Kongen faldt af, og pigen fik ’nervechok’: 5 ting du ikke vidste om ikonisk ridt over grænsen

I dag er det 100 år siden, kong Christian 10. markerede Sønderjyllands genforening med Danmark.

Kong Christian 10. blev mødt af store folkemængder og mange æresporte, da han markerede genforeningen den 10. juli 1920. (© Museum Sønderjylland)

Den 10. juli 1920 kulminerede markeringen af Sønderjyllands genforening med Danmark.

Klokken 9.25 red kong Christian 10. over den gamle dansk-tyske grænse nord for Christiansfeld på en hvid hest og blev symbolet på den længeventede genforening.

Den hvide hest hed Malgré Tout, der oversat til dansk betyder ’trods alt’. Hesten var oprindeligt købt i Frankrig og havde hjemme på godset Visborggaard ved Hadsund. Her havde godsejeren tilbudt at låne kongen sin hest til lejligheden.

I tiden op til fejringen var den blevet trænet til at tackle både støj og store menneskemængder. Det fortæller historiker og museumsinspektør René Rasmussen fra Museum Sønderjylland.

- Heste er nervøse dyr, så alle karle og piger på godset var udkommanderet til at stå og vifte med udsprungne bøgegrene og dannebrogsflag og råbe 'hurra’ ind i øret på den. Så den var vant til larm og uro.

1

Jomfru Fanny forudså genforeningen

Jomfru Fanny boede i Persillegade i Aabenraa. (Foto: Niklas Møller Jørgensen © DR Syd)

Ifølge historiker René Rasmussen var kongens ridt på den hvide hest en iscenesættelse af en spådom fra årene efter 1864, hvor Danmark havde tabt Sønderjylland til tyskerne.

Her fik en syerske fra Aabenraa et drømmesyn, hvor hun forudså, at Sønderjylland ville blive dansk igen - og at en dansk konge ville komme ridende på en hvid hest.

Kvinden gik under navnet Jomfru Fanny, og ifølge René Rasmussen havde hun ry for at være synsk. Kvinden skrev dog ikke selv sine drømmesyn ned, men ifølge overleveringerne ville kongen være hverken ung eller gammel, men en mand i sin bedste alder omkring 50 år.

- Hun sagde også, at hun kunne se en masse glade ansigter omkring ham, men hun kunne ikke genkende nogen af dem, siger René Rasmussen.

2

Var hesten hvid eller kalket?

Den hvide hest Malgré Tout var naturligt hvid, slår museumsinspektør René Rasmussen fast. (© Museum Sønderjylland)

Der har hersket mange myter om, hvorvidt kongens hest rent faktisk var hvid, eller om den var kalket. Men René Rasmussen slår fast, at Malgré Tout var fuldstændig hvid.

- Når der opstår en skrøne om, at den var blevet kalket, er det formentlig på grund af Arveprins Knud.

Sammen med sin storebror kronprinsen, den senere kong Frederik 9., red prinsen bag kongen på en brun hest, der var langt mere urolig end Malgré Tout. Undervejs stødte han ind i kongens hest og fik noget hvidt på sine bukser.

Og ifølge René Rasmussen kom den hvide farve fra pibeler, som staldkarlen havde brugt, da han havde gjort hesten klar til det berømte ridt.

- Staldkarlen afviste bestemt, at han skulle have kalket hesten. Men han havde striglet den med pibeler, for en hvid hest kan godt få nogle gule pletter, når den lader vandet.

3

Den lille pige var rædselsslagen

Johanne Braren fortalte selv om sin angst for kongens hest, da hun i 1969 forærede sin kjole fra dagen til Museum Sønderjylland. (© Museum Sønderjylland)

Det nok mest kendte øjeblik fra den 10. juli 1920 var, da den 9-årige Johanne Braren blev løftet op til majestæten på den hvide hest.

- Det kan du ikke skrive drejebog til. Det var helt spontant, siger René Rasmussen.

Det var pigens adoptivmor, der rakte hende op til kongen, så hun kunne give ham en buket blomster. Og grebet af en pludselig indskydelse spurgte han, om hun måtte ride med et stykke af vejen.

- Så gav han hende et kys, og så slog hun armene om halsen på ham og puttede sig ind til ham. Og så følte han det som om, at det var en røvet datter, altså Sønderjylland, der var kommet frelst tilbage.

Men ifølge museumsinspektøren var den 9-årige pige rædselsslagen for at falde af hesten. Og derfor havde hun omfavnet kongen.

- Det bliver beskrevet som et lille nervechok. Hun var muligvis småhysterisk, da hun blev afleveret til sin mor igen, siger René Rasmussen.

4

Kongen faldt af hesten

I de efterfølgende dage måtte Kong Christian 10. støtte sig til en stok som her ved genforeningsfesten på Dybbøl. (© Museum Sønderjylland)

Kong Christian 10.’s rute på Malgré Tout sluttede ved Tyrstrup Kirke, og derfra blev han kørt til et område lidt uden for Haderslev.

Her skulle kongen igen på hesteryg, og det skulle foregå på hans egen brune hest, som han normalt red til daglig. Men den dag var dyret urolig, og ifølge René Rasmussen lavede den et par bukkespring, hvorefter majestæten faldt af og kom til skade.

- Kongen slog sig temmelig slemt. Han havde stærke smerter, og det havde han faktisk resten af dagen og de følgende dage.

Markeringen af genforeningen fortsatte både den 11. og 12. juli, hvor kongen i stedet måtte køres i bil.

5

Hovene blev savet af

Malgré Touts forhov blev forsølvet, før den blev givet til kongen som et minde fra den 10. juli 1920. (Foto: Amalienborgmuseet © Kongernes samling)

Få år efter genforeningen blev den hvide hest Malgré Tout aflivet. Ifølge René Rasmussen havde den fået en sygdom, hvor hovene var begyndt at smuldre.

Hesten blev herefter begravet ved godset Visborggaard, hvor den havde hjemme, men forinden blev dyrets ene forhov savet af. Det var den, der først trådte ind over grænsen den 10. juli 1920.

Kongen fik senere hoven foræret.

- Han stillede den på sit skrivebord på Amalienborg, og der står den stadigvæk den dag i dag, siger René Rasmussen.

For nylig blev en anden af Malgré Touts hove fundet på Landbohøjskolen, hvor den sandsynligvis har gennemgået flere undersøgelser, fortæller museumsinspektøren.

- Den lå i en æske sammen med en seddel, hvor der stod, at det var kongens hvide hest Malgré Touts hov.

Ifølge René Rasmussen er det planen, at den skal udstilles på Museum Sønderjylland næste år.

Facebook
Twitter