., 1., 4. og 7. klassetrin, der skal undervises udelukkende gennem projekter, og skoleleder Jette Sylvestersen ser meget frem til den nye måde at lave skole på.

- Det er en måde at undervise på, hvor fagene bliver sat ind i en større sammenhæng for eleverne. Ved at køre undervisningen som projekter, tror vi på, at undervisningen vil give bedre mening for vores elever. Derudover undgår vi også mange skift i løbet af dagen, som man oplever ved den normale fagundervisning, siger hun.

På Kvaglund-skolen i Esbjerg har 4. årgang rykket rundt i klasseværelserne for at skabe bedre plads til projekter - vægge er væltet og bordene er rykket ud til siderne, mens eleverne og de rullende stole har masser af plads i midten af rummet. (Foto: Johanne Haagerup © (c) DR)

Her skal undervisningen i højere grad handle om problemstillinger fra deres dagligdag, hvor de relevante fag bliver inddraget, hvor det giver mening, og det er meget positivt, mener uddannelsesforsker, Per Fibæk Laursen, der er professor på Aarhus Universitet.

- Det er positivt, at man vil gøre undervisningen mere aktualitets- og virkelighedsorienteret og få den til at handle om udfordringer og problemer, der er samfundsrelevante. Det kan komme eleverne til gode og spiller godt ind i de tanker, vi lige nu har om dannelse, siger han.

Eleverne skal tættere på virkeligheden

Projektet hedder Leaps, og målet er særligt at styrke børn og unges naturfaglige kompetencer og evner til at arbejde på tværs af fag.

- Børn og unge skal rustes endnu bedre til fremtiden, og det skal være endnu tydeligere for børnene, hvorfor de skal lære, det de skal.

- Det vil vi starte med gennem en række innovative modelskoler, der kan inspirere andre skoler i landet, fortæller projektleder i Kata Fonden,Jesper Ingerslev, der er én af fondene bag projektet.

I stedet for at opdele skoledagen i matematik, engelsk og fysik, vil man i stedet blande det hele sammen når man i en periode på mellem fem og otte uger eksempelvis kan beskæftige sig med projektet ”Hvordan løser vi global opvarmning?”.

Sådan ser det første projekt ud for Kvaglund-skolens 7. årgang. (Foto: Johanne Haagerup © (c) DR)

Det er nemlig den vej, pilen peger i forhold til måden at undervise på, mener professor Per Fibæk Laursen fra Aarhus Universitet.

- Der er ganske langsom udvikling i gang hen mod mere tværfaglig og projektorienteret undervisning. Jeg har svært ved at se, at det inden for den nærmeste fremtid bliver den helt almindelige måde at indrette en skolehverdag på, men det har uden tvivl sin gyldighed som udviklingstendens, fortæller han.

Pas på de svage elever

Selvom velkomsten til den nye skoleform er ganske god, er der dog en enkelt problemstilling, skolerne skal være særligt opmærksomme på, mener uddannelsesforsker Per Fibæk Laursen.

- Det, der kan blive udfordringen, ved den her måde at undervise på, er at få de svage elever til at lære tilstrækkeligt. Undersøgelser viser, at børn fra ressourcestærke hjem har markant lettere ved at trives i en struktur, hvor det hele er lidt mere brudt op, end de svagere elever har, siger han.

Det er dog ikke noget, der bekymrer skoleleder på Kvaglundskolen i Esbjerg Jette Sylvestersen.

- Det her er en meget mere struktureret måde at lave projektundervisning på, end man måske kender. Så forud for et projekt sættes de samme læringsmål som Undervisningsministeriet dikterer for alle andre – det er blot måden læringsmålene opnås, der nu er anderledes. Men selvom vi ikke har skemaer, som vi kender dem, så er undervisningen stadigvæk skemalagt, siger hun.

Derfor har det heller ikke været nødvendigt for skolerne at søge om dispensation til omlægningen, og visionen er, at skolerne kan fortsætte med projektundervisningen på egen hånd efter fire til fem år med støtten fra fonde.

De fire skoler, der i første omgang skal lægge skolen om, er Sønderskovskolen i Sønderborg, Kvaglundskolen i Esbjerg, Herfølge Skole og Skolen på Herredsåsen i Kalundborg. Sønderskovskolen i Sønderborg har som de eneste været i gang i et år.

I alt er der afsat 32,6 millioner kroner til projektet, der er støttet af Kata Fonden, Novo Nordisk Fonden, Lundbeckfonden, Villum Fonden, Bitten & Mads Clausens Fond samt Foreningen for Fremstillingsindustrien.

Facebook
Twitter