Marianne i chok over udskældt lov er uændret: ’De kan jo finde på at trække folks kontanthjælp igen’

Et halvt år efter, at kontanthjælpsmodtagere i strid med EU-lov blev straffet økonomisk for at tage på indkøb i Tyskland, er dansk lov stadig ikke ændret.

Kontanthjælpsmodtageren Marianne Haarnagel bor cirka 12 kilometer fra grænsen og handler gerne sine dagligvarer over grænsen for at spare penge. (Foto: © Laura Bruun Hansen (DR))

Ost, mælk, kaffe og skyllemiddel.

Det er nogle af de ting, der står på indkøbslisten, når Marianne Haarnagel fra Tinglev i Sønderjylland kører afsted efter gode tilbud i Calle - den tyske grænsebutik tæt på hendes hjem.

Hun burde kunne handle med ro i maven, men det er svært. For ifølge dansk lov risikerer hun, at kommunen trækker hende i kontanthjælp.

Og det er selvom, at den danske stat i et halvt år har vidst, at det er i strid med EU-lovgivningen.

- Jeg er chokeret over, at de ikke har ændret den (loven, red.) endnu. Jeg vil ikke miste min kontanthjælp igen, og jeg håber heller ikke, det sker for andre.

I december kunne DR fortælle, at det var i strid med EU-lovgivningen, at kontanthjælpsmodtagere blev trukket i kontanthjælpen, fordi de havde handlet i Tyskland.

Det førte til, at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering sendte et brev til kommunerne, hvor de gjorde det klart, at sanktionerne skulle stoppes, og at kommunerne fremover ikke må sanktionere mod kortvarige ophold i et andet EU-land. Eksempelvis når de kører over grænsen for at handle dagligvarer.

Men efter dén besked har kommunerne ikke hørt mere, og i lovgivningen står der stadig, at kontanthjælpsmodtagere ikke må opholde sig i udlandet uden at give kommunen besked.

Bekymret for gentagelse

I alt har 59 kontanthjælpsmodtagere i Aabenraa Kommune fået omgjort deres sag og fået kontanthjælpen igen, efter kommunen havde sanktioneret dem for at tage over grænsen.

Marianne Haarnagel er en af dem, der blev trukket i kontanthjælpen efter indkøbsture til Tyskland. Hun stod til at miste næsten 4.000 kroner hver måned i fem måneder.

- Jeg gik fuldstændig ned med flaget. Det gjorde jeg. Det var hårdt, fortæller hun.

Hun har fået pengene igen, men er bekymret for, at hun kan blive trukket i kontanthjælpen igen, så længe loven ikke er ændret.

- Det skal jo ændres. De kan jo finde på at trække folks kontanthjælp igen, hvis der kommer nye medarbejdere på jobcenteret, som ikke har fulgt med, siger Marianne Haarnagel.

Marianne Haarnagel forklarer, at kommunen har brugt hendes Dankort-oplysninger til at fastslå, at hun har været over grænsen for at handle.

Politikere kræver lovændring

Den bekymring står hun ikke alene med. En ændring af loven er nødvendig, mener folketingsmedlem Karina Lorentzen, som er gruppeformand for SF og valgt i Sydjyllands Storkreds.

- Det er jo ikke holdbart, at vi har en lovgivning, som ikke passer på virkeligheden. Derfor vil jeg forsøge at følge op på, om der snart kommer en lovændring, siger hun.

Eva Kjer Hansen, der er beskæftigelsesordfører for Venstre - også valgt i Sydjyllands Storkreds - mener, at det er helt uacceptabelt, at der stadig ikke er sket en lovændring.

- Loven skal jo ændres, så der er klarhed over, hvad man må og ikke må. Som kontanthjælpsmodtager har man i forvejen svært ved at få pengene til at række, og derfor skal de ikke udsættes for at være bange for, om de kommer til at gøre noget forkert, siger hun.

Beskæftigelsesordføreren fortæller, at hun vil lægge pres på beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) for at få ændret loven.

Også Moderaternes gruppeformand, Henrik Frandsen, opfordrer til, at man får skabt klarhed så hurtigt som muligt.

- Det er rigtig træls for borgerne, men det er heller ikke tilfredsstillende for en kommune, at de ikke har klare retningslinjer at gå efter.

DR har gentagene gange forsøgt at få Ane Halsboe-Jørgensen (S) i tale, men hun har ikke ønsket at medvirke i et interview.