Karen Margrethe skjuler sit efternavn: Flere end 200 ansatte på sygehus er anonyme

På et halvt år har flere end 200 ansatte på Sygehus Sønderjylland valgt at slette efternavnet.

Karen Margrethe Petersen er jordemoder på Sygehus Sønderjylland. Men når hun tager den hvide uniform på og stempler ind på fødeafdelingen i Aabenraa, hedder hun blot Karen Margrethe.

- I dag kan man meget nemt opsøge os i vores privatliv - især over de sociale medier. Derfor har jeg valgt bare at hedde Karen Margrethe, når jeg er på arbejde, siger hun.

I et halvt år har de ansatte på Sygehus Sønderjylland selv kunne vælge, om deres efternavn skal stå på det navneskilt, de bærer, eller ej. Uanset faggruppe, stilling og afdeling.

Indtil videre har 210 ud af 2.800 ansatte benyttet sig af muligheden og fjernet deres efternavn.

For Karen Margrethe Petersens vedkommende er det for at sætte en klar linje mellem professionelle og private Karen Margrethe.

Hør Karen Margrethe uddybe, hvorfor hun har valgt at skjule sit efternavn:

Karen Margrethe Petersen har i flere år kun præsenteret sig med fornavn, når hun tilser patienter. Hun fortæller, at hun i sit arbejde som jordemoder får tætte relationer til andre mennesker, og derfor er det vigtigt for hende at skelne arbejde og privatliv.

- En enkelt gang for flere år siden har jeg følt mig truet, og der var det rart, at jeg bare hed Karen Margrethe, siger hun.

Enkelte afdelinger er særlig udsat

Det var netop følelsen af at blive stalket og truet, der er baggrund for, at de ansatte på Sygehus Sønderjylland nu i et halvt år har kunne vælge at få et navneskilt uden efternavn.

Det var især personalet på den fælles akutte modtagelse, børne- og ungeafdelingen, fødeafdelingen og de kirurgiske afdelinger, der følte sig truet eller stalket af patienter eller pårørende.

Derfor begyndte personalet sidste forår selv at sætte klistermærker over efternavnet. I oktober besluttede ledelsen at tilbyde alle ansatte et id-kort, hvor deres efternavn ikke fremgik.

- Det er vores opgave at sikre os, at medarbejderne føler sig trygge, når de er på arbejde. Derfor har vi valgt at gøre det helt frivilligt. Det er den enkeltes oplevelse af, hvad der er nødvendigt for at skabe tryghed, der er afgørende, siger Thorkild Christiansen, HR-chef på Sygehus Sønderjylland.

DSR: Noget er galt på arbejdspladsen

Men her et halvt år efter indførelsen bliver tiltaget mødt med skepsis hos to faglige organisationer, der dog genkender billedet af sundhedspersonale, der føler sig utrygge.

- Det er et symptom på, at der er noget galt på arbejdspladsen. Navneskiltet er bare et lille plaster på såret, men ikke en løsning af problemet, siger formand for Dansk Sygeplejeråd, Grete Christensen.

Hun opfordrer til, at sygehusets ledelse ser nærmere på, hvorfor deres medlemmer i stigende grad oplever at blive overfuset og opsøgt af patienter.

Hos Jordmoderforeningen er formand Lilian Bondo enig i, at man skal se på årsagen i stedet for at anonymisere medarbejderne.

- Som sundhedspersonale skal vi kunne stå ved vores for- og efternavn. Det signalerer, at vi er ansvarlige og professionelle mennesker.

Navnet er ikke hemmeligt for patienten

På Sygehus Sønderjyllands fødeafdeling i Aabenraa gør det ingen forskel for den nybagte mor Marie Louise Hansen, om hendes jordemoder fremstår med sit fulde navn eller ej.

- Det har jeg slet ikke lagt mærke til. Da jeg kom ind i går aftes, tænkte jeg kun på at føde. Men jeg forstår hende godt. Jeg synes, at det er lige meget med efternavnet.

Karen Margrethe Petersen mener heller ikke, at det er et problem, at hun kun præsenterer sig med fornavn, selvom patienterne har ret til at kende deres behandlers fulde navn. Karen Margrethe Petersen forklarer, at patienterne kan se hendes fulde navn i deres journal.

- Det er bare en måde at gøre distancen en lille bitte smule større. At markere, hvornår det er arbejde, og hvornår det er privat, siger Karen Margrethe Petersen.

Facebook
Twitter