Marripyjta, dørns og kavt: Derfor taler tre unge med og uden dialekt

Mød tre unge danskere, der fortæller om deres forhold til deres lokale egnsmål.

Ny forskning fra Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskaber har undersøgt, hvordan den unge generation i Nordjylland, Sønderjylland og Bornholm taler.

De har udvalgt de tre byer Hirtshals, Bylderup-Bov og Nexø, og konklusionen er, at de sønderjyske unge i langt højere grad holder fast i den dialekt, de har lært af deres forældre og bedsteforældre.

Omvendt er der ingen dialekt at spore i de bornholmske unges daglige tale. I stedet kan de finde på at bruge dialekten på de sociale medier eller for sjov. I Nordjylland har de ingen klassiske vendelbotræk, men man kan ofte høre, de er fra det nordjyske område.

NORDJYDEN

Hvordan taler du?

- Det er ikke sådan, at jeg snakker vendelbosk. Jeg synes, det er svært at forstå, men jeg har da nok lidt nordjysk dialekt. Jeg kan godt finde på at bruge nogle nordjyske ord som kavt(besværligt / irriterende) eller høk dig (flyt dig).

Oplever du så nogle gange, at folk ikke forstår de ord, du bruger?

- Kavter klassikeren, og jeg forstår ikke, hvorfor de ikke forstår det. Det er et ord, man bare ved, de ikke forstår. Så synes jeg bare, det er irriterende. Altså, hvorfor lærer de det så ikke?

Hvorfor taler du ikke vendelbomål?

- Der er ikke nogle omkring mig, der taler det, så jeg har ikke lært, hvordan man gør. Mine bedsteforældre og forælder taler for eksempel ikke med dialekt, så jeg har aldrig kunnet lære det af dem. Så hvordan, jeg skulle have lært det, ved jeg ikke.

Hvad tænker du om, at dialekt i Nordjylland kan være ved at forsvinde, fordi de unge ikke bruger den?

- Det er ikke så godt, hvis vi ikke bevarer dialekten. Men vi unge kan ikke snakke den, så det er svært at få den indført igen. Men det er jo også sådan, bønderne ude på landet taler, og sådan snakker vi bare ikke. Selvfølgelig er det en skam, at det er ved at forsvinde, men vi kan ikke rigtig gøre noget ved det. Vi er begyndt at snakke mere sammen, og det hele flyder sammen til ét sprog.

Hvad skulle der så til, hvis du skulle begynde at snakke med mere dialekt?

- For det første skulle jeg lære, hvordan man snakker det, for jeg kan jo kun det klassiske nordjysk. Så hvis nu vi skulle snakke noget mere dialekt, så skulle lærerne forklare os, hvad det er. Så tror jeg da nok, vi kunne begynde at gøre det igen.

BORNHOLMEREN

Hvordan taler du?

- Jeg kan godt snakke bornholmsk, men det er ikke noget, jeg gør i dagligdagen. Det ligger lidt fjernt, og det er mere noget, man gør, hvis man er fra landet. Nogle kan måske godt høre, at jeg er bornholmer, men jeg har aldrig oplevet at blive sat i bås som én, der taler meget bornholmsk. Bornholmsk lyder mere fordrukken egentlig, og jeg taler nok meget normalt - som en sjællænder.

Kan du finde på at bruge det bornholmske i nogle situationer?

- Herovre snakker man mere bornholmsk i jokes, så man snakker faktisk bornholmsk for at latterliggøre noget.

Taler I bornholmsk i din familie?

- Hvis man skal høre rigtig bornholmsk, skal man tale med min farmor. Hun er ægte bornholmer. Det kan være svært at følge med, når hun snakker - især når det går stærkt! Mine forældre har ikke så meget dialekt. Min morfar kommer nemlig fra Næstved, så der er ikke så meget dialekt fra min mors side. Min far snakker heller ikke så meget bornholmsk. Jeg tror bare, det er noget, der bliver udfaset langsomt.

Hvad tænker du om, at den bornholmske dialekt ikke bliver brugt blandt jer unge, og derfor måske kan uddø?

- Det er selvfølgelig lidt ærgerligt, men det sker jo. Det stammer helt tilbage fra dengang, Sverige tog Bornholm, og øen blev østdansk. Så sproget minder lidt om det, man snakker i Skåne. Men det er en helt naturlig udvikling, at det udfases, tænker jeg.

SØNDERJYDEN

Hvordan taler du?

- Jeg snakker sønderjysk, og jeg elsker det sprog. Vi har altid snakket sønderjysk derhjemme, så det gør jeg også. Der er ikke ret mange af mine kammerater, der ikke snakker sønderjysk, så det kører bare derudaf. Det er skide sjovt at snakke sønderjysk, og det er også lidt sjovt, når folk ikke forstår én. Det giver et helt andet sammenhold at snakke sønderjysk, og når der så kommer nogle, der ikke snakker det, er det lidt sjovt at se, hvad de tænker om det. Så må vi jo slå om eller snakke lidt langsommere.

Kan det også være besværligt at snakke med dialekt?

- Nogle gange vil folk lige have mig til at gentage, hvad jeg lige har sagt. Så må jeg slå om til rigsdansk. Det kan komme mange gange i løbet af dagen, at jeg er nødt til at slå om. Eksempelvis i skolen eller hvis jeg møder nogle nede i byen. Det er især slemt, når jeg snakker hurtigt. Så jeg skal huske at snakke langsommere, så folk forstår mig bedre. I starten synes jeg, det var træls at skulle slå om til rigsdansk, men nu er jeg blevet vant til det.

Hvorfor tror du, den sønderjyske dialekt står så stærkt i Bylderup-Bov?

- Det er et lille lokalsamfund, og her holder vi alle sammen. Det ligger til byen, at vi snakker sønderjysk. Der er mange ældre generationer, der har opdraget deres børn til at snakke sønderjysk, så vi siger altid "mojn", når vi møder hinanden på gaden. Man holder i det hele taget mere sammen her i Sønderjylland, fordi der er så mange små byer, og ingen storbyer.

Hvad tænker du om dialektens fremtid?

- Jeg tror, det ser skidt ud. Mange forældre opdrager ikke deres børn med sønderjysk. Det, synes jeg, er forfærdeligt. Man kunne roligt have en skole, hvor man gik og lærte noget sønderjysk for at bevare det i området. Men jeg bliver boende her i Bylderup-Bov, så mine børn skal også lære at snakke sønderjysk.

Ordene i toppen, marripyjtaog dørns, er i øvrigt henholdsvis bornholmsk og sønderjysk for mariehøne og stue.

Facebook
Twitter