På fire måneder: 2.100 danskere har tegnet fremtidsfuldmagt - har du?

Siden 1. september har danskere kunnet tegne en fremtidsfuldmagt.

Pårørende til demensramte har glæde af, at der ligger en fremtidsfuldmagt klar, når sygdommen rammer. Arkivfoto (Foto: BAX LINDHARDT © Scanpix)

Hvis din ægtefælle eller forældre bliver diagnosticeret med en demenssygdom, så kan det som pårørende være enormt svært at træffe beslutninger på deres vegne.

Hvad ville de selv ønske, der skulle ske med dem? Vil de på plejehjem, eller vil de hellere passes i hjemmet?

Den slags spørgsmål kan du oplyse dine pårørende om, hvis du tegner en fremtidsfuldmagt. Siden ordningen trådte i kraft den 1. september sidste år, har 2.100 danskere valgt at lave en fremtidsfuldmagt, som kan være en hjælp, hvis sygdom eller ulykke pludselig vender op og ned på tilværelsen.

Hos Ældresagen anbefaler de deres medlemmer at få lavet en fremtidsfuldmagt.

Det fortæller seniorkonsulent Ingrid Stokholm Lauridsen.

- Det er vigtigt, at man sikrer sin selvbestemmelse på et tidspunkt, hvor man ved, at man kan tage stilling til sine personlige forhold.

Samtidig er det trygt for de pårørende, at der er en plan, mener hun.

- Så er de instrueret i, hvordan du gerne vil have, tingene skal være i fremtiden, når du ikke længere selv er i stand til at tage beslutningerne, siger Ingrid Stokholm Lauridsen.

Hos Alzheimerforeningen holder man infomøder med advokater for at oplyse de interesserede om fremtidsfuldmagterne.

Hanne Knudsen, formand for Alzheimerforeningens lokalafdeling i Sydvest, ser ofte problemer, hvis der ikke ligger en fremtidsfuldmagt, når en person rammes af demenssygdom.

- Hvis det ikke står i en fremtidsfuldmagt, at den syge skal på plejehjem, så kræver det en underskrift. Det vil den demensramte måske ikke give, og så bliver ægtefællen også syg, fordi vedkommende skal passe den demensramte i hjemmet. Det er alt for hårdt, siger hun.

Facebook
Twitter