Massiv stigning i sikkerhedsvagter, der mandsopdækker demente

Det er dybt kritisabelt at bruge sikkerhedsvagter til demente, mener Alzheimerforeningen.

Alice Berggreins mand, Brian, er dement, og da hun ikke længere kan passe ham hjemme, flytter han på plejehjem. Men på plejehjemmet har han ikke de samme muligheder for at gå udenfor, når han vil, og det skabte frustrationer og en udadreagerende adfærd i starten, fortæller Alice Berggrein. Derfor blev der sat en uniformeret sikkerhedsvagt foran hans dør, som mandsopdækkede Brian i et par uger, (Foto: (privatfoto))

Alice Berggreins mand, Brian, kom på plejehjem i Esbjerg Kommune for tre og et halvt år siden. Men starten på den nye tilværelse var ikke god.

- Han vandrede rundt, fordi han ville ud. Han havde ikke noget sprog, så når man ikke kendte ham og kunne aflæse hans kropssprog, blev noget personale bange og utrygge ved ham, fortæller Alice Berggrein.

Efter to episoder, hvor Brian havde været udadreagerende, blev han tildelt en sikkerhedsvagt, der sad i uniform ved hans lejlighed og fulgte efter Brian, når han gik rundt på plejehjemmet.

- Han var bange for dem, og det var ekstremt grænseoverskridende for mig. Det var decideret smertefuldt. Og jeg havde en følelse af afmagt og frustration over, at jeg slet ikke var blevet inddraget, fortæller hans kone.

Alice Berggreins mand, Brian, bliver tildelt en sikkerhedsvagt efter to episoder, hvor han viser udadreagerende adfærd. Den første gang er kort tid efter, at han er flyttet på plejehjem. Her bliver han tilset af en læge, som han reagerer voldsomt overfor. Få dage senere kaster Brian med porcelæn. Herefter vurderes det, at han er nødt til at have en fast sikkerhedsvagt, der følger ham rundt på plejehjemmet, og som kan gå med personale og pårørende ind på hans stue. Brian er mandsopdækket af en sikkerhedsvagt i et par uger, fortæller Alice Berggrein, der er rystet over, at de to episoder udløste en sikkerhedsvagt. (Foto: (privatfoto))

Brugte sidste år 1,8 millioner kroner på sikkerhedsvagter

Det er nu flere år siden, at plejehjemmet har haft brug for en sikkerhedsvagt til Alice Berggreins mand. Men det er hverken første eller eneste gang, Esbjerg Kommune har hyret sikkerhedsvagter til at mandsopdække beboere på plejehjem i kommunen.

De seneste seks år har Esbjerg Kommune brugt mere end tre millioner kroner på sikkerhedsvagter til den opgave. Alene sidste år brugte kommunen cirka 1,8 millioner kroner.

Arne Nikolajsen er direktør i Sundhed og Omsorg i Esbjerg Kommune, og han erkender, at der særligt sidste år var et meget højt forbrug af sikkerhedsvagter på de kommunale plejehjem.

- Sidste år var det et stort problem, og det skyldes, at vi har taget en ny borgergruppe ind, som både er demente og har en psykisk lidelse. Det har givet udfordringer.

Den gruppe borgere er hidtil blevet behandlet i socialpsykiatrien, men i dag bor de på de kommunale plejehjem, siger han.

Ifølge direktøren bruges sikkerhedsvagterne som en nødløsning og tilkaldes kun, når personalet ikke længere selv kan klare opgaven med en udadreagerende borger.

- De må ikke holde dem, men gerne gå imellem og lige tage fat i og pacificere borgeren i to minutter, så der kommer ro på sagen. Det optimale var, at personalet havde kompetencerne og ressourcerne til selv at gøre det. Men i nogle tilfælde er det nødvendigt med en sikkerhedsvagt for at beskytte borgeren, personalet og de andre beboere, siger Arne Nikolajsen.

Og Esbjerg er ikke alene. Flere kommuner benytter sikkerhedsvagter på plejehjem.

I 2015 havde tre kommuner hyret sikkerhedsvagter til at beskytte plejehjemsansatte og andre beboere mod vold fra udadreagerende ældre, der for eksempel lider af demens. I 2020 var det 12 kommuner.

’Sikkerhedsvagter er en helt forkert strategi’

Hos Alzheimerforeningen vækker den øgede brug af sikkerhedsvagter bekymring. For det er en helt forkert strategi, mener Nis Peter Nissen, der er direktør i Alzheimerforeningen.

- Det er dybt kritisabelt, og den helt forkerte løsning. Demente på plejehjem har brug for hjælp, pleje og omsorg. Og det skal gøres af personer, der er uddannet til det. Det er sikkerhedsvagter ikke. De er ufaglærte, og de er sandsynligvis med til at optrappe konflikterne.

Nis Peter Nissen ønsker ikke, at plejehjemsmedarbejdere skal udsættes for vold og trusler. Men sikkerhedsvagter er bare ikke en løsning på det, mener han.

- Man skal forebygge de her situationer. Og det kræver tilstrækkeligt veluddannet personale. Men kommunerne gør det modsatte. De tager først affære, når problemet er sket.

Hos Nationalt Videncenter for Demens pointerer de, at sikkerhedsvagter skal være allersidste udvej, siger uddannelsesleder på videncenteret, Karen Tannebæk. Og er man nået helt derud, er det nødvendigt, at beboerens situation og rammer bliver ændret.

- Det her er en nødløsning. Det er vigtigt, at der bliver fundet en bedre måde at imødekomme beboerens behov. Det kan både handle om kompetencer ved personalet, om at have tid nok til at være der for de her mennesker, og om at få tilpasset de omgivelser, vedkommende er i.

Brians behov blev ikke imødekommet

Og det har man ikke har været gode nok til i Esbjerg Kommune, mener Alice Berggrein. Personalet havde travlt og hendes demente mand havde brug for at komme ud under åben himmel for at finde ro, men det blev der ikke taget højde for, da han flyttede på plejehjem.

- Han har altid levet sit liv udenfor, så det var meget svært for ham at være inde. Der, hvor han var i dagtilbud før, kunne han rejse sig og gå ud, når der blev uro. Men den mulighed havde han ikke på det nye plejehjem.

Brian har ikke haft vagt på siden opstarten, men det bekymrer Alice Berggrein, at kommunen gør brug af sikkerhedsvagter. Og hun mener, Esbjerg Kommune i stedet bør investere i bedre uddannelse af det sundhedsfaglige personale, der arbejder med demente.

- En dements hjerne er en hjerne, der er i opløsning. Brian er som et lille barn rent følelsesmæssigt, så han har jo brug for omsorg - ikke et personale, der trækker sig.

Direktør: ’Det var en dum beslutning’

Arne Nikolajsen forventer, at Esbjerg Kommune fremadrettet kommer til at bruge færre sikkerhedsvagter på plejehjem. Blandt andet fordi, kommunen har gang i flere store projekter, som handler om, hvordan man bliver bedre til at håndtere udadreagerende demente ad pædagogiske veje frem for med vagter, fortæller han.

Og så skal der findes en løsning for de borgere, der både er demente og har en psykisk lidelse, fordi de ifølge direktøren lige nu er ’landet det forkerte sted’.

- Det er en dum beslutning, at vi har placeret den her type borgere ude på det brede plejehjem. Vi er nødt til at se på, om vi skal lave nogle særinstitutioner, hvor personalet har endnu flere pædagogiske kompetencer til at tage sig af borgere, der ud over demensen også har psykiske lidelser, erkender han.