Historiker: Tysk mindretal har gjort op med nazi-fortid

Bog fortæller, at det tyske mindretal i Danmark har gjort op med sin brune fortid.

Kommende bog beskriver, hvordan det tyske mindretal har forholdt sig til sin brune fortid. På billedet ser man den tyske hær hilse sin øverstbefalende rigskansler Adolf Hitler ved en stor militærparade i Berlin i 1939. (Foto: ukendt © Scanpix)

Fra at have dyrket en offerrolle er det tyske mindretal i Sønderjylland nået frem til et mere realistisk syn på sin nazistiske fortid.

Det fortæller historiker og leder af Frøslevlejrens Museum Henrik Skov Kristensen.

Han er i øjeblikket i gang med at skrive en bog om det tyske mindretals omgang med sin brune fortid.

Man har indset, at man ikke kan sætte vandtætte skotter ned mellem mindretallet og den tyske nazisme.

Henrik Skov Kristensen, historiker og leder af Frøslevlejrens Museum, om mindretallets opgør med nazismen i ny bog

- Man har indset, at man ikke kan sætte vandtætte skotter ned mellem mindretallet og den tyske nazisme.

- Tværtimod så var man selv en del af det, og man har på mange måder været repræsentativ for den tyske befolkning. Måske har man endda været mere brune end den almindelige tyske befolkning, siger Henrik Skov Kristensen.

Så sig selv som ofre

Mindretallet så sig efter besættelsen først som ofre for nazisternes forførelse og siden som offer for den danske stats retsopgør efter besættelsen.

Så snart man finder ud af, at vedkommende er nazist, eller bliver dømt for noget, så fjerner man navnet. Det, synes jeg, er det rigtige at gøre.

Ditte Rieder, gymnasieelev, det tyske gymnasium i Aabenraa

- I mange år forholdt man sig på den måde, at man anerkendte, at nazismen var forbryderisk, men man har langt op i tiden helt frem til for få år siden opretholdt en forestilling om, at mindretallet ikke var en del af nazismen. Den forestilling er altså faldet her i de senere år, siger historikeren.

Sletter navne på mindesten

To 3.g-elever fra det tyske mindretals gymnasium i Aabenraa, Anna Fuglsang og Ditte Rieder, er også enige om, at man har gjort op med den nazistiske fortid.

De nævner begge mindetavlen i Mindelunden på Knivsbjerg ved Aabenraa.

Det er et monument, der blev rejst i 1962 for de cirka 800 frivillige fra mindretallet, der faldt på tysk side under 2. verdenskrig.

Gymnasieeleverne Anna Fuglsang (t.h) og Ditte Rieder (t.v) er enige om, at det er vigtigt, at man har taget opgøret med den nazistiske fortid. (Foto: Per Vinther DR Syd)

Deres navne blev listet op på mindestenene, efter de var blevet vurderet af dansk politi.

Her har man flere gange fjernet navne fra mindestenene, efter personerne er konstateret skyldige i krigsforbrydelser efter deres død.

- Så snart man finder ud af, at vedkommende er nazist, eller bliver dømt for noget, så fjerner man navnet. Det, synes jeg, er det rigtige at gøre. Det er sådan, det bør være, siger Ditte Rieder.

Mindestenene for de faldne i 2 verdenskrig. (Foto: claus fisker © Scanpix)

Anna Fuglsang er enig. Hun ser gerne, at man tager et endnu større opgør med fortiden.

- Der skal altid være fokus på historien, og Knivsbjerg er et godt eksempel. Der har været fokus på det, men vi kan godt fokusere meget mere på det, siger Anna Fuglsang.

KONTAKT REDAKTIONEN

Skriv til os på syd@dr.dk. Du kan vedhæfte billeder, dokumenter eller videofiler, som du gerne vil dele med os.

Det er ikke sikkert, at DR bruger dit materiale. Det vurderer redaktionen. Når du sender materiale til os, kan DR frit offentliggøre og bruge dit indhold overalt i DR’s medier. Du vil blive krediteret.