Kræftsyge Lykke kører landet tyndt i autocamper: Hun vil trodse lægernes dom

PORTRÆT: 27-årige Lykke Atzen er erklæret uhelbredeligt syg af lægerne, men hun tror på, at hun nok skal blive rask. Hvad skal hun ellers tro på?

Der er ikke meget plads i den autocamper, Lykke Atzen har lånt af nogle bekendte.

Den er hverken ny eller moderne. Men den kører, som den skal, og så giver den Lykke Atzen en fantastisk mulighed for at være helt fri og prøve en af sine drømme for fremtiden af - at eje sin egen autocamper, som hun vil bo i året rundt.

I de 14 dage hun har lånt den, er hun fri til at se, høre og opleve, lige hvad hun har lyst til.

På denne dag har hun haft lyst til at køre til Drejet. En smuk strand lidt uden for Faaborg. Hun holder parkeret så tæt på vandet, at man kan høre det sydfynske øhavs brusen gennem autocamperens tynde vægge.

Lykke Atzen sidder i læ indenfor sammen med veninden Charlotte Jacobsen, der har været hendes rejsemakker de seneste par dage.

Lykke Atzen er taget af sted, fordi hun vil udnytte, at hun har muligheden og er frisk nok til det. Det er ikke en selvfølge for hende. Hun er nemlig alvorligt syg af kræft.

Hendes kræft i æggestokkene har spredt sig til bughulen og den højre lungespids. Hun får ikke længere kemobehandling og er dermed klassificeret som en terminal kræftpatient.

Lykke Atzen er en ung kvinde, der har måttet se sin angst i øjnene og acceptere, at hun kan dø. Alligevel nægter hun at give op. Hun knytter sig til det sidste, hun har – håbet.

Selvom prognoserne er imod hende, så tror hun på, at hun nok skal blive rask.

- Hvad skal jeg ellers tro på? Jeg kan ikke se, at det på nogen måde gavner mig at give op, så det gør jeg ikke, fortæller hun.

En lang og hård kamp

Det er ikke første gang, 27-årige Lykke Atzen er syg. Hun fik konstateret leukæmi som 16-årig, men det lykkedes hende at slå sygdommen og blive raskmeldt.

Men i 2014 vågnede hun med en klar fornemmelse af, at noget var galt.

Hun fik ret.

Efter flere undersøgelser fik Lykke Atzen at vide, hun havde kræft i æggestokkene.

- Jeg kunne faktisk godt klare beskeden om, at jeg var møghamrende syg igen. Det var som om, at jeg på en eller anden måde allerede vidste det og havde forberedt mig på det, fortæller hun.

I første omgang var både læger og Lykke Antzen fortrøstningsfulde. Hun reagerede på kemoterapien, og i januar 2015 var hun sygdomsfri.

Lykke Atzen og Charlotte Jacobsen har været venner i 22 år og kender hinanden ud og ind. (Foto: Katrine Holler © dr)

Men glæden var kort. I november 2015 fik hun et tilbagefald, og denne gang havde kemoterapien ikke nogen effekt. Kræften blev derimod værre.

Efter flere forløb med kemoterapi valgte hun derfor at sige nej tak til yderligere behandling.

Nu fokuserer hun i stedet på at gøre en masse, der er godt for kroppen. Hun har omlagt sin kost, så hun nu spiser vegansk og undgår sukker. Hun tager en masse forskellige kosttilskud, hesteurter og cannabisolie. Hun drikker forskellige slags urtete, dyrker yoga og går til akupunktur.

Hendes niece synes, det er lidt synd for hende, at hun slet ikke må få søde sager.

- Men vi har aftalt, at vi skal have en stor is sammen, når jeg bliver rask, fortæller Lykke Atzen.

Derudover har Lykke Atzen sørget for at få ryddet op mentalt. Hun fravælger alt, der stresser hende. I stedet gør hun alt det, der gør hende glad. Det hele er med til at give hende og kroppen energi.

I forruden på autocamperen har Lykke Atzen placeret en fin hilsen fra familien. Den har været med på hele turen. (Foto: Katrine Holler © dr)

Det er de ting, hun tror på, vil hjælpe hende til at vinde over kræften.

- Det kan godt være, at det virker naivt, men så må det være sådan. Tro kan flytte bjerge, og placebo-effekten findes jo, så lad den bare hjælpe, siger hun.

"Jeg har accepteret, at jeg kan dø"

Lykke Atzen fortæller, at hun har en klar opfattelse af, at det er alle de gode ting, hun gør for sin krop, hun kan takke for, at hun er så frisk, som hun er.

Hun er et godt sted både fysisk og mentalt. Sådan har det ikke altid været. Den alvorlige sygdom har betydet, at hun har måttet håndtere angsten for at dø.

Da hun pludseligt begyndte at bløde fra nogle metastaser, hun havde udvendigt på kroppen, var angsten for at dø voldsom.

- Det triggede noget i min hjerne, og jeg blev meget bange. Jeg tænkte, er det sådan, jeg skal herfra? Skal jeg dø nu? Den angst og de bekymringer drænede mig for energi, fortæller hun.

Lykke Atzen drømmer om at få sin egen autocamper, som hun vil bo i året rundt. (Foto: Katrine Holler © dr)

Det blev et vendepunkt for hende, da hun så angsten i øjnene og valgte at acceptere, at hun kan dø.

- Hvis jeg skal dø i morgen, så er det sådan, det er. Jeg har haft et godt liv, selvom det har været kort. Men jeg vil ikke længere spekulere på, hvornår det sker – og om det sker. I stedet vil jeg fokusere på det positive og troen på, at jeg nok skal blive rask, siger hun.

Af samme årsag har hun frabedt sig scanningsresultater fra lægerne og deres vurdering af, hvor længe hun har igen.

- De må godt fortælle mig, det er blevet værre, men hvor meget værre har jeg ikke brug for at vide. Det fører kun bekymringer med sig, og det kan godt gøre, at jeg taber tråden lidt. Det er ikke målet, fortæller hun.

Desuden er hun udmærket klar over, hvad vej det går. Hun kan selv både se og mærke, når kræften spreder sig, og knuderne bliver større.

- Så jeg er ikke blind for det. Det er ikke sådan, jeg går og er naiv og tænker, at det hele er super dejligt. Men intet er for fantastisk til, at det kan ske, siger hun.

I 14 dage har Lykke Atzen kørt rundt i en lånt autocamper på jagt efter frihed, bølger og smukke solnedgange. (Foto: Charlotte Jacobsen © Charlotte Jacobsen)

Håber på at inspirere andre

Lykke Atzen er fuld af kampgejst og livsglæde, fortæller veninden Charlotte Jacobsen, der er tilbage i autocamperen efter at have spadseret en tur ved vandet.

Sammen gør de to veninder autocamperen klar til endnu en køretur. Det er Lykke Atzen, der sætter sig bag rattet, men Charlotte Jacobsen har også øvet sig i at køre autocamperen, hvis de skulle få brug for at komme på hospitalet i en fart.

Vognen sættes i gear og triller langsomt ud på den smalle vej væk fra holdepladsen.

- Der er simpelthen så mange smalle veje. Det har været den største udfordring på turen. Men størst kører først, siger Lykke Atzen med et smil, da der kommer en modkørende i det fjerne.

De er på vej til Dronningeudsigten, hvor man skulle kunne se helt til Aabenraa i klart vejr.

Lykke Atzen tør godt drømme om fremtiden. Når hun bliver rask – ikke hvis hun bliver rask - vil hun glæde sig til at kunne være noget for andre mennesker igen. Lige nu er hun nødt til at bruge størstedelen af sine kræfter på at passe på sig selv.

- Det er svært for mig, men jeg kæmper jo for at kunne blive hos min familie og se mine søskendes børn vokse op. Jeg kæmper for at have det godt – i hvert fald så længe som muligt, fortæller hun.

Hver aften er det målet, at autocamperen skal parkeres, så der er udsigt til vand. (Foto: Charlotte Jacobsen © Charlotte Jacobsen)

Lykke Atzen håber også, at hendes positivitet og måde at håndtere sygdommen på kan give andre håb.

- Selvom situationen er meget slem, så er der altid et håb et sted. Det er med at gribe fat i det halmstrå, jagte alle de gode historier og undersøge, hvad man har af muligheder. Man skal aldrig give op, fortæller hun.

En ting er sikkert. Lykke Atzen har allerede inspireret mange af dem, der er tæt på hende. Det fortæller Charlotte Jacobsen, mens de to veninder sidder og nyder synet fra Dronningeudsigten.

- Jeg har ikke nogen dårlige dage, for Lykke har lært mig, at der ikke er dårlige dage. Jeg kan bare vælge at gøre den god i stedet for. Det er det valg, jeg står med hver dag, og det er Lykke, der har lært mig det, fortæller hun.

Blå bog: Lykke Atzen

  • Lykke Atzen

  • 27 år

  • Uddannet fysioterapeut

  • Født i Højer

  • Bor i dag i Aarhus

Facebook
Twitter