Nye medlemmer giver udgift til fodboldklubber

Det kan koste fodboldklubber penge at få nye medlemmer, da kontingentet ikke altid dækker udgifterne.

Kontingentet dækker ikke altid de udgifter, fodboldklubberne har. (Foto: Colourbox)

Der er i alt 936 fodboldklubber i Jylland - og de oplever stor tilstrømning af nye spillere for tiden.

Det gælder også de syd- og sønderjyske fodboldklubber, fortæller Bent Clausen fra Haderslev, der er formand for DBU Jylland - selvom flere spillere ikke altid er lig med flere kroner i kassen

Udgift med nye medlemmer

- I de fleste klubber dækker kontingentet langt fra alle de udgifter, der er ved at have børnene til stede. I nogle klubber, når der er medlemsfremgang, har de faktisk flere udgifter, men vi ser sådan på det, at det er dejligt at få nye medlemmer, og vi vil gerne gøre noget for dem, der vil spille fodbold, fortæller Bent Clausen.

Fremgang på fire procent

I alt 187.263 spillere var medlem af en jysk fodboldklub i 2011 - en fremgang på næsten fire procent sammenlignet med året før.

I øvrigt er Haderslev Fodboldklub Jyllands fjerde største opgjort efter medlemstal, her spiller 1002 fodbold.

Facebook
Twitter