Sidste rejse: Passagererne græder på dækket

Passagererne og Englandsbåden tuder i kor på den sidste tur fra England til Danmark. DR var med ombord.

Både passagerer og personale er meget berørte på Englandsbådens sidste tur, fortæller DRs udsendte reporter Michael Lauritsen. (Foto: Michael Lauritsen- DR Syd)

Englandsbåden tuder hjerteskærende da den forlader havnen i England og i det samme gjalder hornene fra de omkringliggende skibe som en sidste afskedshilsen.I havnen ligger en slæbebåd, der med vandkanoner vinker farvel med lange vandstråler. Og på dækket af Englandsbåden står vandet også ud i stråler, passagerne græder åbenlyst, mens båden for sidste gang stævner ud fra England.

Siden 1875 har ruten mellem England og Danmark eksisteret, men når båden i dag klokken 13 anløber havnen i Esbjerg, så er det uigenkaldeligt sidste gang - 139 års historie er slut.Et overflødighedshorn af minderEnglandsbåden er et sted, hvor vi har knyttet en masse minder til, vi har danset til langt ud på natten, vi har holdt i hånden, fordi vi var bange, når bølgerne var høje, vi har mødt hinanden og rejst med børnene.Lis Alsai med kæresten Hans Jørgen Andersen på den sidste rejse med EnglandsbådenKæresteparret Hans Jørgen Andersen og Lis Aslai fra Grenaa har sejlet med Englandsbåden flere end 100 gange.I dag er de med på Englandsbåden for sidste gang, og turen har en særlig plads i deres hjerter.

- Englandsbåden er et sted, hvor vi har knyttet en masse minder til, vi har danset til langt ud på natten, vi har holdt i hånden, fordi vi var bange, når bølgerne var høje, vi har mødt hinanden og rejst med børnene, siger Lis Aslai.Og det er de historier og minder og den stemning båden indeholder, der gør at man ikke kan gøre den op i penge, siger Hans Jørgen Andersen.Tårerne løber på dækket- Når færgen lukker, så er det ikke bare en forbindelse, det er en epoke, der slutter. Man burde have gjort mere for at bevare forbindelsen, for nogle gange er der ting, der er vigtigere end kroner og ører, siger han.DRs reporter på Englandsbådens sidste tur, Michael Lauritsen stod på dækket og overværede den vemodige afrejse. Her talte han med en af de passagerer, der stod med gråden stikkende i halsen.- Manden greb min hånd, så begyndte han at græde og fortalte mig, at han for tre uger siden mistede sin kone. De skulle have været med båden sammen. Men nu havde han valgt at tage med alene, fordi det nu var den sidste, fortæller Michael Lauritsen, journalist på DR Syd.Tydeligt berørt personaleIfølge DRs reporter er personale og passagerer som en stor familie, mange af passagerne kender hinanden og alle taler med sammen og er meget berørte af denne sidste tur, fortæller han.Det så helt vildt ud, folk stod på dækket med tårerne løbende ned af kinderne.Michael Lauritsen, DRs udsendte reporter på båden- Det er tydeligt at mærke, at de fleste passagerer har et eller andet med i bagagen, et specielt forhold til den her båd.- Det så helt vild ud, folk stod på dækket med tårerne løbende ned af kinderne, fortæller DRs reporter på båden.

Selvom passagerne er berørte så er der også personalet og selvom de på turen er ekstra opmærksomme på, at gæsterne skal have en særlig oplevelse på denne rejse, så er de også berørt, siger Michael Lauritsen.- Personalet er påvirket af situationen og prøver også at sige farvel til båden på et eller andet niveau.I restauranten skulle en af tjenerne åbne en flaske champagne med en sabel og noget champagnen flyder ud på gulvet. En af passagererne spurgte: Hvad med gulvtæppet? Og tjeneren svarer: Det er lige meget, vi lukker alligevel.139 års Englandsbåd er 'history'.

Facebook
Twitter