Når mange unge gymnasie- og handelsskoleelever er ved at kvæles i karakterkrav, stress og angsten for ikke at præstere godt nok, så rammer det også skolerne.

Flere rektorer på gymnasier og handelsskoler bekræfter, at det er yderst vanskeligt at håndtere, når de unge bukker under for presset.

- I øjeblikket er vi magtesløse. Og det er de stakkels elever også. Det er jo eleverne, der lever i det, og får stress, siger rektor på Haderslev Katedralskole Ruth Funder.

Faktisk er man på skolerne slet ikke klædt på til de situationer.

- Det er vi jo nøgternt set ikke. Vi er uddannet i at undervise i de fag, som man er uddannet i, siger hun.

Samme melding lyder fra Vejen Gymnasium & HF. Rektor Lars Amdisen Bossen forklarer:

- Det er tydeligt, at der er nogle elever, som vi ikke kan nå ind til. Vi har flere gange fået hjælp fra kommunen. Vejen Kommune har et straks-team, hvor de har nogle pædagoger, der kan rykke ud med kort varsel, som kan hjælpe eleverne, siger han.

På Vejen Gymnasium & HF har man været nødsaget til fra august i år at ansætte en studiecoach, som udelukkende skal tage sig af de unges problemer.

- Hun har tid til at lytte til eleverne, når det går skævt derhjemme, eller hvis der er noget, der trykker dem. 30 timer om ugen skal hun bruge på at tale med eleverne, siger rektor Lars Amdisen Bossen.

Dagligt pres

Lars Amdisen Bossen siger, at det er enormt svært at spotte, hvad der er galt med eleverne.

- Det er svært at se, om de er presset, har angst, bare har travlt, eller om det er noget med familien, siger han.

Det er også erfaringen på Handelsgymnasiet Ribe. Det er svært at finde ud af, hvad der præcist er galt med eleverne.

- Vi er jo ikke uddannet til det, vi er jo ikke psykologer. Så på den måde har vi svært ved at fungere i de kriser, som de unge mennesker er i, siger uddannelseschef på Handelsgymnasiet Ribe Jacob Lund Jørgensen.

Danske Gymnasieelevers Sammenslutning har offentliggjort en undersøgelse, hvor 5.000 elever på det almene gymnasium fra hele landet deltog. Her svarede halvdelen, at de »dagligt« eller »ofte« føler sig pressede i hverdagen.

Bedst til alt

Og det pres kan elevrådsformand på uddannelsesinstitutionen Rybners i Esbjerg 17-årige Caroline Katzmann, der går i 2. g, godt nikke genkendende til.

- Man skal bare være bedst i alt. Det er jo det, der giver det her pres. Men man kan jo ikke være bedst i alting, men man prøver alligevel på det. Og derfor får folk stress, siger hun.

Det giver konsekvenser for både eleverne og de ansatte, siger formanden for Dansk Psykologforening, Eva Secher Mathiasen. For undervisningen går tabt til de elever, der ikke trives.

- Når vi ikke har det godt, så lærer vi betydeligt dårligere, end når vi har det godt. Så eleverne er dobbelt sat tilbage, siger Eva Secher Mathiasen.