Skal staten blande sig i lokale vindmølleprojekter? Her er 5 forskellige svar

Flere byrådspolitikere frygter ikke at nå Folketingets klimamål i 2030 uden statens indblanding.

Mange byrådspolitikere ønsker mere regulering i kommunerne fra Christiansborg, når det kommer til opsætning af solcelleanlæg og vindmøller. (Foto: Ida Marie Odgaard © Ritzau Scanpix)

70 procent. Så meget skal CO2-udledningen reduceres inden 2030. Men det mål bliver svært for kommunerne at nå uden mere hjælp og opbakning fra Christiansborg.

Det mener i hvert fald mange byrådspolitikere.

I en rundspørge, som DR Nyheder har lavet, er byrådspolitikere i landets 55 oplands- og landkommuner blevet spurgt, om de synes, kommunerne har brug for mere national regulering i forbindelse med etablering og opsætning af solcelleanlæg og vindmøller.

Næsten halvdelen svarer ja til det spørgsmål.

Men spørgsmålet deler dog vandene næsten ligeligt – både på tværs af byråd og partier. Halvdelen af de byrådspolitikere, der svarer på rundspørgen, mener nemlig ikke, at staten skal blande sig i etablering af vindmølleparker og solcelleanlæg på kommunernes jord.

Her kan du se, hvad fem forskellige borgmestre svarer til spørgsmålet, om staten skal blande sig mere i kommunernes grønne omstilling.

Henrik Frandsen (Tønderlisten), borgmester i Tønder: 'Ja'

Borgmester i Tønder Kommune, Henrik Frandsen ønsker at politikerne på Christiansborg i højere grad bakker kommunen op, når byrådet står overfor vrede borgere, der ikke vil have grøn omstilling i deres "baghave". (Foto: Niels Christian Vilmann © Ritzau Scanpix)

Tønder er en kommune med 37.000 indbyggere og 250 vindmøller. Borgmester Henrik Frandsen fra Tønderlisten ser gerne endnu flere møller på kommunens jord, men han føler sig svigtet af politikerne på Christiansborg.

- De mangler røv i deres bukser til at gentage det, de siger i deres skåltaler på Christiansborg, når de kommer ud til borgerne. Hvor er de, når det brænder? siger Henrik Frandsen.

For to måneder siden var der store protester fra borgere, da der var planer om at rejse 18 store vindmøller med en højde på 180 meter.

Et projekt, der ifølge borgmesteren både ville give indtjening til kommunen og medvirke til den lovbestemte grønne omstilling.

Men da vindmølleprojektets fremtid skulle afgøres i byrådet, blev det nedstemt med en enkelt stemme.

Og en af årsagerne til nederlaget skal ifølge Henrik Frandsen findes på Christiansborg. Han vil nemlig have, at staten blander sig mere, når det kommer til at gennemføre den grønne omstilling i kommunerne - især når det angår borgerprotesterne.

- Det er vigtigt med statslig opbakning, når vi står ude i forsamlingshuset og skal diskutere med borgerne. Ellers virker det som om, at det (den grønne omstilling, red.) er noget, vi har fundet på, siger Frandsen.

Han ønsker ikke at staten skal bestemme, hvor i kommunen vindmøllerne skal placeres. Men det er afgørende, at der kommer flere møller på land, mener han.

- Det er et af de redskaber, der skal til, for at vi kan nå reduktionsmålet på 70 procent i 2030.

Marcel Meijer (S), borgmester på Samsø: 'Nej'

Marcel Meijer (S) er borgmester på Samsø, hvor vindmøller på land og til havs producerer mere el end øen selv kan bruge. Den overskydende el eksporteres til fastlandet. (Foto: Bjarke MacCarthy/Socialdemokrati © Ritzau Scanpix)

90 procent af vindmøllerne på Samsø er ejet af lokalbefolkningen. Og det er måden at få lokalbefolkningen til at bakke op om vindmøller i baghaven.

Det mener øens borgmester Marcel Meijer (S) i hvert fald.

- Hvis man giver de lokale mulighed for at investere og få indflydelse på, hvor vindmøllerne skal stå, kan det sagtens lade sig gøre.

Han tror heller ikke, at der vil blive mindre modstand, hvis placeringen af vindmøller eller solcelleanlæg bestemmes på Christiansborg. Modstanden vil bare komme fra Folketinget, mener han.

- Vi er bedst til at tage dialogen med de lokale, om hvor den bedste placering er. Samt hvad der skal til for at tilgodese de bekymringer, der måtte være. Lokalbefolkningen skal også have noget ud af at stille deres landskab til rådighed for energianlæggene, siger Marcel Meijer.

Birgit S. Hansen (S), borgmester i Frederikshavn: 'Ved ikke'

Birgit S. Hansen, borgmester i Frederikshavn Kommune, mener, at den grønne omstilling i Danmark, først og fremmest kræver en diskussion mellem Christiansborg, kommuner, erhverv og borgere om, hvor vindmøller og solcelleanlæg overhovedet skal placeres. (Foto: Henning Bagger © Ritzau Scanpix)

På toppen af Danmark sidder Birgit S. Hansen (S) som borgmester i Frederikshavn Kommune. Hun svarede ’Ved ikke’ i DR’s rundspørge, fordi hun er i tvivl om, hvad der er den rigtige løsning.

- Jeg vil altid være bekymret for, at man fjerner noget af det kommunale selvstyre, men det glider ikke på skinner. Kommunerne er dygtige til myndighedsbehandling, og vi kender vores områder allerbedst. Men vi har nogle udfordringer med opbakning fra borgerne.

Derfor tænker hun, at der måske bør laves en mere overordnet plan for, hvor vindmøller og solcelleanlæg skal placeres.

- Jeg mener ikke, det skal være op til den enkelte kommune at sikre en plan for den grønne omstilling. Jeg er ikke interesseret i at fralægge os ansvaret, men jeg mener, vi, staten erhvervet og borgerne skal have en diskussion om, hvor vi er på vej hen, siger Birgit S. Hansen.

Thomas Andresen (V), borgmester i Aabenraa: 'Ja'

Aabenraas borgmester, Thomas Andresen er bange for, at det bliver svært at nå klimamålet i 2030, hvis ikke kommunerne får flere retningslinjer fra Christiansborg. (Foto: Claus Fisker © Ritzau Scanpix)

Aabenraas borgmester Thomas Andresen (V) sidder med en fornemmelse af, at styringen fra Christiansborg er slap. Han ønsker en klar plan fra politikerne i København.

- Jeg vil gerne vide, hvad der er af forventning til, hvor mange megawatt vi skal levere i en kommune af Aabenraas størrelse, siger han.

Andresen efterlyser også, at der følger redskaber med folketingspolitikernes ambitioner.

- Jeg vil gerne have mulighed for at kunne ekspropriere, så vi kan udvikle på vores store energiprojekter og finde arealer til det.

Kommer der ikke mere styring fra landspolitikerne, frygter Thomas Andresen, at det kan give bagslag.

- Det kan give et problem for os at nå målsætningen om at reducere CO2 med 70 procent. Når jeg ikke kender størrelsen og midlerne til det, har jeg ikke noget at planlægge efter, siger han.

Martin Damm (V), borgmester i Kalundborg: 'Nej'

Borgmester i Kalundborg Kommune Martin Damm (V) ønsker ikke, at politikerne i København blander sig i, hvor eller hvordan man etablerer grøn energi i hans kommune. (Foto: Philip Davali © Ritzau Scanpix)

- Min holdning er, at det kan kommunerne godt finde ud af.

Sådan lyder svaret fra Kalundborgs borgmester Martin Damm (V) og næstformand i Kommunernes Landsforening. Kalundborg etablerede i 2018 et stort biogasanlæg – og den slags beslutninger ligger bedst hos kommunen, mener han.

- Det at finde plads til og planlægge vedvarende energi er en udmærket kommunal opgave. Den er ikke nem, for der er altid nogen, der er for, og nogen der er imod. Men vi skal også kunne løse de problemer, der er lidt svære.

Og selvom CO2-reduktionen på 70 procent inden 2030 er et mål for hele Danmark, mener han ikke, at man kan lave en ensrettet national plan for, hvordan kommunerne skal gennemføre den grønne omstilling.

- Forudsætningerne er jo ikke ens. Jeg synes, at alle kommuner skal bidrage til CO2-reduktionen, men det skal være op til den enkelte kommune, hvordan man vil gøre det.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk