Må du overnatte hos din kæreste, besøge din mormor eller passe dine børnebørn på den tyske side af grænsen, når du er på offentlig forsørgelse?
Dét spørgsmål har stået ubesvaret i et halvt år.
I efteråret kunne DR blandt andet afdække, at nogle kontanthjælpsmodtagere blev trukket i deres ydelser, når de kørte over grænsen eksempelvis for at handle ind. Og at det var i strid med EU-lovgivningen.
Dengang meddelte Beskæftigelsesministeriet, at personer på offentlig forsørgelse gerne må opholde sig kortvarigt i et andet EU-land i forbindelse med indkøb, og at de hurtigst muligt ville finde ud af, hvor længe opholdet må vare.
Men det er ikke sket endnu.
Derfor venter Jakob Sievers stadig på, at lovgivningen bliver lavet om, så han kan sove trygt hos sin kæreste i Tyskland.
- Jeg må ikke overnatte dernede uden at skulle spørge kommunen om lov. Og det er helt tosset, synes jeg, siger Jakob Sievers.
Når han står ved grænseovergangen i Kruså, kan han se sin kærestes hus nogle få hundrede meter væk. Men hvis han overnatter hos hende mere end én gang i måneden uden at have fået lov af kommunen, så risikerer han at blive trukket en tredjedel af sin kontanthjælp i 20 uger.
Og det er uretfærdigt, synes Jakob Sievers.
- Jeg er ikke mindre til rådighed, om jeg overnatter 200 meter nord eller syd for grænsen, siger han.
Problematisk for sønderjyder
At loven stadig ikke er ændret, er ikke blot et problem for Jakob Sievers, men for alle der bor i det sønderjyske, og er på kontanthjælp. Det mener Hanne Sundin, der er direktør i Grænseforeningen.
For grænseområdet er specielt. Og det skal der tages højde for, mener hun.
- Jeg er sikker på, at lovgiverne kan finde en løsning, hvor man på den ene side har forståelse for vilkårene i grænselandet og på den anden side holder fast i en lovgivning, der gør, at man selvfølgelig ikke bare kan agere fuldstændig frit, mens man er underlagt sociale ydelser, siger Hanne Sundin.
For Jakob Sievers er det uforståeligt, hvorfor lovgivningen ikke er blevet ændret endnu. Han føler både vrede og afmagt over, at han kan tage 400 kilometer nordpå til Skagen, men ikke 30 kilometer fra sit hjem i Sønderborg og lige over på den anden side af grænsen for at overnatte hos sin kæreste.
- Folk i grænselandet har venner, familie og kærlighedsrelationer på tværs af grænsen, og det er der ingen regler, der kommer til at ændre på, siger han.
Ikke lovens formål
Derfor vil to af partierne i regeringen - Venstre og Moderaterne - have ændret på loven.
For kontanthjælpsmodtagere skal have samme muligheder som andre borgere, mener Eva Kjer Hansen, beskæftigelsesordfører for Venstre.
- Formålet med loven er at hindre, at man misbruger det at være på kontanthjælp til at tage på længere rejser i andre lande. Men der er nogle helt specielle forhold omkring det at bo i et grænseland, og det skal vi tage højde for, siger hun.
Det samme mener gruppeformand for Moderaterne, Henrik Frandsen, der er valgt i Sydjyllands Storkreds.
- Man skal være i stand til at møde ind hos kommunen med et døgns varsel, når man modtager kontanthjælp. Har man en kæreste syd for grænsen, vil jeg jo mene, at man er i stand til det. Så lang er ventetiden trods alt heller ikke ved grænsekontrollen, siger han.
Også hos SF vil man have ændret loven.
For Jakob Sievers og hans forhold skaber det usikkerhed, at reglerne fortsat er uændrede. Selvom der er kort til kærligheden, så befinder han sig på den forkerte side af grænsen.
- Må jeg besøge hende? Eller må jeg ikke? Det skaber en masse frygt for fremtiden. For hvor lang tid kan vi holde det ud? Det er rigtig hårdt, siger Jakob Sievers.
Den socialdemokratiske beskæftigelsesminister, Ane Halsboe-Jørgensen, har ikke ønsket at stille op til interview om sagen.