Påsken ringes, synges og dyttes ind med drive-in gudstjenester i kirker landet over

Kreativiteten blomstrer i de danske folkekirker for at fejre den vigtigste højtid.

Påskegudstjenesterne er aflyst i år på grund af risikoen for smitte med corona - i hvert fald den slags, hvor kirkebænkene er fyldt med gæster.

Men idé-rigdommen i landets folkekirker er stor under coronakrisen blandt andet i Asserballe Kirke nær Augustenborg på Als.

Her var der i formiddags drive-in-gudstjeneste på parkeringspladsen foran kirken.

De fremmødte kirkebilister fik uddelt sangblade og påskeliljer af graverne og blev i hver sin bil under gudstjenesten.

Drive-in flere steder

Sognepræst Mette Dolberg havde set frem til gudstjenesten.

- Jeg glæder mig til at holde gudstjeneste igen, fordi det er længe siden, og det er dejligt, at vi kan holde påske og fejre vores vigtigste højtid.

Flere andre steder i landet blandt andet i Aalborg og Aarhus var det også muligt at deltage i drive-in-gudstjenester i anledning af

påsken
.

Der blev sunget med fra bilerne på den store parkeringsplads ved Aalborg Lufthavn, hvor der også blev holdt Drive-in gudstjeneste. (Foto: Henning Bagger © Scanpix)

Og i Vestjylland ved Nørre Omme Kirke nær Grønbjerg var kirkesangere, organist og præst mødt op foran kirken klokken 10 for at synge

påsken
frem sammen med dem, der havde lyst til at komme forbi parkeringspladsen og rulle bilruden ned.

De aarhusianske kirker var gået sammen om en fælles gudstjeneste, som foregik som en almindelig drive-in-biograf med storskærm.

Her havde man inddraget fællesdyt undervejs i gudstjenesten, og efter gudstjenesten stod den på egen medbragt kaffe i bilerne.

Facebook
Twitter