Se jorden fra himlen: Tørken afslører 5000 år gamle fortidshemmeligheder

Tørken giver luftarkæologerne en unik mulighed for at kortlægge bopladser, borge og grave fra fortiden.

Mellem Stoholm og Viborg er der fundet dobbelte rækker af grønne prikker. Det er de steder, hvor der har været gravet stolper ned til at bære taget i jernalderhuse. Efter landsbyen er flyttet har der været meget færdsel hen over bakken. De lange bugtede grønne linjer i venstre side af marken er spor efter gamle veje. (Foto: Lis Helles Olesen © Holstebro Museum)

Stiger man til vejrs, kan man her i tørken tydeligt se grønne cirkler, rektangler og linjer mellem afgrøderne på de udpinte kornmarker.

Det får arkæologer til at juble. Mønstrene afslører nemlig, at der i stenalderen, jernalderen og vikingetiden har ligget et hus, en borg eller en grav, netop der.

På grund af tørken har mønstrene sjældent været så tydelige som nu, og det har givet luftarkæologer en unik mulighed for at opdage nye bosteder fra fortiden, fortæller Lis Helles Olesen, derr er leder af projektet ’Fortiden set fra himlen’, som er et samarbejde mellem en række danske museer om at kortlægge forhistoriske fund via overflyvninger og luftfotos.

- Det er så fantastisk. De sidste somre, hvor det har regnet så meget, har det stort set ikke været til at finde noget. Når det regner meget, så står alt kornet grønt. Men i år, hvor det er så tørt, kommer vækstforskellene frem.

Tørken hjælper fortiden frem

Afgrøderne kæmper for at finde vand og næring i jorden her i tørken – men der, hvor vores forfædre har nedsat søjler og pæle og lavet grave og grøfter i jorden har kornet bedre betingelser for at gro. Her er de hårde jordlag væk og hullerne er med tiden fyldt op med mere næringsrig muldjord.

- Når det er tørt, kan rødderne de her steder trænge længere ned, hvor jorden er mere fugtig og der er mere næring, og derfor står kornet lidt grønnere i længere tid, end resten af marken.

Omvendt kan man også se, hvis gamle volde og grøfter er blevet fyldt op med sand – her har afgrøderne ekstra svært ved at klare sig uden vand, og kornet står knastørt.

Noget af det ældste metoden kan afsløre er 5000 år gamle samlingspladser fra stenalderen. Med de gode betingelser, der er i år, tyder det på, at luftarkæologerne muligvis har gjort et par nye fund fra stenalderen, fortæller Lis Helles Olesen.

- Man bliver helt rørt. Det er utroligt, at vi stadig har mulighed for at se, hvor folk har gravet for 5000 år siden. Ingen anede det, før vi pludselig flyver forbi og ser det.

De tørre forhold har gjort, at der er fundet mange bopladser, to små gravpladser og nogle volde fra middelalderborge.

- Vi har fået rigtig mange grundplaner af husene, der danner tydelige mønstre, som vi kan datere, fordi vi ved, hvordan de har ændret sig igennem den forhistoriske periode.

På Lønne Hede vest for Nørre Nebel lavede Lene Frandsen, der er museumsinspektør på Varde Museerne, i 1994 udgravninger, hvor man fandt tøjet fra en ung pige, der var begravet for 2000 år siden.

- I år har vi så fundet den tilhørende boplads ved overflyvninger. Bopladsen står helt skarpt, og den står højt på min ønskeliste, hvis vi fik midler til at grave et sted, siger hun.

Lærer om fortiden uden at ødelægge

Siden 2008 er der gjort mere end 1000 fund ved overflyvninger. Når man ser tingene på afstand får man et bedre helhedsbillede af, hvordan beboelser var placeret i forhold til landskabet, og man opdager ting, man ikke ville se, når man står på jorden, fortæller Lis Helles Olesen.

- Vi kalder det den skjulte kulturarv. Med metoden kan vi undersøge uden at sætte skovlen i jorden.

Luftarkæologerne håber, at opdagelserne kan hjælpe med at bevare nogle af de mest velbevarede fund.

- Fundene bliver langsomt pløjet mere og mere i stykker, så vi håber at kunne overbevise folk om, at der skal tages hensyn, så arkæologer om 100 år kan lave undersøgelser, siger Lis Helles Olesen.

Luftarkæologerne har lavet flyvninger siden 2008, og har dækket det meste af Jylland og noget af Fyn. Projektet er ved at søge om flere penge, så de kan fortsætte flyvningerne og afdække hele landet.

KONTAKT REDAKTIONEN

Skriv til os på syd@dr.dk. Du kan vedhæfte billeder, dokumenter eller videofiler, som du gerne vil dele med os.

Det er ikke sikkert, at DR bruger dit materiale. Det vurderer redaktionen. Når du sender materiale til os, kan DR frit offentliggøre og bruge dit indhold overalt i DR’s medier. Du vil blive krediteret.