Laura tog sin uddannelse tværs over Atlanten: ’Det har ændret mit liv’

Unge strømmer til de danske skoleskibe, og rederibranchen vil gerne ansætte dem. Men der er for få uddannelsespladser.

Laura Kristine Hansen fra Brovst i Nordjylland var med Skoleskibet Danmark på togt tidligere på året.

Fra marts til juni sejlede hun sammen med 79 andre elever til Gran Canaria, inden de krydsede Atlanten til Caribien, drog videre til Bermuda for at runde Irland, før de endte hjemme i Danmark.

Nu er hun tilbage for at hjælpe med en gennemgribende renovering af det 86 år gamle skib, og selv om arbejdet foregår til lands, har tiden på skoleskibet sat dybe spor hos den 21-årige nordjyde.

- Det er en hel retning i livet, som har ændret sig i forhold til, hvis man havde tænkt, at man skulle læse medicin. Det her er noget helt andet. Jeg tænker, at jeg gerne vil blive ved med at sejle, så nu er det en karrierevej og en åbning ind til fremtiden, siger hun.

Laura Kristine Hansen står langt fra alene med drømmen om en karriere til søs.

Det er i stigende grad blevet populært blandt unge at lære at sætte sejl, læse søkort og sejle med de to skoleskibe, Skoleskibet Danmark og Georg Stage.

De to skibe uddanner hvert år tilsammen 143 unge som ubefarne skibsassistenter, og der er rift om pladserne.

Alene på Skoleskibet Danmark er antallet af ansøgere i løbet af de seneste fem år steget fra 133 til 310, fortæller direktør Pia Ankerstjerne.

- Det, tror jeg, har noget at gøre med, at vi har været bedre til i de seneste år at gøre opmærksom på muligheden over for de unge.

Branchen hungrer efter flere

Den stigende interesse for uddannelsen glæder brancheorganisationen Danske Rederier.

Ifølge Anne Windfeldt Trolle, der er direktør for arbejdsmarked, rekruttering og uddannelse i organisationen, er der nemlig mangel på danske søfolk.

- Der er brug for dem, og der bliver ikke uddannet nok. Vi bryster os af at være verdens femtestørste søfartsnation for så vidt angår handelsflåden. Hvis vi gerne vil blive ved med at være det, har vi brug for tilstrækkeligt med dansk, kvalificeret arbejdskraft, siger hun.

Den store efterspørgsel på søfolk mærker både Skoleskibet Danmark og Georg Stage, fortæller Asser Amdisen, der er direktør for Georg Stage.

- Der er så stort behov, at lige nu står rederierne inde på kajen og napper dem nærmest inden, vi kan nå at sætte dem i land.

Risiko for sprogbarrierer i en redningsaktion

Ét af de rederier, der står klar til at hyre de nyuddannede søfolk, er Esvagt fra Esbjerg.

Manglen på danske skibassistenter er nemlig så stor, at virksomheden har ansat over 100 udenlandske medarbejdere fra blandt andet Polen.

Det har de gjort for at få skibene på havet, fortæller HR-chef, Nick Ørskov.

- Det betyder, at vi skal sende arbejdspladser ud af landet. Det er fakta, at hvis man ikke kan finde de søfolk, man skal bruge i Danmark, er alternativet at gå til udlandet.

Esvagt vil helst have medarbejdere med dansk pas, og det skyldes blandt andet, at hvis Esvagts redningsskibe pludselig befinder sig i en farlig situation, hvor de skal redde folk på havet, skal kommandoerne kunne forstås på et kort øjeblik.

- Jo mere forskelligartede sprog, du har på et skib, des større risiko er der for, at der opstår sprogbarrierer i en redningsaktion. Det har vi bare ikke tid og plads til, da vi oftest har mellem to og fem minutter til at agere i en redningsaktion, siger Nick Ørskov.

  • Skoleskibet Danmark krydsede Atlanten til Caribien på sit togt tidligere på året. (© (c) privatfoto)
  • Udsigten fra Skoleskibet Danmark under årets togt. (© (c) privatfoto)
1 / 2

Kræver flere bevillinger

I år har Skoleskibet Georg Stage for første gang forsøgt at øge optaget ved at gennemføre to årlige togter mod tidligere kun ét.

Både Skoleskibet Danmark og Georg Stage håber at kunne gøre det samme i 2020, men det kræver yderligere bevillinger.

Derfor har skibene søgt om penge på finansloven, men de er ikke nævnt i regeringens finanslovsudspil.

- Det er et spørgsmål om prioritering, siger uddannelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen fra socialdemokratiet.

- Det er et udtryk for, at vi arvet besparelser for over en milliard kroner fra den tidligere regering, og vi har fundet vej til at sløjfe besparelser for 800 millioner med finansloven. Forhåbentlig kommer vi i de kommende år til at bygge oven på, så vi kan investere i uddannelser i fremtiden.

Men pengene bør findes på finansloven, så flere unge kan uddannes fra de to skoleskibe, mener De Radikales uddannelsesordfører Katrine Robsøe, der nu vil tage det med som et ønske i finanslovsforhandlingerne.

- Det er vigtigt at kunne opfylde ønsket om at komme afsted på skoleskibet, fordi det både er nogle anderledes og brugbare uddannelser, de unge kan søge ind på, siger hun.

- Samtidig er det nogle uddannelser, som det blå erhvervsliv har kæmpe efterspørgsel efter. Derfor synes jeg, at sagen er ret ligetil.

Mange jobmuligheder

Tilbage på Skoleskibet Danmark kan Laura Kristine Hansen glæde sig over udsigten til masser af jobmuligheder, efter hun fik sin uddannelse ombord.

Hun har allerede mærket interessen fra flere ivrige rederier.

- De kommer i hvert fald og fortæller, at de gerne vil have jobansøgninger.