Otte års rensningsarbejde: Kærgaard Klitplantage stadig forurenet

Det er et af Danmarks store forureningskatastrofer. Efter otte års rensning kan du stadig ikke bade ved Kærgaard Klitplantage.

Jørgen Fjeldsø Christensen er projektleder for oprensningen af Kærgaard Klitplantage. I dag lægges der låg på oprensningen af plantagens jord efter otte år til 50 millioner kroner. (Foto: Bo Bork Bechsgaard © DR Syd)

Forureningen i Kærgård Klitplantage ved Vesterhavet er blevet kaldt et af Danmarkshistoriens største forureningskatastrofer.Efter otte års oprensning for næsten 50 millioner kroner af området er lugten stadig giftig. Giften er ikke væk. Grundvandet er stadig forurenet. Det betyder, at man ikke kan bade ved klitplantagen.- Nu skal vi først se effekten af rensningsarbejdet. Efterfølgende kan vi se på, hvad vi kan gøre for grundvandet, siger Jørgen Fjeldsø Christensen, der er geolog og leder for rensningsprojektet i Region Syddanmark. Nu skal vi først se effekten af rensningsarbejdet. Efterfølgende kan vi se på, hvad vi kan gøre for grundvandet.Jørgen Fjeldsø Christensen geolog og projektleder Region SyddanmarkDet vil koste millioner at færdiggøre arbejdetFire tons kviksølv, 90 tons total-kulbrinter, 70 tons klorede opløsningsmidler er gravet op og kørt væk fra området. Alligevel er arbejdet ikke færdigt.For at rense Kærgaard Klitplantages grundvand skal der bruges mellem 80-120 millioner kroner. Det mener Jørgen Fjeldsø Christensen.

Oprensningen af klitplantagen startede i 2007 og i sidste uge blev det sidste forurenede jord og slam fra fire af seks forurende gruber kørt væk.Det var her Grindstedværket, fra 1956 og frem til 1973 dumpede 350.000 tons giftigt spildevand.

Facebook
Twitter