Klamt indeklima på hver tredje skole: Børn er ikke sikret som voksne

Børn er ikke godt nok beskyttet af lovgivning om dårligt indeklima. Det bør de være, mener forening.

Dårlig luft, træk fra utætte vinduer og grimme lugte præger mange skoleelevers hverdag. Knap hver tredje skole har problemer med indeklimaet. (Foto: claus fisker © Scanpix)

Klamme toiletter, høj luftfugtighed, dårlig ventilation og i værste tilfælde skimmelsvamp.

Det er nogle af de ting, som danske skoleelever må leve med, når det ringer ind til time om morgenen. Knap hver tredje skole har problemer med indeklimaet, viser en optælling af Arbejdstilsynets anmærkninger i 2018.

Som lærer og pædagog på institutionerne er man beskyttet gennem arbejdsmiljøloven, hvor Arbejdstilsynet kommer og holder øje med indeklimaet og arbejdsforholdene på skolerne. Der er lovgivning om alt fra ventilation, grænser for luftfugtighed og træk til brug af kemikalier, tunge løft og hviletider.

Men eleverne er ikke beskyttet på samme måde. I undervisningsmiljøloven, som er børnenes ”arbejdsmiljølov”, er budskabet simpelt – måske for simpelt: Børn har ret til et godt indeklima.

Hvad, der definerer et godt indeklima for elever, er ikke udpenslet på samme måde som i arbejdsmiljøloven. Og det er ikke godt nok, mener formanden for foreningen Skole og Forældre Rasmus Edelberg.

- Vi har brug for at få udspecificeret, hvad et godt indeklima er, så man kan holde skolerne oppe på kvaliteten, fastslår han.

På Sønder Otting Skole i Haderslev er eleverne blevet flyttet ud i disse barakker, fordi skolen skal undersøges for skimmelsvamp og dårligt indeklima. Flere lærere og elever er blevet syge af at opholde sig i skolens lokaler. (Foto: Anne Marie Lindholm- DR Syd)

Mens Arbejdstilsynet kommer ud på arbejdspladser for at føre tilsyn efter arbejdsmiljøloven, er Dansk Center for Undervisningsmiljø (DCUM) til for at gøre det samme med undervisningsmiljøloven.

I modsætning til Arbejdstilsynet, har DCUM ikke ret til at besøge skolerne og snakke med eleverne om undervisningsmiljøet på skolerne.

De har udelukkende et administrativt tilsyn, hvor de får tilsendt dokumenter og rapporter fra skolerne. Ud fra det skal de så vurdere, om der er godt eller dårligt indeklima.

Jannie Moon Lindskov, direktør for DCUM, ville ønske, de havde mandat til at komme ud på skolerne og se eleverne i øjnene.

- Vi vil gerne kunne råde og vejlede skolerne i, hvad de kan gøre for at opnå et bedre undervisningsmiljø. Men det kan vi ikke, som loven er nu, siger hun.

Når DCUM opdager tegn på dårligt indeklima, kan de ikke give skolerne påbud om ændringer ligesom Arbejdstilsynet. Det er mere eller mindre op til skolerne selv at beslutte sig for, hvad der er godt eller dårligt indeklima for netop dem.

Skolerne rådner op

Rasmus Edelberg fra Skole og Forældre ønsker, at kommunerne investerer mere langsigtet i skolernes gode indeklima. Men flere år med pres på kommunernes økonomi gør det svært, erkender han.

- Mens kommunerne har hårde tider, så rådner skolerne op. Når der så er penge i kassen igen, er det andre ting, der bliver prioriteret. Det er ikke godt nok, siger han.

Arbejdstilsynet har været på 338 besøg på skoler i 2018 og har givet 110 påbud om dårligt indeklima.

Selvom eleverne opholder sig i de samme lokaler som lærerne, så er det ikke godt nok, at kun Arbejdstilsynet må give påbud, mener direktør for DCUM, Jannie Moon Lindskov.

- Eleverne har andre grænseværdier end voksne. Samtidig har de voksne frivilligt valgt at tage på arbejde. Børnene er jo tvunget til at gå på en skole, hvor der kan være dårligt indeklima, forklarer hun.

Venstres børne- og uddannelsesordfører Anni Mathiesen afviser, at regeringen vil fremsætte et lovforslag, som skal sikre børnenes arbejdsmiljø i folkeskolen.

- Vi kan ikke begynde at finde ekstra milliarder til lovgivning om indeklima nu. Jeg kan kun appellere til, at de ansvarlige byråd sætter det her højere på deres dagsorden, siger hun.

Anni Mathiesen understreger, at ansvaret og økonomien ligger hos kommunernes byråd.