Jægere: Ulve beriger den danske natur

Ulvens indtog i Danmark er en god ting for den danske natur, mener Danmarks Jægerforbund.

Det er et tegn på, at den danske natur har det godt, når ulvene kommer til Danmark. (Foto: (arkivfoto) © DR)

Det er en god ting for den danske natur, der nu er kommet ulve til Danmark. Det viser at naturen har det godt, mener Mads Fliterup fra Danmarks Jægerforbund.

Ulven har nemlig en vigtig rolle at spille i den danske natur.

- Det vi skal huske er, at ulven lever af kød, og den lever af de dyr, der er lettest at fange, og det vil sige de syge og de svage, siger konsulent Mads Fliterup. 

Debatten raser på sociale medier

Lige nu raser debatten ellers på de sociale medier. Det sker, efter det er kommet frem, at en række jægere på debatsider og Facebook har opfordret til at skyde ulven, hvis man ser den.   

Danmarks Jægerforbund tager stærk afstand fra opfordringerne til at dræbe det totalfredede dyr. De appellerer istedet til at se ulvens komme som et gode for den danske natur.

- Alene det at ulven er vandret til Danmark af sig selv, det er en berigelse af naturen. Det viser at naturen er dynamisk og hele tiden udvikler sig, siger Mads Fliterup til DR Syd.  

 

 

Facebook
Twitter