’Frygten er, at ungerne dør’: Forskere vil undersøge, om sælsafari stresser dyrene

Biologer skal nu finde ud af, om sæler forstyrres, når vi kommer helt tæt på dem.

Forskerne vil undersøge sælernes adfærd før, under og efter sælsafari-turene. (Foto: Emilie Stepien)

Hobevis af sæler tager sig en slapper, mens de slænger sig på sandbankerne rundt om i landet.

Det syn er populært, og det får mange til at tage på sælsafari, så de kan komme helt tæt på de nuttede sæler med store øjne.

Men der er reelt ikke nogen, der ved, om det stresser de buttede dyr, når vi mennesker bevæbnet med kameraer og kikkerter kommer helt tæt på for at studere sælerne.

Derfor skal en gruppe forskere fra Aarhus Universitet finde ud af, hvor meget – eller om – det forstyrrer sælerne, når vi tager på sælsafari.

Med droner og GPS-sendere på sælerne vil forskerne undersøge, hvordan dyrene helt præcist reagerer.

- Projektet er vigtigt, så vi sikrer, at sælerne også ligger på deres hvilepladser de næste mange år. For så kan man tage ud og få et indblik i Danmarks vilde natur, siger Emilie Stepien, der er ph.d.-studerende og en del af forskerholdet på Aarhus Universitet.

I projektet vil der også blive kigget grundigt på, hvordan sælerne fordeler sig på sandbankerne. (Foto: Vadehavscentret)

Hvilke sæler reagerer

Sælsafari udbydes flere steder i landet blandt andet i Vadehavet, i Limfjorden og på Lolland, og det kan foregå på forskellige måder – for eksempel til fods, på en sejltur, eller man kan hoppe på en traktor og se pelsdyrene.

Forskerne vil optage dyrene før, under og efter de arrangerede sælsafari-ture. Her kan de se på, hvordan havdyrene fordeler sig på sandbankerne, og hvilke sæler der lægger sig de forskellige steder.

- Vi kigger på, om det er de små og svage, der reagerer kraftigst på disse ture, eller om det er er de store, der har et energioverskud, de kan trække på, siger Emilie Stepien.

Du kan her se Emilie Stepiens droneoptagelser. Det infrarøde kamera skal gøre det nemmere at samle data om hver enkelt sæl.

Frygten for at unger dør

Ét af stederne, der tilbyder sælsafari-ture, og som deltager i projektet, er Vadehavscentret i Ribe.

Her tilbyder man sælsafari til fods omkring Mandø, men stedet har ikke nogen ture om sommeren, hvor sælerne yngler.

Her er frygten, at man forstyrrer sælerne for meget.

- Ungerne får mælk af moren, der ligger på sandbankerne. De tager cirka 800 gram fedt på hver dag, og forstyrrer man dem for meget, så hopper de i vandet, og så får ungerne ikke mulighed for at få modermælken, der gør, at de kan tage på og opbygge et fedtlag, siger Thomas Brændgaard, der er naturvejleder og biolog på Vadehavscentret.

- Vores frygt er derfor, at flere unger dør, hvis man forstyrrer dem for meget. Men sandheden er, at vi ikke ved det, siger Thomas Brændgaard.

Flere steder i landet kan man komme på sælsafari og sejle helt tæt på de fredede dyr. (Foto: Vadehavscentret)

Vigtig viden

Hos Dyrenes Beskyttelse bakker man også op om projektet, da det kan give vigtig viden.

- Det er vigtigt med den viden, vi kan få om sælerne og deres adfærd i forhold til os mennesker, hvis vi skal lære at sætte nogle grænser for os selv, siger biolog i Dyrenes Beskyttelse Michael Carlsen.

Det treårige projekt er finansieret af Vadehavscentret, Fiskeri- og Søfartsmuseet, Nationalpark Vadehavet, Miljøstyrelsen og Aarhus Universitet.

Resultaterne bliver delt med udlandet, når de ligger klar.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk