"Jeg sender GLS til dig - og så får du pengene kontant, når de afhenter varen"

Sådan en besked kan du for tiden modtage, hvis du sætter brugte ting til salg på køb- og salgsportaler som for eksempel Facebook Marketplace.

En ny type netsvindel - eller såkaldt phishing - har set dagens lys. Her forsøger svindlerne at narre penge fra folk, der sælger brugte varer på nettet. Og for at skabe troværdighed udnytter bedragerne anerkendte fragtfirmaers navne i deres svindelnummer.

Offer for bedrag: ’Det lød rimelig troværdigt’

Sylvia Jensen er en af dem, der er blevet spammet med næsten identiske beskeder fra svindlere, der udgiver sig for at være interesserede købere. Første gang er næsten et halvt år siden, hvor hun havde nogle ting til salg på Facebook Marketplace.

- Jeg blev kontaktet af en mand, der skrev, at han havde travlt med sit arbejde og derfor ikke kunne hente varen selv. Men han ville sende en fragtmand fra UPS med en kuvert med penge. Og så skulle jeg sende varen retur med UPS, fortæller hun.

Det lød rimelig troværdigt, når fragtfirmaet var involveret, tænkte Sylvia Jensen.

- Jeg studsede egentlig ikke så meget over det. Jeg havde ikke lige hørt om leveringsmetoden før. Men UPS plejer jo at lægge navn til noget godt, så jeg tænkte, den var god nok.

Men den var alt andet end god nok. Den falske køber sendte hende et link, hun skulle klikke på, før handlen gik igennem.

- Han blev lidt truende, så der fik jeg mistanke om, at noget var galt.

Sylvia Jensen åbnede mailen, og det var tydeligt for hende, at linket ville koste hende meget dyrt, hvis hun klikkede på det. I stedet slettede hun mailen og blokerede den falske køber.

Fragtfirmaerne skaber troværdighed

Sylvia Jensen er langt fra den eneste, der har været udsat for bedraget. Hos LCIK, der er politiets landsdækkende center for it-relateret økonomisk kriminalitet, modtager man et stigende antal anmeldelser af den her type online-svindel.

- Metoden kan variere lidt, men bedragerierne foregår oftest ved at sælgere på forskellige samhandelssites bliver kontaktet af svindlere, der udgiver sig for at ville købe en vare. Sælgeren bliver herefter lokket til – typisk via et link – at overføre penge enten for fragten af varen eller for at få varen forsikret, siger politikommissær i LCIK Anders-Emil Kelbæk.

Linket sender svindlerne gerne i en mail, der tilsyneladende kommer fra et kendt fragtfirma, og sælgeren bliver lovet, at vedkommende får pengene retur, når fragtmanden kommer. Og det er altså nok til, at folk hopper i fælden.

Ulla Malling, der er projektchef hos Forbrugerrådet Tænk, genkender også fupnummeret, der lige nu florerer på flere handelsportaler. Og hun er ikke overrasket over, at bedragerne nu bruger navne som GLS og UPS i deres svindelnummer.

- Man bruger de her kendte navne, så det ser mere troværdigt ud. De bliver bedre og mere udspekulerede - og så tilrettelægger de nogle svindelmetoder, som vi falder i, fordi de er sandsynlige.

Fragtfirmaet GLS er bevidst om, at deres navn i øjeblikket misbruges til at lokke penge op af folks lommer. Men de understreger, at GLS aldrig opkræver separat betaling.

- Vi laver ikke direkte kontant salg til private. Private forsendelser skal altid bookes gennem vores online værktøjer. Så modtager en afsender besked om særskilt betaling, vil det være en phishing mail, lyder det i et skriftlig svar fra GLS.

Ønsker mere advarsel på Facebook

For et par måneder siden satte Sylvia Jensen en cykel til salg på Facebook Markedsplace. Og de falske købere begyndte hurtigt at henvende sig.

- Jeg har fået de første otte-ti henvendelser på den her måde. Det er træls, at det ikke er noget, der kan gøres noget ved. De har jo slettet deres profil, inden man når at finde frem til dem, siger hun.

Efter hun næsten gik i fælden første gang, er hun blevet mere mistænksom overfor de henvendelser, hun får. Og hun ærgrer sig over, at man ikke kan stole på folk.

- Man bliver rasende og frustreret. Og første gang blev jeg faktisk også flov over, at jeg var så dum, at jeg næsten faldt i sådan en fælde.

Hun ville ønske, at Facebook ville advare brugerne af Facebook Marketplace, og hun undrer sig over, at man ikke får en advarsel, når man opretter en annonce på siden.

I et skriftligt svar til DR Nyheder skriver Regitze Reeh, der er kommunikationschef for Facebook i de nordiske lande, at Facebook er klar over, at der foregår kriminalitet af forskellig art på deres platforme.

- Vi tillader ikke misbrug af vores platforme og arbejder konstant på at imødegå alle former for svindel, herunder også ved at sætte hårdt ind over for for eksempel falske profiler. Vi opfordrer løbende vores brugere at styrke deres IT-sikkerhed ved at bruge de værktøjer, vi stiller til rådighed.