Frivillige drukner i papirarbejde: Det kræver 39 tilladelser at holde byfest

Ansøgning om tilladelse og bevillinger presser de frivillige.

Sommerens markeder og byfester er i gang, men stigende krav om tilladelser og bevillinger presser især de små arrangementer. (Foto: henning Bagger © (c) DR)

Alkoholbevillinger. Hoppeborgs-bekendtgørelse. Fødevare-forordninger og sikkerhedskrav.

Antallet af tilladelser, der skal indhentes for at kunne afholde byfester og markeder, er steget de seneste år. Tidligere har markeder fået tilladelser, der gælder for en tre- eller femårig periode. Men nu skal de samme tilladelser indhentes hvert år.

Foreningen By- og Markedsfester i Danmark skønner, at der skal 39 tilladelser til for at holde en almindelig byfest eller et kræmmermarked.

De små fester er truede

Et af de steder, hvor de lige nu er i gang med at "banke en fest op" er i Esbjerg, hvor Søren Højbjerg, der er sikkerhedsansvarlig for Esbjerg Rockfestival, har travlt med at få de sidste tilladelser på plads.

- Det er næsten uanset, hvad vi laver, så kræver det en tilladelse. Det er lige fra tilladelsen fra kommunen for at køre festivalen til spiritusbevilling, så vi kan skænke fadøl, siger han.

I dag åbner Hjallerup Marked i Nordjylland, og her forventer man, at op mod 250.000 gæster besøger kræmmermarkedet frem til søndag. Det sætter især store krav til beredskab og sikkerhed, fortæller markedsformand Kjeld Nielsen.

- Det er et øget pres, og vi oplever er også, at man stiller flere og flere krav for at få de tilladelser, vi skal have, siger Kjeld Nielsen, der er formand for Hjallerup Marked.

Det er ikke bare de store arrangementer, der har travlt med at indhente tilladelser. Reglerne er nemlig de samme, uanset om det er en lille eller stor fest, man arrangerer.

Så de mange krav til tilladelser rammer de små markeder og byfester særlig hårdt, fordi, de er baseret på frivillige hænder fortæller Otto Skak, der er formand for By- og Markedsfester i Danmark.

- Udfordringerne er blevet meget meget større igennem årene. Det er virkelig dræbende. Så spørgsmålet er, om det er det værd, for vi kan gå hen og miste nogle frivillige, siger han.

Sikkerhed har høj prioritet

I syd- og Sønderjyllands Politi har man en særlig afdeling, der tager sig af bevillinger og tilladelser om alt fra spiritusbevillinger til terrorsikring, fortæller Steen Riisbjerg Madsen, der leder vagtcentralen.

- Der er faktisk god mening med tingene, når man ser helt overordnet på det. Men helt isoleret set, så kan jeg godt forstå, at arrangørerne synes, at det er rigtig meget.

Derfor opfordrer han også arrangørerne til grundigt at overveje hvilke ting, de vil have med i deres arrangementet. Ønsker man for eksempel at sætte et telt op, kræver det en særlig tilladelse, ligesom der er krav om dyrlægekontrol, hvis man vil have heste med, forklarer han.

- Så må man acceptere, at hvis man vælger at have nogle bestemte ting med, så følger der ekstra arbejde med, siger Steen Riisbjerg Madsen.

På Esbjerg Rockfestival står sikkerhedsansvarlig Søren Højbjerg med festivalens sikkerhedsplan. Den er på i alt 100 sider. Allerede i november går han og de andre arrangører i gang med at planlægge sikkerheden og indhente tilladelser.

Men selvom det er både dyrt og tidskrævende kan han godt forstå, at der er nødt til at være kontrol med at sikkerheden.

- Det er godt, at man gør det. Det er vigtigt, at sikkerheden er der, og det er vigtigt, at vi omgår vores gæster og kunstnere med stor seriøsitet, siger han.