Nikita er russisk læge og taler dansk: Gik imod Putin og har nu søgt asyl i Danmark

Alene i marts har 26 russere søgt om asyl i Danmark.

(Foto: Peter Halkjær)

En nat buldrer og brager det på Nikita Simonsen og hans kone Annas hoveddør i deres lejlighed i Moskva.

Det er det russiske politi, der vil i kontakt med det unge lægepar.

- De bankede og bankede, men vi svarede ikke.

Nikita og Anna forholder sig helt stille bag døren til deres hjem, mens naboer i opgangen dukker frem og fortæller politiet, at parret nok har nattevagt på sygehuset og først er hjemme næste dag.

Få dage før episoden har Rusland invaderet Ukraine, og den 29-årige russer Nikita Simonsen, der har en dansk stedfar, ved, at han og hans kone nu er nødt til at flygte ud af landet.

- Alle mine drømme var smadret. Jeg vidste, at der nu var et liv før krigen og et liv efter krigen.

  • Nikita Simonsen flyttede fra Ukraine til Moskva for at uddanne sig til kirurg, da de russiske universiteter er kendt for at være bedre end de ukrainske, fortæller han. (Foto: (privatfoto) © DR)
  • På medicinstudiet mødte han sin kone Anna, der indtil for nylig også arbejdede som læge i Moskva. (Foto: (privatfoto) © DR)
  • Parret er imod Putins regime og har i årevis ytret deres modstand. De var blandt andet blandt de mere end 14.000 læger, der for nylig underskrev et åbent brev, hvor de fordømmer krigen i Ukraine. (Foto: (privatfoto) © DR)
1 / 3

Har tidligere siddet i fængsel for sit synspunkt

Nikita Simonsen har været modstander af Putin og hans regime i mange år. Dokumenter bekræfter, at han i 2014 sad fængslet i Rusland i 10 dage, efter at han havde deltaget i demonstrationer mod Ruslands indtrængen i Østukraine.

- Jeg er blevet angrebet på gaden tre gange de sidste 12 år på grund af mit politiske synspunkt. De ved hvem jeg er, og de ved, at jeg er imod krigen, fortæller han.

Da krigen bryder ud i februar, truer hans arbejdsgiver med fyring og store problemer med politiet, hvis han taler med sine kollegaer eller på anden vis ytrer sin modstand mod Putins regime. Ledelsen beder ham også slette indlæg og billeder på sine sociale medier, der viser modstand. Det nægter han.

- Jeg vil fortsætte med at vise, at jeg er imod krigen, og at jeg mener, den skal stoppes. Og så er det umuligt for os at bo i Rusland, siger Nikita Simonsen.

Nikita Simonsen fortæller, at han på internettet har set, hvordan Putins tilhængere tegner bogstavet Z på døren hos russere, der er imod krigen.

Og med den nye russiske lov, der kan give op til 15 års fængsel, hvis man ytrer modstand imod krigen i Ukraine, frygter Nikita Simonsen, at parrets dage i frihed er talte. Og i sidste ende gruer han for deres liv.

Parret pakker derfor det allermest nødvendige, inden politiet vender tilbage til deres hjem; lidt tøj, en jakke og vigtige dokumenter samt lidt medicinsk udstyr. De ved, de må rejse let for ikke at afsløre, at de er på flugt, når de forsøger at forlade landet.

- Det er ikke let at flygte. Der er næsten ingen billetter, og der bliver stillet mange spørgsmål i lufthavnen. Vi rejser med hver vores fly, og jeg fortæller, at jeg bare skal på ferie i Tyrkiet. Men jeg vidste godt, at jeg ikke kom tilbage, siger Nikita Simonsen.

  • Det her er et billede er fra en demonstration i Ukraine i 2014, hvor der blev protesteret mod Putins regime. Nikita Simonsen deltog i demonstrationen, så da han vendte hjem til Moskva, blev han anholdt. Det kostede ham ti dages fængsel, viser en domsafsigelse. (Foto: PRIVATFOTO © DR)
  • Nikita Simonsen fortæller, at han i sin studietid blev en del af en bevægelse sammen med andre universitetsstuderende, der ytrede sig kritisk mod styret i Rusland. Nu frygter han, at modstanden vil koste hans kammerater, der stadig er i Rusland, livet. (Foto: PRIVATFOTO © DR)
1 / 2

Flere russere har søgt asyl i Danmark

Frygten for en lang fængselsstraf er nu væk. Parret har vendt Rusland ryggen, og i dag sidder de på Center Sjælsmark i Nordsjælland, hvor de afventer svar på, om de kan få asyl i Danmark.

Og de er langt fra de eneste russere, der er flygtet til Danmark, siden krigen i Ukraine brød ud.

Alene i marts har 26 russere søgt om asyl i Danmark. Det er flere end hele sidste år.

Det viser tal fra Udlændingestyrelsen.

Den 16. marts vedtog Folketinget en særlov for ukrainske flygtninge. En særlov, der giver ukrainere på flugt midlertidig opholdstilladelse og adgang til arbejdsmarkedet, institutioner og skoler.

Men særloven gælder ikke for russere – heller ikke selvom de er imod krigen og Putins regime. Derfor har Nikita Simonsen og hans kone kun mulighed for at blive i Danmark, hvis de får godkendt deres asylansøgning og dermed får opholdstilladelse.

For at få asyl kræver det groft sagt enten, at en flygtning er personligt forfulgt, eller at situationen i landet er så farlig, at en særlig paragraf i udlændingeloven, der giver midlertidig opholdstilladelse, kan bringes i spil. Men det kan tage op til flere år, før en asylansøgning er færdigbehandlet.

  • Siden den 19. marts har Nikita Simonsen og hans kone Anna siddet på Center Sjælsmark i Norsjælland. Forleden kom hans mor, stedfar og lillesøster på besøg. (Foto: Peter Halkjær)
  • Nikita og hans lillesøster Nicole har ikke set hinanden i flere år. Nu har en krig i Ukraine bragt dem sammen i Danmark, hvor hun bor med sine forældre. (Foto: Peter Halkjær)
  • Nikitas mor, Oksana Simonsen (tv), er russer, men bor i dag i Sønderjylland med sin danske mand Lorens Simonsen. De mødte hinanden i Ukraine for mere end 20 år siden. Ved siden af Oksana sidder Nikitas kone, Anna. (Foto: Peter Halkjær)
  • Lorens Simonsen har været i Nikitas liv siden 2001. Han er frustreret over den kaotiske situation hans stedsøn og svigerdatter nu står i. (Foto: Peter Halkjær)
1 / 4

At den nye særlov også kan gælde russiske flygtninge, kan Nikita Simonsen kun drømme om.

- Det kunne være fantastisk for min kone og mig og andre flygtninge fra Rusland. Vi vil gerne arbejde. Men jeg forstår også godt, at der sættes spørgsmålstegn ved russerne nu. Vi vil fra nu af altid blive mistænkeliggjort. Vores land er den aggressive, og det kan vi ikke løbe fra.

Så selvom det unge lægepar nu er i sikkerhed, er deres fremtid usikker. Men de fortryder ikke, at de har sagt farvel til to lægestillinger, nyindkøbt lejlighed, venner og familie i Rusland.

- Min kone og jeg vil ikke bytte vores frihed og sikkerhed for at kunne arbejde i Rusland. Så selvom vi ikke har et job længere og vores fremtid er uvis, er vi i sikkerhed og i frihed, siger Nikita Simonsen.