Kenneths farfar samarbejdede med tyskerne: - Jeg blev kaldt nazisvin

En ny bog har samlet 600 navne på danskere, der blev hængt ud for at samarbejde med besættelsesmagten.

Kenneth Hager Pelving åbner døren, og ud springer den ene af to schæferhunde for at hilse.

I døråbningen rejser Kenneth Hager Pelvings lange krop sig, og med et solidt og fast håndtryk tager han imod, mens hans ansigt bryder ud i et smil.

Vi er i landsbyen Hønkys knap 30 kilometer fra den dansk-tyske grænse. Her bor 53-årige Kenneth Hager Pelving sammen med sin kone.

Vi har sat ham stævne, fordi en ny bog med titlen "Hængt ud" har samlet navnene på 600 danskere, der under og efter krigen blev hængt ud for at have samarbejdet med tyskerne under Anden Verdenskrig.

Og for efterkommere bliver deres efternavn at finde i bogen. Efternavnet Hager Pelving står på side 225.

Kenneth Hager Pelvings farfar, Max Andreas Hager Pelving, arbejdede nemlig for den tyske efterretningstjeneste under Anden Verdenskrig.

Det har haft store konsekvenser for den 53-årige Kenneth Hager Pelving, at hans farfar samarbejdede med værnemagten under Anden Verdenskrig. (Foto: Ulrik Bang-Mørch)

Blev tæsket som lille og kaldt nazisvin

Men efter krigens afslutning og som barn oplevede Kenneth Hager Pelving konsekvenserne af sin farfars gerninger.

Fra han var cirka seks år gammel og adskillige år frem, mærkede han det hårdt og brutalt på egen krop.

- Jeg blev kaldt nazisvin, og folk sagde til mig, at jeg skulle have været udryddet. Jeg fik tæsk af nogle af de lidt større børn fra lokalområdet. Der var kammerater, hvor forældrene sagde, at jeg ikke skulle komme igen. Så måtte jeg bare ikke lege med den dreng igen, siger Kenneth Hager Pelving.

Der er skrevet adskillige bøger om Anden Verdenskrig og Danmark under besættelsestiden. (Foto: Ulrik Bang-Mørch)

Og det gjorde ondt på ham at blive behandlet på den måde.

- Det gjorde mig ked af det. Og der var områder, jeg helt undgik af frygt for at få tæsk på grund af mit efternavn, forklarer han.

- Jeg synes jo, at det var uretfærdigt. For jeg havde jo ikke noget med det at gøre. Jeg er født 18 år efter krigens afslutning, uddyber han.

3000 personer er gennemgået

Bogen ”Hængt ud” udkommer torsdag i næste uge og er skrevet af forfatter Henning N. Larsen.

Forfatteren har gennem illegale blade fra krigstiden fået overblik over 3000 personer, som blev sat i forbindelse med besættelsesmagten eller den danske nazismes mange grupperinger.

De oplysninger er sammenholdt med kilder fra både før, under og efter krigen og er kogt ned til 600 navne.

Bogen forsøger at afdække, om der var noget om snakken, når folk under besættelsen blev hængt ud i de illegale blade for at værnemagere, stikkere eller håndlangere for Gestapo.

- Formålet med den her bog har været at undersøge, om der har været noget om snakken. Man kan man også sige, at der er nogen, som kan frikendes. Og det er lige så vigtigt at sige, at det var ikke alle, der blev nævnt i de illegale blade, som også havde gjort noget forkert, siger Henning N. Larsen.

Snart bliver familier mindet om tiden, hvor bedstemor eller oldefar blev hængt ud for at have hjulpet den tyske besættelsesmagt og nazisterne under Anden Verdenskrig. Det sker i den kommende bog Hængt ud, hvor forfatter Henning Larsen fra Sønderborg har samlet en liste med danskere, der blev sat i forbindelse med besættelsesmagten. (Foto: Ulrik Bang-Mørch)

Oplysninger, der kommer fra illegale blade under Anden Verdenskrig, skal man tage med et gran salt.

Det vurderer professor ved Center for retskulturelle studier på Københavns Universitet Ditlev Tamm.

Professoren har ikke haft mulighed for at læse bogen, men generelt skal man passe på med oplysninger fra illegale blade, siger han.

- De illegale blade byggede i høj grad på rygter, og det sker også i sådanne situationer, at hvis der er nogen, man ikke kan lide, så finder man på historier. Noget, der var uskyldigt i sig selv, blev set og tolket ind i en anden sammenhæng, siger Ditlev Tamm.

Men forfatter Henning N. Larsen mener, at listen er gangbar.

- De navne, jeg omtaler, er frit tilgængelige i andre åbne kilder. Jeg har jo også ladet halvdelen af navnene udeblive, fordi der ikke var tilstrækkeligt med åbne kilder, der kunne dokumentere det, siger Henning N. Larsen.

Historien skal ikke gentage sig

Det er ikke alle efterkommere, der synes, det er en god idé at offentliggøre bogen.

Men det har ikke været en hindring. For bogen er vigtig, mener Henning N. Larsen.

- Vi skal lære af vores historie, og vi skal også kunne tale om de svære ting, der er i vores historie. Vi kan ikke kun fortælle om festtalerne, siger Henning N. Larsen.

Kenneth Hager Pelvings farfar blev i sin tid idømt 16 års fængsel for blandt andet at have arbejdet for Gestapo.

Familiens historie påvirker ikke Kenneth Pelving i dag.

Kenneth Hager Pelving er meget interesseret i Anden Verdenskrig og har læst flere bøger om emnet. (Foto: Ulrik Bang-Mørch)

- Det har ikke påvirket mit voksenliv. Overhovedet ikke. Og jeg har ingen problemer i dag med at fortælle, at min farfar samarbejdede med besættelsesmagten, siger han.

Ligesom Henning N. Larsen så mener Kenneth Hager Pelving også, at det er vigtigt at være åben om den del af Danmarks historie.

- Jeg synes, det er godt, at der kommer sådan en bog. Vi skal ikke have det her til at gentage sig. Vi skal ikke have Hitler igen, slutter Kenneth Hager Pelving.