'I hører også til Danmark': Statsministerens tale glæder 'glemt' folk

Mindretallet i grænselandet føler sig anerkendt efter Mette Frederiksens genforeningstale på Dybbøl Banke.

Statsminister Mette Frederiksen (S) holdt i går tale på 100-årsdagen for genforeningen.

Det har givet genlyd hos mindretallet i grænselandet ved den tyske grænse, at statsminister Mette Frederiksen (S) i går fremhævede dem, da hun holdt tale på Dybbøl Banke.

I anledning af 100-års dagen for Sønderjyllands officielle

genforening
med Danmark talte hun til nationen direkte på DR1 i går aftes. Her var det især fem ord på tysk, som skabte stor glæde hos den tysktalende del af mindretallet:

Auch ihr gehört zu Dänemark – I hører også til Danmark, oversat til dansk.

For Hinrich Jürgensen, der er formand for den tyske mindretalsforening i Danmark, Bund Deutscher Nordschleswiger, er det en cadeau, at det tyske mindretal officielt bliver anerkendt og værdsat af statsministeren.

- Det er en anerkendelse af os som mindretal. At vi er en del af

regionen
og altid har været det. At vi faktisk har en fælles
kulturarv
her i
regionen
, som er enestående, siger han og tilføjer:

- Jeg synes, det var ret historisk. Jeg tror, det er første gang et

statsoverhoved
har talt tysk på Dybbøl. Alene det synes jeg var
imponerende
.

Se Mette Frederiksens tale fra i går:

På Flensborg Avis spærrede chefredaktør Jørgen Møllekær også øjnene op, da Mette Frederiksen i gårsdagens tale

kortvarigt
slog over i tysk.

- Det var de fem ord på tysk, som virkelig var meget stærke. Jeg vil mene, de kommer til at blive brugt i samfundsfagsundervisning i gymnasiet, siger han.

Utilfredshed glemt for en stund

Det danske mindretal på den tyske side af grænsen i Sydschleswig fik også en del opmærksomhed i talen - noget, som Jørgen Møllekær også glæder sig over.

- Jeg var dybt, dybt imponeret og overrasket over en meget kraftfuld tale. Jeg havde forventet, hun havde fokuseret meget mere på fejringen af, at Danmark fik Sønderjylland tilbage. Mindretallene fyldte ekstremt meget.

Der var ellers ikke meget tilfredshed at spore hos avisredaktøren, når det kom til Mette Frederiksen, efter nedlukningen af den danske grænse den 14. marts på grund af coronavirus og den efterfølgende usikkerhed om, hvornår den skulle genåbnes.

Jørgen Møllekær er chefredaktør for Flensborg Avis, der er målrettet det danske mindretal syd for grænsen. (© Lars Salomonsen/BorderPress)

Utilfredsheden kulminerede, da statsministeren i starten af maj udtalte, at en grænseåbning ikke lå øverst på hendes liste. Det fik Jørgen Møllekær til at kalde bemærkningen ’en spand koldt vand i hovedet’.

- Undskyld statsminister, hvad er det for en måde at

omtale
grænselandets befolkning på? sagde han 11.maj.

Nu er grænsen åben igen for blandt andet mindretallet, og alle uenigheder synes glemt. I stedet glæder han sig over, at Danmarks

statsoverhoved
denne gang huskede mindretallet.

- Det er klart, når man ser på talen fra Flensborg, så lytter man meget efter, om en statsminister husker, at der også er en danskhed syd for grænsen.

- Talen bekræfter, at Danmark vil støtte os i rigtig mange år endnu, og det er ekstremt vigtigt, siger han.

For stort fokus på mindretallet

Det var dog ikke alle i grænselandet, som jublede over, at Mette Frederiksen i går brugte en stor del af sin tale på mindretallet.

Aabenraas
borgmester Thomas Andresen (V) havde gerne set, at statsministeren havde haft lidt mere fokus på Sønderjylland i sin genforeningstale.

- Grænselukningen og

skævvridningen
af Danmark kunne godt have fået lige så meget plads som et fornyet løfte til det tyske mindretal, hvor man problematiserer noget, som ikke er et problem. For jeg føler ikke, at de bliver glemt og ikke bliver hørt, siger han.

Ved

genforeningen
for 100 år siden gav den daværende Venstre-statsminister Niels Neergaard et løfte om støtte til det danske mindretal, mens det tyske blev udeladt. Derfor blev løftet i går taget vel imod i den tyske mindretalsforening i Danmark.

- Hun gentog løftet til det danske mindretal og supplerede med også at give os det løfte. Det var fantastisk, siger Hinrich Jürgensen.

Det tyske mindretal i Danmark har længe ønsket, at blandt andet tyske navne også kommer på byskiltene i Sønderjylland sammen med de danske. Hinrich Jürgensen tror dog ikke, der følger nogen handling med bag ordene i talen.

- Men hvis vi kommer under pres i forhandlinger, så kan vi gå tilbage og sige, at I sådan set har meldt ud, at vi er en del af Danmark.

- Mange bække små. Det er med til at skubbe i den rigtige retning, afslutter han.

Facebook
Twitter