Sådan ser trafikken ud lige nu

Her kan du få et overblik over trafiksituationen lige nu.

(Foto: Morten Bøgh © Scanpix)

Broer Storebæltsbroen er åben i begge retninger, dog ikke for lette køretøje, fortæller DR's reporter Christina Rasmussen på stedet.

Øresundsbroen er også genåbnet for trafik, oplyser Københavns Politi.

Vejdirektoratet regner med, at vindfølsomme køretøjer igen kan køre over Øresundsbroen klokken 23.

Farøbroerne og Femernsundbroen lukket - Storstrøm åben igen Femernsundbroen er lukket frem til kl. 19.

Farøbroerne er fortsat lukket men ventes åbnet kl. 17, skriver Sydsjællands Politi. Men det kan muligvis ske tidligere. Klokken cirka 13:45 skrev Sydsjællands Politi:

- Farøbroen forventes åbnet inden for kort tid.

Storstrømsbroen blev genåbnet ved 10-tiden. Der er lang kø, skriver politiet på Twitter. De øvrige broer er også åbne, dog skal man køre med begrænset hastighed.

DSB Regionaltogene mellem Odense og Fredericia er aflyst og der kører Togbusser resten af dagen.

DSB melder fredag morgen, at togtrafikken - der siden torsdag aften har været sat på standby på grund af stormen Bodil - er genoptaget klokken 5.

DSB kører fra morgenstuden sine tog ud garagerne, og danskerne kan igen tage toget på arbejde. Men det er ikke en normal fredag morgen, og køreplanen er reduceret.

Og nogle steder er toget erstattet af busser efter stormen Bodils hærgen. Mellem Aalborg og Hobro, er der sat busser ind, fordi der i Rold Skov er faldet en del træer ned over skinnerne.

Ved Padborg er der problemer med, at der er faldet træer ned over køreledningerne. Og så er der endelig S-togsnettet, hvor der i øjeblikket kører busser mellem Hillerød og Birkerød.

- Selvom vi er stærkt på vej tilbage igen efter i går, så er der et par steder, hvor vi kører med busser i stedet for tog. Ellers kører vi tog over hele landet med i et mindre omfang end en normal fredag morgen, siger Tony Bispeskov, trafikinformationschef i DSB.

Fire togvogne blev tidligt fredag morgen afsporet på Svendborgbanen, oplyser Fyns Politi.

Arriva Arriva har genoptaget driften på flere strækninger:

Aarhus-Skjern:

Arriva kører med ét tog i timen mellem Aarhus og Borris. Togbusser kører mellem Borris og Skjern på grund af et planlagt sporarbejde.

Esbjerg-Ribe:

Arriva kører med ét tog i timen mellem Esbjerg og Ribe.

Struer-Thisted:

Arriva genoptager driften klokken 12.

Alle øvrige tog er indtil videre AFLYST. Det er drejer sig om strækningerne:

Ribe-Tønder. Esbjerg-Nr. Nebel. Esbjerg-Skjern. Skjern-Struer. Aarhus-Struer.

Færger Mols-Linien, der aflyste sine afgange torsdag eftermiddag, sejler normalt fra klokken ni fredag morgen fra Aarhus.

Men på grund af den fortsatte blæst er dagens afgange til og fra Ebeltoft flyttet til Aarhus-Odden ruten, oplyser rederiet.

Scandlines aflyste sejladsen på ruten Gedser-Rostock torsdag. Og man forventer, at den første planmæssige afgang fra Gedser er fredag klokken 11.15.

Også færgefarten til Sverige har været nede. Men Scandlines oplyser, at man igen sejler med to afgange i timen mellem Helsingør og Helsingborg.

Fredag blev morgenafgangen fra Rønne aflyst - og også afgangen klokken 14:30 kan passagererne vinke farvel til. Fra Ystad blev afgangen 08:30 aflyst - og der er heller ingen færge, der sejler på afgangen klokken 16:30.

I stedet må kunderne vente til afgangen klokken 18:30 fra Rønne og klokken 20:30 fra Ystad.

Færgerne til Fanø og Langeland sejler planmæssigt, men færgerne til Als og Samsø har aflysninger. Det er dog muligt at komme til Samsø via Kalundborg-Kolby Kås-ruten.

Fly Trafikken i Københavns Lufthavn afvikles på én bane frem til lørdag morgen. Det betyder, at der kan lette og lande færre fly end normalt. Forsinkelser og aflysninger må derfor påregnes. Passagererne skal derfor indstille sig på aflysninger og forsinkelser, oplyser pressevagten ved Københavns Lufthavn.

Billund Lufthavn har her til morgen sendt fly afsted.

Aalborg Lufthavns trafikken er næsten normal, skriver lufthavnen.

Sønderborg Lufthavn melder om normal drift.

 

Facebook
Twitter