GPS’en duer ikke: Hundredvis af racerfugle tørster og flyver forkert i varmen

Omtrent hver femte due dør eller flyver forkert, når de flyver om kap gennem Europa.

De danske brevduer trives ikke i sommerheden. De mangler vand og flyver forkert. (Foto: Siv Hastrup Steffensen)

Det er lidt mere tomt end det plejer at være i brevdueavlernes dueslag.

Den dejlige sommervarme, der har stået på siden maj, bryder de små grå kapflyvere sig nemlig ikke om, når der er ræs gennem Europa.

Varmen og østenvinden sender brevduerne ud af kurs, og det resulterer i, at godt hver femte due ikke kommer hjem til brevdueslaget, når de har været ude og flyve om kap.

Det kan mærkes både på bestanden og på humøret hos de danske brevdueavlere. Henning Jørgensen fra Viuf mellem Kolding og Vejle er én af de brevdueavlere, der har mærket konsekvenserne af det varme vejr.

- Det har været lidt svært i år. Det må jeg indrømme. Vi er ikke så glade for, at der er så mange duer, der ikke kommer tilbage i år, men det er der. Og det er svært i år – min vurdering er, at jorden er alt, alt for tør, fortæller han.

Indtil videre mangler Henning Jørgensen otte duer ud af de 40, han har. Ifølge ham gør det varme vejr, at duerne er nødt til at afbryde flyvningen oftere for at gå til jorden efter vand, og så mister de stedfornemmelsen, når de skal på vingerne igen.

De to bedste røg i svinget

Inden for brevduesporten er det dog ganske almindeligt, at der går nogle duer til hver sæson, der løber fra maj til august.

En guide til brevdueflyvning
  • Brevduerne bliver kørt et sted mellem 150 og 1.100 km fra hjemmet, hvor de slippes fri. De fleste kapflyvninger flyves fra Tyskland, Belgien og Sverige.
  • Brevduerne finder hurtigt retningen hjem ikke blot til Danmark, men hjem til dueslaget i haven. Brevdueavlere konkurrerer mod andre i samme område.
  • De danske Brevdueforeninger sørger for optimal transport og forplejning til duerne frem mod startstedet i specialbyggede transportbiler.
  • Kapflyvningerne med brevduer afvikles fra midt i maj til sidst i august.
  • En brevdue sluppet i Basel (ca. 900 km) kl. 5 om morgenen vil med normal flyvehastighed være i stand til lande på sit hjemlige brevdueslag mellem kl. 17 og 18 samme dag.
  • Da brevduerne ikke flyver hjem til det samme sted, finder man vinderen ved at udregne duernes gennemsnitshastighed.
  • En brevdue er ikke bare en due – det er en top idrætsudøver. De kræver den rette træning, den rette kost og den rette mentale forberedelse at opnå topresultater. Brevduerne får skærpet hjemfindingsinstinktet gennem træning, det rette foder optimeret til flyvedistancen, de nødvendige mineraler og vitaminer og sidst men ikke mindst rent friskt drikkevand.

Nogle duer kolliderer med el ledninger, andre bliver taget af rovfugle og nogle kommer simpelthen bare på afveje. Men i år er der flere, der aldrig kommer hjem.

- En dag, der manglede jeg pludselig nummer 340 og 425 – og det var to af de bedste af mine kapflyvere. De er aldrig kommet hjem. Men det må man tage med. Det er to af de otte, jeg har mistet i år, fortæller Henning Jørgensen, der er pensioneret folkeskolelærer og nu bruger en stor del af sin tid på brevduerne.

Lige nu venter Henning Jørgensen igen på én af sine duer, der har været på marathonflyvning fra Karlsruhe i weekenden.

Men han er langt fra den eneste brevdueentusiast, der lider tab denne sommer.

Det er nemlig et fænomen, man oplever i hele landet, fortæller formand for De Danske Brevdueforeninger Erik Dybdahl.

- Duerne har sværere ved det, end de ville have på en normal sommer. Det er de der ekstreme varmegrader, der bliver ved og bliver ved – det er jo ikke normalt, siger han.

Derfor har de i De Danske Brevdueforeninger også set sig nødsaget til at korte nogle af distancerne ned, så duerne ikke skal flyve helt så langt.

- Vi kapper 100-150 kilometer af flyvningerne, og det hjælper. Så har duerne det lidt lettere, og vi får flere hjem, fortæller Erik Dybdahl.

Solens atmosfære kan have en finger med i spillet

Lige nu har brevdueavleren fra Viuf Henning Jørgensen selv en udmattet due fra Silkeborg siddende i sit dueslag. Den giver han vand og korn, så den kan komme til kræfter og flyve de sidste 80 kilometer til sit hjem.

Men grunden til de mange strandede og forvildede duer kan muligvis også findes et sted langt væk fra dueslag og kapflyvninger.

Normalvis når duernes evne til at finde vej bliver udfordret, er det på grund af store eksplosioner på solens overflade, der sender enorme mængder af elektrisk ladede partikler mod jordens magnetfelt og på den måde påvirker jordens magnetfelt – det man også kender som solstorme.

Christoffer Karoff, lektor i fysik og astronomi på Aarhus Universitet.

Det kan påvirke duerne, da de navigerer efter jordens magnetfelt. Men ifølge lektor i fysik og astronomi på Aarhus Universitet Christoffer Karoff er det faktisk det modsatte, der er på spil denne sommer.

- Lige nu har vi ingen store udbrud på solens overflade, så umiddelbart virker det usandsynligt, at solen på den måde skulle kunne påvirke duerne. Til gengæld har vi en anden ting, som vi oplever, når vi er inde i en periode, hvor solen er meget rolig, og det er, at der kan komme store huller i solens atmosfære. Den del af solens atmosfære, vi kalder coronaen. Sådan nogle har vi oplevet de sidste par måneder, fortæller han.

Et hul i solens atmosfære giver de elektrisk ladede partikler frit lejde til at rejse fra solen og ned og påvirke jordens magnetfelt og dermed skabe geomagnetiske storme – og det kan påvirke duerne, når de skal navigere i landskabet. Det er imidlertid ikke ligeså voldsomt som en solstorm, men er nok til at forstyrre.

Brevdueavler Henning Jørgensen fra Viuf ved godt, hvad han håber på, så han ikke mister flere brevduer.

- Det er så varmt og tørt, og det er de slet ikke vant til. Hvis der kunne komme et ordentligt regnskyl med noget torden og noget lyn – så bliver de forhåbentlig lidt bedre til at finde hjem, siger han.

Hvis du støder på en vildfaren brevdue, så kan du indberette det på brevduen.dk.

KONTAKT REDAKTIONEN

Skriv til os på trekanten@dr.dk. Du kan vedhæfte billeder, dokumenter eller videofiler, som du gerne vil dele med os.

Det er ikke sikkert, at DR bruger dit materiale. Det vurderer redaktionen. Når du sender materiale til os, kan DR frit offentliggøre og bruge dit indhold overalt i DR’s medier. Du vil blive krediteret.