I Danmark er der 47 steder, hvor rockergrupperinger har såkaldte klubhuse. Hvor mange klubhuse øvrige bandegrupperinger har, er ukendt.

Det er tre mere, end da kommunerne i 2017 fik mulighed for at smide bande- og rockergrupperinger på porten med et forbud. Det viser tal fra Rigspolitiet.

På de år har 11 kommuner brugt muligheden.

Ifølge flere af dem er det for svært at bruge loven.

Og det er noget, der skal gøres noget ved – for 11 forbud er uimponerende, mener Mai Mercado, retsordfører for Det Konservative Folkeparti.

Hun frygter, at det får kommuner til at holde sig fra at smide grupperinger ud med et forbud og dermed, at der er danskere, der må fortsætte med at være naboer til en bande- eller rockergruppering.

- Det skal i hvert fald ikke være praktikken, det falder på. Hvis man har problemer med at læse loven og vide præcis, hvornår man kan tage de her redskaber i anvendelse, må vi gøre det lettere at forstå, siger hun.

Myndighederne arbejder hele tiden på at finde nye måder at standse grupperingerne på. Senest er Anklagemyndigheden begyndt at undersøge, om de kan gå skridtet videre og helt forbyde grupperingen Bandidos.

Vil have ministeren på banen

Loven om samlingsstedsforbud er en del af den tredje bandepakke og trådte i kraft i 2017. Den kan bruges til at forbyde en gruppering adgang til en bestemt adresse, hvis de er til 'væsentlig ulempe og utryghed' for de omkringboende.

Og det er blandt andet det, der er svært at vurdere ifølge kommunerne. For hvornår og hvor meget skal der til for, at noget er utryghedsskabende og til ulempe?

Derfor vil Odense Kommune have kravene præciseret og sænket. I Esbjerg Kommune vil man have lavet en vejledning til loven.

Det forslag er De Konservatives retsordfører enig i. Også hos Venstre er man klar til at se på loven ifølge Preben Bang Henriksen, partiets retsordfører.

- Hvis der er problemer, hører vi gerne fra kommunerne, for så skal der rettes ind. Hvis vi kan gøre livet lettere for kommunerne og dermed få lukket flere rockerborge, er jeg gerne med til at få udarbejdet en vejledning, siger han.

På den anden side af den politiske fløj er der også opbakning til at kigge på sagen. SF vil gå til justitsministeren for at få sat gang i en høring af kommunerne.

Det fortæller Karina Lorentzen, retsordfører for SF.

- Det skal være de kommuner, der mener, der er udfordringer med loven og de kommuner, der rent faktisk er lykkes med det her. På den måde håber jeg på, at vi kan blive klogere på, hvordan man kan bruge loven bedst muligt, siger hun.

Er ved at se på mulighederne

Allerede et år efter loven var trådt i kraft råbte flere kommuner op om udfordringerne. Også i forbindelse med serviceeftersynet af bandepakkerne sidste år gjorde Odense Kommune og Aarhus Kommune justitsministeriet opmærksom på, at det er for svært at bruge loven og anbefalede en vejledning.

Det er ikke sket. Men nu lover justitsminister, Peter Hummelgaard (S), at der er ved at blive set på, hvordan det kan gøres lettere. Han har har sat ministerets embedsmænd til at undersøge, hvilke muligheder der er inden for for rammerne af grundloven og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

- Jeg vil ikke lægge skjul på, at jeg politisk vil gå så langt, som jeg overhovedet kan for at give politi, kommuner og alle andre de værktøjer, de har brug for for at bekæmpe den ondskab og den skade, som rocker- og bandeklubber gør på vores fællesskab, siger han.

Ministeriet er på trapperne med et udspil til en ny bandepakke, hvor ønsket er at "stramme skruen endnu mere" - også på det her punkt lyder det fra justitsministeren.