Købmanden donerer mad, landmanden leverer mælk og med hjælp fra lokale håndværkere har flere ukrainske familier inden længe et sted at bo.

I den sønderjyske by Gram er man vant til at passe på hinanden. Og byens fællesskab kommer nu ukrainske flygtninge til gode.

Hele den øverste etage på Gram Højskole er for eksempel renoveret kvit og frit af lokale håndværkere, så 12 ukrainske familier kan bo der de næste tre måneder.

Og den lokale skole stiller faciliteter til rådighed, så ukrainske børn kan lege med andre børn.

Ejer af Gram Slot, Svend Brodersen, står bag initiativet til i fællesskab at hjælpe de flygtede ukrainere i landsbyen.

- Jeg har de sidste 20 år haft ukrainere ansat. De har altid hjulpet mig - så selvfølgelig hjælper jeg også dem, siger han.

Gram Slot afholdte for en uge siden et borgermøde, hvor flere af ideerne udsprang fra.

En af dem, der ønskede at bidrage, var Sander van de Belt. Han er mælkeproducent i Gram og sørger nu for, at ukrainerne får mælk til deres havregryn.

- Vi har selv seks børn. Så hvis jeg stod i en situation, hvor jeg skulle sende min kone og mine mindste børn væk, mens jeg blev tilbage og kæmpede, ville jeg også ønske, at de blev modtaget med kærlighed, siger han.

Ekspert: Landsbyerne er vant til at tage fat

Gram er langtfra det eneste sted, hvor fællesskabet i de mindre bysamfund kommer i spil til gavn for ukrainere. Over hele landet stiller landsbyboere sig skulder ved skulder for at løfte opgaven med at give ukrainere en god start på tilværelsen i Danmark.

For en uge siden rullede en hvid bus ind på fynske Oure Friskoles parkeringsplads. Ombord var flygtninge fra krigen i Ukraine, som skulle indkvarteres på friskolen. Forældre fra landsbyen havde taget initiativ til indsatsen, og skolen havde ryddet flere lokaler og lavet dem til sovesale. Imens strømmede lokale til med alt fra morgenmad, senge og håndklæder.

- Det er helt overvældende at se, hvor mange der gerne vil gøre noget. Og folk støtter virkelig op, når der er et lokalt initiativ, siger Bjarke Madsen, der er forælder til et barn på skolen og initiativtager til, at skolens døre blev åbnet for flygtninge.

De mange små lokalsamfund påtager sig lige nu et stort ansvar i modtagelsen af flygtninge fra Ukraine.

Og det overrasker ikke Hanne Tanvig, der er landdistriktsforsker på Københavns Universitet. For det er netop det, man kan i de lokale samfund.

- Landsbysamfund har jo i mange år været vant til at rykke sammen, når der skal tages fat. For eksempel for at sikre, at skolen og købmanden ikke lukker. Og så er landsbysamfundene organiserede til det, fordi de har masser af foreninger, siger hun.

Samtidig øjner de måske en mulighed, mener Hanne Tanvig. For på længere sigt kan ukrainske flygtningebørn fylde tomme stole i skoleklasserne og forældrene kan tage stillinger i landbruget og købe varer i den måske skrantende lokale købmand.

- Jeg tror, det er en kombination af en nedarvet kultur og tradition for at rykke sammen og gøre noget i fællesskab. Og så deres erfaring med, at hvis der skal ske noget, skal de gøre det selv, siger hun.

Skaber et trygt sted for børn

I flere af landsbyerne er der et særligt fokus på at skabe gode rammer for de ukrainske børn.

I Oure har de lokale arrangeret fastelavnsfest og taget børnene med på flere udflugter i området - blandt andet en tur til Egeskov Slot, fortæller Bjarke Madsen, der lige for tiden, bruger meget af sin fritid på de ukrainske børn.

- Jeg har selv børn og ville gerne gøre noget for, at ukrainerne også kan have det godt. Mit store håb er, at de i et lille øjeblik glemmer det, de kommer fra, og bare kan være børn.

På skolen i Gram har man indrettet et lokale i SFO’en, hvor de ukrainske børn og deres forældre kan opholde sig og lege om formiddagen i alle hverdage.

Og det betyder rigtig meget, siger Nataliia Sribna, der er flygtet til Danmark med sine to tiårige tvillingesønner.

- Det er dejligt at møde andre kvinder fra Ukraine, og det er et skønt sted for mine børn, så de ikke bare skal sidde derhjemme. Vi har det godt nu, hvor vi er er her i Danmark. Her falder ingen bomber over mig og mine børn.

Nataliia Sribna og tvillingerne er flygtet fra en by nær Kyiv, hvor hendes mand og sønnernes far nu kæmper i den ukrainske hær. De ankom til Danmark for en uge siden, og bor nu hos en ukrainsk veninde i nærheden af Gram.