Her bestemmer elever og lærere nu selv: Dropper nationale tests og lange skoledage

Skolerne i Esbjerg og Holbæk har fra i dag tre års frihed til skabe deres bud på den bedste skoledag.

Anja Hansen er lærer på Spangsbjergskolen, hvor hun i dag tager imod 1. klasse. Hun er sikker på, at hun bliver en meget bedre lærer de næste tre år, hvor hun ikke skal tage højde for nationale test, elevplaner og lange skoledage. (Foto: Siv Steffensen)

Når elever og lærere i dag møder ind på folkeskolerne i Esbjerg og Holbæk Kommuner, møder de en noget anderledes skoledag, end de er vant til.

Den byder blandt andet på kortere dage, mere tid med læreren og flydende frikvarterer.

Her er folkeskolerne nemlig stort set fritaget fra at følge både statslige og kommunale regler. Og derfor er det nu helt op til elever, lærere, skoleledere og forældre på den enkelte skole at tilrettelægge netop den skoledag, de ønsker.

På Spangsbjergskolen i Esbjerg går alle elever i udgangspunktet i skole fra kl. 8 til 13, og det klassiske skoleskema er helt fjernet.

Det fortæller lærer Anja Hansen, der sammen med to andre lærere og to pædagoger står for undervisningen af de 40 elever på Spangsbjergskolens første årgang.

- Vi vil f.eks. ikke have dansk fra kl. ni til ti hver onsdag. Vi ser på, hvad eleverne kalder på af læring. Det giver mulighed for f.eks. at lave et matematikforløb på tværs af en hel årgang, hvor alle de voksne hjælper hinanden med at undervise.

  • Spangsbjergskolen i Esbjerg har i dag første skoledag. (Foto: Siv Hastrup Steffensen)
  • Ligesom alle andre folkeskoler i Esbjerg Kommune er Spangsbjergskolen de næste tre år fri for at rette ind efter staten og kommunens krav til, hvordan skoledagene skal foregå. Som et forsøg må de f.eks. selv bestemme, hvor lang skoledagen skal være, om de vil have matematik en hel uge ad gangen, eller om de vil lave kæmpeklasser, hvor alle lærere underviser samtidig. (Foto: Siv Hastrup Steffensen)
  • Både forældre, elever og lærere glæder sig til at tage hul på tre års skolegang med mere frie rammer.
  • Skoledagen er fremover skruet lidt anderledes sammen, end eleverne på Spangsbjergskolen er vant til. F.eks. er det klassiske skoleskema væk, og eleverne får tidligere fri.
  • Spangsbjergskolen har 466 elever fordelt på 24 klasser.
  • De nye frie rammer på Spangsbjergskolen har givet lærerne helt ny energi til at undervise, siger de.
1 / 6

Når skoledagen bliver kortere, er der råd til at have flere lærere i klassen samtidig. Og med flere hænder og mere tid til den enkelte elev tror Anja Hansen, at man kan løfte elevernes faglige niveau. Og så giver den nye frihed bare ekstra energi, fortæller hun.

- Det allerbedste er, at vi kommer til at mærke et overskud både hos elever og kollegaer i mellem. Jeg bliver helt sikkert en bedre lærer af det her.

Elevråd føler sig hørt

Erik Jermiin Lindholdt går i 9. klasse og sidder i elevrådet på Vittenbjergskolen i Ribe. Her har man også brugt friheden til at skære ned på skoledagens længde.

- Det er et forslag, vi kom med fra elevrådet. Og det er noget, vi har arbejdet for længe. Jeg synes, at vi er blevet inddraget en del i planlægningen.

I mange af timerne vil der også være to lærere i undervisningen. Det tror Erik Jermiin Lindholdt også bliver rigtig godt.

- Jeg tror, der kommer mere styr på eleverne, og det bliver nemmere at få hjælp. Og hvis man ikke forstår, når den ene lærer forklarer, forstår man måske bedre den anden lærer.

Han håber, at ændringerne i skoledagen vil give bedre trivsel og en større læringsglæde.

Her kan du høre, hvad et par af forældrene til børn på Spangsbjergskolen i Esbjerg tænker om, at skolen har fået frie tøjler:

Velfærden har frit spil i syv kommuner

Sidste år besluttede regeringen, at syv kommuner skulle have frit spil til at forsøge at løfte specifikke velfærdsområder.

Her blev folkeskolerne i Holbæk og Esbjerg Kommuner sat fri for krav om nationale test, klasseloft og elevplaner for bare at nævne nogle af de ting, skolerne normalt skal leve op til.

Siden har det været op til forældre, elever, skoleledere og lærere at finde ud af, hvordan de vil skabe den bedste folkeskole.

Fælles for næsten alle skoler, der er med i ordningen, er, at skoledagene bliver kortere for eleverne. Og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) stoler på, at de folk, der er omkring skolerne kan vurdere, hvor lang eller kort skoledagen skal være for at elevernes faglighed bevares eller ligefrem styrkes.

- Det er en tillidsøvelse. Vi giver magten tilbage til skolerne. I gamle dage fungerede skolen utrolig godt uden al den centrale styring, som er lagt ned over skolerne de seneste årtier. Derfor har jeg tillid til at lærere, ledelse, forældre og elever får skabt rigtig gode skoler.

Folkeskolerne i Esbjerg og Holbæk Kommuner har kun få retningslinjer, de skal holde sig inden for. F.eks. skal der stadig være gratis skolegang, og eleverne skal gå til afgangseksamener.

- Vi kan se, at frihed skaber et gigantisk engagement. Både blandt forældre og på lærerværelset. Og det har vi brug for. Det er sjovere at gå i skole, hvis man har engagerende lærere, siger Pernille Rosenkrantz-Theil.

Ikke alle laver vilde ændringer

På Bjergmarkskolen i Holbæk er der også første skoledag i dag, og det bliver med en væsentlig kortere skoledag på skemaet, en ugentlig fordybelsesdag og en morgenmadscafé. Men selvom skolen har haft alle muligheder for at vende bøtten på hovedet, er skoledagen ikke markant anderledes for eleverne her.

Og det er helt bevidst, siger skoleleder Per Gjerrild.

- Vi skal gøre noget anderledes og noget vildt, hvis det giver mening for børnene. Det er altså ikke et mål i sig selv at lave noget, der er vildt, siger han.

Og det kan da også være svært at vælge, når alle muligheder er åbne, siger Kristian Frydkjær, der er medlem af skolebestyrelsen på Bjergmarkskolen.

- Det har været rigtig svært at få frit valg på alle hylder og pludselig skulle finde de enkeltelementer, der skulle væk. Derfor har vi valgt at fokusere på de tre ting, som vi helt sikkert vil fjerne, og som er det, vi lægger ud med. Så finder vi nogle flere ting.

Tidligere havde de ældste elever på Bjergmarkskolen flest dage til klokken 15. Nu har eleverne sjældent fri senere end 13.30.

Og det er en klar forbedring, mener Kristian Frydkjær, der har en datter i 9. klasse.

- Det er på tide, at det kommer. Det har været et af fejlskuddene på reformen i min optik, siger han.

I løbet af de tre år forsøget står på, vil Vive, der er det nationale forsknings-og analysecenter for velfærd, evaluere skolernes frisættelse.

Facebook
Twitter