Miljøet slipper for 600 kilometer papirspild: Stor brugsforening dropper bonerne

Boner, indkøbsposer og plastikemballage er snart fortid i supermarkederne, spår ekspert.

I Brugsforeningen Als og Sundved skal man nu specifikt spørge efter en kassebon, når man handler. (Foto: © Jeppe BjøRn Vejlø, Scanpix)

7.000 bonruller – eller hvad der svarer til at trille én lang strimmel af kasseboner fra Als til København og tilbage igen.

Det er, hvad Danmarks største selvstændige brugsforening – Brugsen Als og Sundved – regner med at spare miljøet for. Fra denne uge er det slut med at få en kassebon, medmindre du spørger efter den, når du handler i en af foreningens 13 brugser, fortæller brugsforeningens salgschef Karsten Hansen.

- Kasseboner er faktisk rigtig giftige, så det er hovedårsagen til, at vi fjerner det her miljøskadelige papir, siger han.

Kassebonerne har vist sig at være meget miljøbelastende, og i Sønderborg Kommune har man et mål om at være CO2 neutrale i 2029, og de små papirboner er altså et skridt i den retning.

I dag udskriver kasseapparaterne nemlig automatisk en kassebon ved hver eneste ekspedition - også selvom kunden ikke vil have den. Det kræver et nyt it-systemt at ændre den automatik.

Miljøet skal skånes

Brugsen Als og Sundved er ikke de eneste, der aflaster miljøet. Flere andre kæder har allerede digitaliseret bonerne, og i marts blev der indført plastikposer med pant i en række fynske Netto-forretninger.

Ifølge rådgiver og ekspert i detailhandel Bruno Christensen er det en udvikling, vi skal vænne os til.

- Vi vil se mere og mere teknologi erstatte ting, vi tidligere har benyttet os af. Vi vil se ændringer på både emballageområdet, og vi vil i høj grad se det på bonrullerne.

Han forklarer, at detailhandlen ønsker at følge den udvikling, som deres kunder også er interesseret i, så de fortsat gerne vil handle i det enkelte supermarked.

- Udviklingen har været gang i nogle år. Det begyndte med de økologiske produkter. Sidenhen er hele verden begyndt at interessere sig for klima, forurening og miljø – dermed gør detailhandlen det også, siger han.

Hos Coop har man ingen ambition om helt at droppe papirbonerne. Man vil gerne tilbyde de kunder, der ikke har en mobiltelefon stadig kan få en fysisk kvittering. Men koncernen er i gang med at gøre brugsforeningen fra Sønderjylland kunsten efter, fortæller Lars Aarup, der er analysechef i Coop.

- Vi bliver og mere digitale efterhånden, som vi får omstillet kasseapparaternes systemer, så de ikke udskriver automatisk. Men med 1200 butikker tager det tid.

- Vi vil gerne derhen, hvor de (red. Brugsen Als og Sundved) er. De er bare lidt foran os, siger han.

Coop har ikke noget bud på, hvornår kunderne kan forvente, at alle deres butikker er omstillet, så kasseapparaterne ikke udskriver kassebonerne automatisk.

Bonruller for 50.000 kr.

Hos Brugsen Als og Sundved forventer salgschefen, at man vil spare cirka 50.000 kr. i bonruller om året. Men omlægningen er altså ikke en gevinst for supermarkederne – i hvert fald ikke i første omgang, forklarer Bruno Christensen.

- Hvis du gør det op på kroner og øre, så er det ikke en god forretning. Der skal investeres i ny it-teknologi til at erstatte papirboner, og omlægning koster penge.

Men han forklarer også, at når konkurrenterne også gør det, er det på lang sigt en god investering, fordi det er et led i at fastholde kunderne og følge med udviklingen.

Selvom den nye tiltag er blevet modtaget positivt i alle 13 butikker, så tror brugsforeningens salgschef Karsten Hansen, at overgangen skal være glidende.

- På den lange bane skal det ikke være muligt at få en bon. Men der er vi ikke endnu. Især den ældre generation vil fortsat gerne have bonen og har måske ikke så meget tiltro til teknologien.

I den sønderjyske brugsforening kan man stadig få en bon, hvis man beder om den. Og via Coops egen app kan man få kvitteringerne direkte ind på sin telefon med det samme.