Planer om at slanke mængden af beskyttede naturområder får massiv kritik

Det får alvorlige konsekvenser, hvis man begrænser naturbeskyttelsen, lyder det fra flere kritikere.

Det vil blandt andet få konsekvenser for fuglelivet ved Vadehavet. Det mener lokale naturfredningsforeninger. (Foto: claus fisker © Scanpix)

Det kommer til at gå ud over naturen, hvis regeringen beslutter at fjerne arealer fra listen over særligt beskyttede naturområder – de såkaldte Natura 2000-områder.

Sådan lyder det fra kommuner, naturfredningsforeninger og lodsejere, der er forundrede over, at regeringen vil slanke de arealer, der udgør Danmarks særligt beskyttede naturområder.

Fakta om Natura 2000
  • I Danmark er der udpeget 252 Natura 2000-områder. De udgør tilsammen 8 procent af landarealet.
  • Inden for de udpegede områder gælder særlige retningslinjer for at behandle planer og projekter. Det gælder blandt andet ansøgninger om tilladelse med videre, der kan påvirke Natura 2000-områder.
  • Meningen er, at det skal beskytte arter og naturtyper.
  • For hvert af de 252 Natura 2000-områder er der udarbejdet en Natura 2000-plan, der indeholder sin egen opskrift på, hvordan man her skal behandle naturen for, at den kan udvikle sig positivt.
  • Der er også krav om overvågning af og rapportering om naturens tilstand.

Det drejer sig om 28.000 hektar, som Miljøstyrelsen i efteråret pegede på som områder, der godt kunne fjernes fra listen over Natura 2000-områder, uden det vil gå ud over værdifuld natur.

Det forslag har nu været i offentlig høring, og Miljøstyrelsen har modtaget hele 1.400 høringssvar.

Danmarks Naturfredningsforeninger i Tønder, Esbjerg, Varde og Fanø har for eksempel sendt en samlet bekymring for området ved Vadehavet.

Det passer nemlig ikke, at områderne smertefrit kan fjernes af beskyttelsen, mener blandt andre Søren Vinding, bestyrelsesmedlem i Danmarks Naturfredningsforening på Fanø.

- Hvis de områder bliver taget ud af naturbeskyttelse, så kan det komme til at gå endnu værre for de arter, som man har brugt som udpegningsgrundlag. De kan gå endnu mere tilbage, end de gør i forvejen, frygter han.

Søren Vinding mener ikke, at der er nogen tvivl om, at fuglelivet på Fanø vil blive fattigere, hvis forslaget bliver vedtaget.

- Samtlige af de arter, man har villet beskytte ved udpegningerne af arealerne for 25 år siden, er stort set i tilbagegang. På Fanø er der 14 arter, som skal beskyttes, og det er kun to af dem, der har en stabil bestand. Den tilbagegang vil helt sikkert blive forøget, mener han.

Forslag gælder særligt opdyrkede marker

Det er især områder, der i forvejen er opdyrkede marker, som Miljøstyrelsen vurderer, kan tages ud af beskyttelsesordningen.

Men det er et misforstået hensyn til landbruget, at man fjerner naturbeskyttelsen. Det mener Henrik Bertelsen, der er landmand i Vejen.

Han kan se frem til at miste støttekroner, hvis nogle af hans marker ryger af den beskyttede liste. Hvis markerne ikke længere er beskyttet, så bliver det for dyrt at passe på naturen, mener Henrik Bertelsen.

- Jeg møder ikke mange, som synes, det her er en stor gave til landbruget. Tværtimod, siger han.

Ifølge ham kan forslaget betyde, at flere landmænd bliver nødt til at ty til traditionelt landbrug, hvor de bruger gødning og sprøjtegift.

- I mange tilfælde er det faktisk udpegningerne af beskyttede områder og de tilhørende støtteordninger, der gør det muligt for os at lave en drift, der understøtter naturudviklingen, mener han.

Miljøstyrelsen forsvarer forslaget

Ifølge Erling Bonnesen, der er Venstres miljøordfører, så er meningen med forslaget at få ryddet op, så man undgår, at der er arealer, der er beskyttet, uden at der er en god grund.

- Vi skal have Natura 2000-områder der, hvor der er en særlig natur, der skal beskyttes i overensstemmelse med de regler, der gælder for området. Det skal ikke være alle mulige andre kriterier, siger han.

Venstres miljøordfører, Erling Bonnesen. (Foto: Mads Claus Rasmussen © Scanpix)

Miljøstyrelsen mener selv, at de faglige vurderinger har været rigtige. Men styrelsen vil nu tage stilling til de mange høringssvar.

Det fortæller Helle Pilsgaard, der er kontorchef i Miljøstyrelsen:

- Hvis der er data, som vi ikke har haft kendskab til eller set anderledes på, så må vi se på det igen. Men som udgangspunkt mener vi, at der er faglig argumentation for de forslag, vi er kommet med.

KONTAKT REDAKTIONEN

Skriv til os på syd@dr.dk. Du kan vedhæfte billeder, dokumenter eller videofiler, som du gerne vil dele med os.

Det er ikke sikkert, at DR bruger dit materiale. Det vurderer redaktionen. Når du sender materiale til os, kan DR frit offentliggøre og bruge dit indhold overalt i DR’s medier. Du vil blive krediteret.