Prins Christian i mesterlære hos dronningen: Sådan bliver hans første store arbejdsdag

Kongehuset markerer i dag Genforeningen med et besøg i Sønderjylland.

15-årige Prins Christian står i dag overfor sin hidtil største officielle opgave som kommende konge af Danmark, når han sammen med sin far og farmor markerer 101-året for Genforeningen. (Foto: Franne Voigt/Kongehuset © Ritzau Scanpix)

15-årige Prins Christian får i dag sin ilddåb, når han tager turen til Sønderjylland sammen med sin far og farmor for – med et års forsinkelse - at markere genforeningen mellem Sønderjylland og Danmark for 101 år siden.

Det er nemlig første gang, den kommende konge har en større rolle på en officiel opgave for kongehuset.

Ifølge Christian Eugen-Olsen, der er tidligere ceremonimester for dronningen, er det en stor dag for den unge prins.

- Han er med for at opleve, hvordan de officielle arrangementer foregår. Han skal mærke stemningen. Og så tror jeg, at det bliver en stor oplevelse for ham at se historien genskabt.

Undervejs er det nemlig meningen, at de mest ikoniske begivenheder fra Christian X’s flere dage lange besøg i landsdelen i sommeren 1920 skal genskabes af de royale gæster.

Herunder kan du se, hvilke ikoniske begivenheder Prins Christian, Kronprins Frederik og Dronning Margrethe vil hjælpe med at genskabe.

Den hvide hest er skiftet ud med karet

Christian X markerede, at Sønderjylland igen var dansk ved at ride over den gamle grænse mellem Danmark og Sønderjylland. Dronning Alexandrine ledsagede ham i karet. Den samme karet, som kongefamilien i dag krydser grænsen i. (© Hendes Majestæt Dronningens Håndbibliotek Kongernes Samling)

Kong Christian X krydsede 10. juli den grænse, der i mere end 50 år havde adskilt Sønderjylland fra resten af Danmark. Det gjorde han ved Frederikshøj nord for Christiansfeld på en hvid hest, som det var blevet forudsagt i en spådom.

I dag skal Prins Christian sammen med sin far og farmor gøre tipoldefaren kunsten efter, når de i formiddag også krydser den gamle grænse til Sønderjylland.

Og det er ikke tilfældigt, at det netop er markeringen af Genforeningen, Prins Christian skal med til, mener Christian Eugen-Olsen.

- Jeg er helt sikker på, at dronningen og prinsens forældre tager ham på turen her, for at han som tronarving lærer om Sønderjyllands historie i en tidlig alder. Det er en national begivenhed og en vigtig del af Danmarkshistorien.

Dronningen, kronprinsen og prinsen er dog ikke til hest, som Christian X og sønnerne Frederik IX og Prins Knud var det i 1920. De tager derimod turen i karet trukket af seks hvide heste.

Men det er ikke første gang kareten tager turen ned af det, der i dag er Hovedvej 170. Kareten er nemlig den samme, som kongens hustru Dronning Alexandrine krydsede grænsen i, da hun ledsagede kongen på besøget i 1920.

Arkitekter har lavet nyfortolkning af æresport

Sådan ser nyfortolkningen af den gamle æresport ud, som kongefamilien kører under i dag. (© A-A Collective)

Tværs over vejen ved den gamle grænse havde lokale borgere i 1920 rejst den første af i alt 18 æresporte.

Den æresport har et hold af arkitekter lavet en nyfortolkning af. Den nye æresport er en fem meter høj, seks meter bred og fire meter dyb stålkonstruktion, der er placeret tværs over landevejen. Den vil kareten med den kongelige familie køre under på deres tur over grænsen.

Efter dagens begivenheder får stålporten en permanent placering på parkeringspladsen ved Genforenings- og Grænsemuseet.

Gudstjeneste er på både tysk og dansk

Ligesom i dag var der også i 1920 festgudstjeneste for den kongelige familie i Haderslev Domkirke. (© Museum Sønderjylland)

Efter grænsekrydsningen tager kongefamilien til Haderslev, hvor de alle tre deltager i en festgudstjeneste i Haderslev Domkirke.

Det samme gjorde Prins Christians tipoldefar nemlig i 1920.

Det er Marianne Christiansen, biskop i Haderslev Stift, der står for prædikenen, og hun

synes, der er en smuk symbolik i, at kongehuset er repræsenteret af både farmor, far og søn.

- Det, at de nu sidder tre generationer og efterkommere i ny tid og med et nyt perspektiv, peger i høj grad fremad, siger hun.

Og for at markere det gode forhold, der i dag er mellem danskere og tyskere, vil der blive talt både dansk og tysk under gudstjenesten.

Dronningen hyldes på historisk balkon

På balkonen her stod dronningens farfar for 101 år siden og vinkede til sønderjyderne, der igen var blevet hans folk. (Foto: Jonas Kjærsgaard Laasholdt © (c) DR)

Gudstjenesten er dagens sidste officielle opgave for Prins Christian. Dronningen fortsætter derfor alene mod Aabenraa, hvor hun blandt andet besøger byens historiske Folkehjem.

Folkehjem spillede en vigtig rolle frem mod og efter Genforeningen i 1920.

Det var nemlig her Aabenraa-resolutionen, der fik stor betydning for, hvor grænsen mellem Tyskland og Danmark er i dag, blev vedtaget i 1918.

Dronning Margrethe vil undervejs på sin rundvisning træde ud på Folkehjems balkon for at vinke til de fremmødte. Som hendes farfar og andre store personligheder også har gjort.

Det er nemlig den samme balkon, hvorfra H.P. Hanssen - en af Genforeningens allermest centrale aktører - i 1918 holdt sin ikoniske tale, og hvorfra Christian X modtog folkets hyldest i 1920.

Laver kopi af 101 år gammelt foto

Det her billede fra kongens besøg i 1920 vil man forsøge at genskabe med H.M. Dronningen foran Folkehjem i Aabenraa i dag. (© Museum Sønderjylland)

Kongefamilien blev under deres besøg på Folkehjem i 1920 fotograferet foran bygningen. Det er fotoet herover, og det vil man forsøge at gengive i dag.

Derfor indtager dronningen sin farfar, Christian X's, plads foran Folkehjem.

De unge kvinder på billedet erstattes af ti korsangere fra Sct. Jørgens Kirkes pigekor samt to folkeskoleelever. Pigerne er alle klædt i kjoler og med rødt skærf om livet.

På det oprindelige billede er Folkehjem dekoreret med en ranke fyldt med nelliker. Det er i hvert fald det, man går ud fra, når der blive pyntet op i dag, hvor ranken og pigernes buketter også laves med masser af nelliker.

- I 1920 lå en af de største producenter af nelliker her i Aabenraa. Og kongefamilien besøgte også gartneriet dengang. Så vi synes, det var en fin rød tråd at bruge nelliker, fortæller Marianne Kaluzny, der er blomsterdekoratør og står for at udsmykke Folkehjem søndag.

Gymnaster gengiver folkefest på Dybbøl Banke

Genforeningen i 1920 blev fejret med en kæmpe fest på Dybbøl Banke, hvor omkring 50.000 mennesker mødte op for at hylde kongen, der afsluttede sit besøg i landsdelen her. (© Museum Sønderjylland)

Efter to dages ridt rundt i Sønderjylland sluttede Christian X sit togt til en stor folkefest på Dybbøl Banke, hvor omkring 50.000 sønderjyder klædt i rødt og hvidt stod klar til at hylde kongen.

Ligesom corona satte en stoppe for en fejring af Genforeningen sidste år, sætter pandemien også i år en stopper for en stor folkefest på Dybbøl Banke. I stedet bliver det gymnaster og musikere, der skaber fest med opvisning og koncert for dronningen i den historiske kulisse.

Det var nemlig ikke tilfældigt, at genforeningsfesten i 1920 skulle fejres på Dybbøl Banke, da det var her de danske tropper tabte kampen mod den preussiske overmagt i 1864. Det var her Sønderjylland blev tabt.

Facebook
Twitter