Fremtidens malkekøer må ikke stå bundet: Ødelægger Lars' drøm om at blive landmand

De danske køer skal gå i løsdrifts-stalde fra 2027. Det vil gå hårdt ud over de mindre landbrug, vurderer landbrugsforening.

Lars Schmidt, Bredebro, har ikke råd til at overtage familiens gård, hvis han skal omlægge driften. (Foto: Privatfoto/Scanpix)

Der er ikke mange af dem tilbage og snart forsvinder de helt - de stalde, hvor køerne står bundet i båse i stedet for at kunne gå frit omkring i stalden.

Det vil få økonomiske konsekvenser for landmændene, når det i 2027 år er forbudt at have de såkaldte bindestalde.

Det var den daværende VK-regering, som vedtog en lov om, hvordan landmænd må holde malkekvæg. Det blev besluttet med tanke på køernes velfærd.

Drømmejobbet smuldrer

En af de landmænd, der ellers gerne vil købe en bindestalds-bedrift, er Lars Schmidt fra Bredebro i Sønderjylland. Han drømmer om at overtage sine forældres gård.

Men malkekøerne på gården står bundet i en bindestald, som altså bliver ulovlig i 2027.

Derfor kan Lars Schmidt ikke låne penge i banken:

- Så kan jeg ikke få min drøm opfyldt. Så kan jeg ikke blive landmand, siger Lars Schmidt.

Den unge landmand bliver nødt til at ombygge staldene, så køerne kan gå frit i såkaldte løsdriftsstalde. Men det er lig med højere udgifter, og Lars Schmidt vil blive nødt til at købe flere køer.

- Jeg har regnet ud, at jeg ikke har råd til det, hvis jeg skal omlægge til løsdrift. Og det er ikke engang sikkert, at jeg ville have en god økonomi, selvom jeg fik flere køer, siger han.

Landbrugsforening: Tab for samfundet

Lars Schmidt får opbakning fra Sønderjysk Familielandbrug. Foreningens formand, Antoni Stenger, forudser, at de omkring 400 bindestalde, der findes i mælkeproduktionen i dag, vil lukke. Og det vil også få flere landområder til at sygne hen, advarer han.

- De bygninger lukker ned. Måske lukker hele ejendommen ned. Og måske tager folk ud af sognet, og det vil være skidt for landdistrikterne og for liv og virke på de ejendomme. Det vil være et tab for hele samfundet, siger han.

Han mener, de mindre og som regel billigere bedrifter med bindestalde, giver unge landmænd større mulighed for at købe egen gård - og at et forbud derfor vil have store konsekvenser:

- Vi har jo rigtig god produktionsøkonomi i de stalde der. Så lad dem endelig bestå. Der er ingen grund til at fjerne dem, siger han.

I sidste uge tog Lars Schmidt sammen med Antoni Stenger fra Sønderjysk Familielandbrug til foretræde for Miljø- og Fødevareudvalget på Christiansborg.

Der prøvede de at overbevise politikerne om, at bindestalds-køer har det lige så godt som køer, der går frit - og de havde blandt andet tal med, der viste, at dødeligheden blandt kalve og køer er mindre i bindestalde end i løsdriftsstalde.

Politikerne er uenige

Men der er også andre ting, der spiller ind, når det handler om dyrevelfærd, siger udvalgsmedlem Christian Rabjerg Madsen (S).

- Jeg har fuld forståelse for, at man er havnet i en udfordring i den konkrete situation. Men jeg må også holde fast i, at det er fornuftigt, at vi udfaser bindestalde, af hensyn til at køer har brug for at bevæge sig, siger han.

Oprindeligt skulle bindestaldene have været udfaset fra sommeren 2022, men sidste år sagde Miljø- og Fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) ja til at forlænge udfasningen med fem år - altså til 2027.

Men lige lidt hjælper det for Lars Schmidt fra Bredebro. Forbuddet har nemlig alvorlige konsekvenser for ham og familiegården.

- Min far bliver nok nødt til at afvikle gården. Og jeg ved ikke, hvad jeg så skal lave. Jeg bliver nok ikke landmand så, afslutter Lars Schmidt.

KONTAKT REDAKTIONEN

Skriv til os på syd@dr.dk. Du kan vedhæfte billeder, dokumenter eller videofiler, som du gerne vil dele med os.

Det er ikke sikkert, at DR bruger dit materiale. Det vurderer redaktionen. Når du sender materiale til os, kan DR frit offentliggøre og bruge dit indhold overalt i DR’s medier. Du vil blive krediteret.