Ny forskning: Børn med svær autisme klarer sig bedst i specialklasser

Familien Schmidt Hallum Hansen ville ønske, at deres 11-årige søn kunne få et specialiseret skoletilbud.

Sebastian Schmidt Hallum Hansen går i en almen klasse med 30 andre, selvom han har diagnosen infantil autisme. (Foto: Bo Bork Bechsgaard. © dr)

Mange børn med autisme får ikke den støtte, de har brug for, efter inklusionskravet i folkeskolen blev indført tilbage i 2012.

Det slår ny forskning fra Center for Autisme og Aarhus Universitet fast.

Loven om inklusion
  • Inklusionsloven fra 2012 betyder, at børn med særlige behov så vidt muligt skal undervises sammen med deres kammerater i den almindelige undervisning i stedet for i specialtilbud.
  • Det skal ske med de nødvendige støtte- og hjælpemidler.
  • Når et barn med særlige behov bliver inkluderet i den almindelige folkeskole, bliver det ikke nødvendigvis flyttet fra en specialklasse eller en specialskole. Det kan også bare begynde i 0. klasse eller 1. klasse.

Kilde: Undervisningsministeriet

En af hovedkonklusionerne i undersøgelsen fra Center for Autisme og Aarhus Universitet, er, at børn, der er hårdt ramt af autisme, inkluderes bedst i specialiserede skoletilbud.

Det siger Lennart Pedersen, der er chefpsykolog og leder af forskningsafdelingen på Center for Autisme.

- Vi har kunnet påvise, at børn, der har været igennem et specialiseret miljø, bliver hjulpet så godt, at de klarer sig lige så godt i voksenalderen, som de børn, der har været mindre hårdt ramt og har været i almindelige klasser, siger han.

Konklusionen overrasker ikke Anja Schmidt Hallum Hansen fra Varde. Hendes søn går i en almindelig klasse blandt 30 andre, selvom han har infantil autisme, som er en af de sværeste grader af autisme.

Men fordi hendes søn Sebastian betegnes som normalt begavet, har kommunen vurderet, at han godt kan gå i en almindelig skoleklasse.

Anja Schmidt Hallum Hansen mener ikke, at det fungerer for Sebastian.

- Vores søn har det ikke særlig godt psykisk og fysisk. Han er presset af, at han ikke matcher de andre børn fagligt og socialt. Han har ikke nogle relationer til de andre i klassen, fortæller hun.

Og det er rigtig hårdt for familien, at sønnen ikke trives.

- Vi er pressede, fordi han skal have afreageret for alt det, han har oplevet i løbet af skoledagen, når han kommer hjem. Det betyder, at han har tics, råber og skriger, fortæller hun.

Forening kritiserer kommuner

Lennart Pedersen fra Center for Autisme bekræfter, at det kan være et problem, at flere børn med forskellige grader af autisme nu skal være i en almen klasse.

Han fortæller, at forskningsrapporten blandt andet også konkluderer, at der er behov for en mere specialiseret og omfattende indsats i folkeskolerne, hvis inklusionen skal kunne fungere for børn med svær autisme.

Grader af autisme
  • Der findes flere former for autisme.
  • For at et barn får stillet diagnosen autisme, skal det have vanskeligheder inden for et eller flere af tre områder: Afvigelser i forestillingsevnen, afvigelser i kommunikationen og afvigelser i det sociale samspil.
  • En af de svære grader af autisme er infantil autisme, hvor barnet har vanskeligheder inden for alle tre områder. Nogle mennesker med infantil autisme har også begavelsesmæssige vanskeligheder.

Kilde: Landsforeningen Autisme.

Hos Landsforeningen Autisme er formand Heidi Thamestrup kritisk overfor den nuværende situation. Hun mener ikke, at kommunerne er i stand til at vurdere, hvornår et barn skal tilbydes et specialiseret tilbud.

- Man prøver at fortie, at der er et problem. Der er rigtig mange klager, og mange kommuner tager simpelthen forkerte beslutninger. Det kan vi se, når Ankestyrelsen tager sagerne op, siger hun.

Minister vil undersøge problematikken

Børne- og undervisningsordfører Anni Matthiesen fra Venstre medgiver, at inklusionsområdet ikke fungerer optimalt.

- Det er ikke holdbart, at vi har mange børn, der mistrives. Det er uanset, om de går i et specialtilbud eller en almen klasse. Det har vi som folketingsmedlemmer et ansvar for at følge op på, siger hun.

Undervisningsministeren har for nylig igangsat en undersøgelse, der skal gøre politikerne klogere på problematikken.

I sagen om Sebastian Schmidt Hallum Hansen fortæller Varde Kommune, at beslutningen i sådanne sager er taget på baggrund af en konkret visitation af det pågældende barn, og at der er mange gode grunde til at lade disse børn på i en almen klasse.

En af grundene er, at de får et bedre netværk, lyder det fra formanden for børn- og undervisningsudvalget, Per Rask Jensen (V) fra Varde Kommune.

KONTAKT REDAKTIONEN

Skriv til os på syd@dr.dk. Du kan vedhæfte billeder, dokumenter eller videofiler, som du gerne vil dele med os.

Det er ikke sikkert, at DR bruger dit materiale. Det vurderer redaktionen. Når du sender materiale til os, kan DR frit offentliggøre og bruge dit indhold overalt i DR’s medier. Du vil blive krediteret.