En nat buldrer og brager det på Nikita Simonsen og hans kone Annas hoveddør i deres lejlighed i Moskva.
Det er det russiske politi, der vil i kontakt med det unge lægepar.
- De bankede og bankede, men vi svarede ikke.
Nikita og Anna forholder sig helt stille bag døren til deres hjem, mens naboer i opgangen dukker frem og fortæller politiet, at parret nok har nattevagt på sygehuset og først er hjemme næste dag.
Få dage før episoden har Rusland invaderet Ukraine, og den 29-årige russer Nikita Simonsen, der har en dansk stedfar, ved, at han og hans kone nu er nødt til at flygte ud af landet.
- Alle mine drømme var smadret. Jeg vidste, at der nu var et liv før krigen og et liv efter krigen.
Har tidligere siddet i fængsel for sit synspunkt
Nikita Simonsen har været modstander af Putin og hans regime i mange år. Dokumenter bekræfter, at han i 2014 sad fængslet i Rusland i 10 dage, efter at han havde deltaget i demonstrationer mod Ruslands indtrængen i Østukraine.
- Jeg er blevet angrebet på gaden tre gange de sidste 12 år på grund af mit politiske synspunkt. De ved hvem jeg er, og de ved, at jeg er imod krigen, fortæller han.
Da krigen bryder ud i februar, truer hans arbejdsgiver med fyring og store problemer med politiet, hvis han taler med sine kollegaer eller på anden vis ytrer sin modstand mod Putins regime. Ledelsen beder ham også slette indlæg og billeder på sine sociale medier, der viser modstand. Det nægter han.
- Jeg vil fortsætte med at vise, at jeg er imod krigen, og at jeg mener, den skal stoppes. Og så er det umuligt for os at bo i Rusland, siger Nikita Simonsen.
Nikita Simonsen fortæller, at han på internettet har set, hvordan Putins tilhængere tegner bogstavet Z på døren hos russere, der er imod krigen.
Og med den nye russiske lov, der kan give op til 15 års fængsel, hvis man ytrer modstand imod krigen i Ukraine, frygter Nikita Simonsen, at parrets dage i frihed er talte. Og i sidste ende gruer han for deres liv.
Parret pakker derfor det allermest nødvendige, inden politiet vender tilbage til deres hjem; lidt tøj, en jakke og vigtige dokumenter samt lidt medicinsk udstyr. De ved, de må rejse let for ikke at afsløre, at de er på flugt, når de forsøger at forlade landet.
- Det er ikke let at flygte. Der er næsten ingen billetter, og der bliver stillet mange spørgsmål i lufthavnen. Vi rejser med hver vores fly, og jeg fortæller, at jeg bare skal på ferie i Tyrkiet. Men jeg vidste godt, at jeg ikke kom tilbage, siger Nikita Simonsen.
Flere russere har søgt asyl i Danmark
Frygten for en lang fængselsstraf er nu væk. Parret har vendt Rusland ryggen, og i dag sidder de på Center Sjælsmark i Nordsjælland, hvor de afventer svar på, om de kan få asyl i Danmark.
Og de er langt fra de eneste russere, der er flygtet til Danmark, siden krigen i Ukraine brød ud.
Alene i marts har 26 russere søgt om asyl i Danmark. Det er flere end hele sidste år.
Det viser tal fra Udlændingestyrelsen.
Den 16. marts vedtog Folketinget en særlov for ukrainske flygtninge. En særlov, der giver ukrainere på flugt midlertidig opholdstilladelse og adgang til arbejdsmarkedet, institutioner og skoler.
Men særloven gælder ikke for russere – heller ikke selvom de er imod krigen og Putins regime. Derfor har Nikita Simonsen og hans kone kun mulighed for at blive i Danmark, hvis de får godkendt deres asylansøgning og dermed får opholdstilladelse.
For at få asyl kræver det groft sagt enten, at en flygtning er personligt forfulgt, eller at situationen i landet er så farlig, at en særlig paragraf i udlændingeloven, der giver midlertidig opholdstilladelse, kan bringes i spil. Men det kan tage op til flere år, før en asylansøgning er færdigbehandlet.
At den nye særlov også kan gælde russiske flygtninge, kan Nikita Simonsen kun drømme om.
- Det kunne være fantastisk for min kone og mig og andre flygtninge fra Rusland. Vi vil gerne arbejde. Men jeg forstår også godt, at der sættes spørgsmålstegn ved russerne nu. Vi vil fra nu af altid blive mistænkeliggjort. Vores land er den aggressive, og det kan vi ikke løbe fra.
Så selvom det unge lægepar nu er i sikkerhed, er deres fremtid usikker. Men de fortryder ikke, at de har sagt farvel til to lægestillinger, nyindkøbt lejlighed, venner og familie i Rusland.
- Min kone og jeg vil ikke bytte vores frihed og sikkerhed for at kunne arbejde i Rusland. Så selvom vi ikke har et job længere og vores fremtid er uvis, er vi i sikkerhed og i frihed, siger Nikita Simonsen.