Is og motion forhindrer tvang i psykiatrien

Nye rutiner og metoder i psykiatrien i Esbjerg har gjort, at man helt undgår tvang.

Udstyret til bæltefiksering ligger ubrugt hen i Esbjerg, hvor en kultur med nye metoder og rutiner har forhindret tvang på døgnafsnittet i børne- og ungdomspsykiatrien. (Foto: Steffen Nielsen- DR Syd)

Bæltefiksering og tvang er afløst af motionsrum og isterninger i psykiatrien.

Det er kulturen på døgnafsnittet i Børne- og Ungdomspsykiatrien i Esbjerg, der ved hjælp af nye rutiner og metoder har kunnet undgå at spænde patienterne fast.

Siden de satte fokus på at nedbringe antallet af bæltefikseringer i afdelingen, har de ikke bæltefikseret én eneste gang siden juni sidste år. Før da, skete det i gennemsnit ca. to gange om måneden.

Kulturen er altafgørende

- Det er et opgør med vanetænkningen. Vi prøver at dygtiggøre os og tænke kreativt for at reducere tvang. Det er rigtig rart, at vi har en afdeling, hvor der næsten ikke har været tvang i et års tid, siger Hanne Bitsch-Larsen, der er funktionsleder på døgnafsnittet.

Det er især kulturen om at se på mennesket bag psykosen i stedet for at reagere med den nemme løsning og spænde patienten fast. Man skal se på, hvorfor de unge gør, som de gør. Den kultur er altafgørende, siger Ronnie Sydbøge, der er socialpædagog på døgnafsnittet.

- Man kan sagtens reagere på den handling, den unge udviser. Men det, der gør en forskel, er at man ser grunden til den konkrete handling. Det kan foreksempel være, at vedkommende er psykotisk, og så handler det om at berolige, siger han.

Is får unge tilbage til virkeligheden

Og det er for eksempel metoderne til at berolige og behandle, der er særlige på afdelingen i Esbjerg. Motionsrum, boksebolde og en akutkasse med isterninger, skub-op-is og fodbad er blandt behandlingerne.

- Vi bruger isterninger. De unge får is i munden, som de kan sidde og knuske og holde i hænderne, og det har en enorm effekt, for det fjerner fokuset fra psykosen, og så kan man igen komme i kontakt med den unge. Det gør, at de kommer tilbage til virkeligheden, fortæller Ronnie Sydbøge.

Facebook
Twitter