Stærekasser blitzer redningsfolk: Skal bruge timer på at dokumentere udrykning

Den nye fartkontrol kan ikke skelne mellem udrykning og almindelige biler.

(Arkiv) Alene i Region Syddanmark, hvor Ambulance Syd kører ambulancer, har man på tre måneder skulle behandle 60 sager om hastigheds-overtrædelser. (Foto: claus fisker © Scanpix)

Speederen er i bund, når ambulancereddere, politifolk og brandvæsen rykker ud. Men landets stærekasser tager ikke højde for, at det er udrykningskøretøjer, der blæser forbi.

For politibiler bliver bøden stoppet i systemet, hvis betjentene når at registrere det hos vagtcentralen.

Men for beredskaberne venter over en times manuelt arbejde efter hver blitz, hvor man skal finde dokumentation, der retfærdiggør, at fartgrænserne blev overtrådt.

Alene i Region Syddanmark, hvor Ambulance Syd kører ambulancer, har man på tre måneder skullet behandle 60 sager.

Men problemet er ikke kun syddansk, mener Danske Beredskaber.

- Det er et landsdækkende problem, og vi møder stærekasser rigtig tit. Med tanke på, at der måske kommer flere, er det noget, vi bliver nødt til at tage stilling til fremadrettet, siger Bjarne Nigaard, sekretariatschef.

Der er 20 stærekasser på 11 placeringer i Danmark. Men ofte står de ved indfaldsveje til blandt andet sygehuse, så udrykningskøretøjer bliver ofte blitzet.

Det administrative arbejde tager hurtigt en del tid, mener Danske Beredskaber.

- Det kan nemt kan tage en time til halvanden per bøde, og hvis du så ganger det op med de 40.000 kørsler, det danske brandvæsen har årligt, bliver det til en del timer, siger Bjarne Nigaard.

'Kan ikke passe, at vi ikke må køre udrykning'

Indsatsleder i Sydvestjysk Brandvæsen Thomas Staal Laugesen fik i februar beskeden om, at han stod til at miste sit kørekort efter en udrykningskørsel.

- Jeg tænkte, at der måtte være tale om en fejl. Det kan jo ikke passe, at vi ikke må køre udrykningskørsel mere, fortæller Thomas Staal Laugesen.

Men der var ikke tale om en fejl, og først to måneder efter fik Thomas Staal Laugesen annulleret sin bøde, da han kunne bevise, at han havde kørt en såkaldt kørsel 1, der berettigede ham i at køre med udrykning og hurtigere end 80 kilometer i timen.

Efter episoden understreger Thomas Staal Laugesen, at han ikke har noget imod stærekasserne, men:

- Vi har et arbejde, hvor hvert sekund tæller, og derfor kræver det til tider, at vi kører stærkere end loven tillader, siger han.

Lav reglerne om

Hos Ambulance Syd har man behandlet 60 sager på tre måneder. Alle sager er blevet annulleret, men det koster en del mandetimer hos vagtcentralen at få udredt bøderne.

- Derfor ville vi ønske, at der var en teknisk løsning, der gjorde, at man kunne skille udrykningskøretøjerne fra, siger driftschef Allan Mose.

Samme ønske kommer fra Sydvestjysk Brandvæsen.

- Det kan ikke være rigtigt, at vi hver gang skal igennem det her administrative bøvl for at komme af med de her bøder igen. Det er en utryg ventetid for mine medarbejdere, siger beredskabschef Jens Mølgaard.

Sætter farten ned under udrykning

Og selvom bøderne bliver annulleret efter det administrative arbejde, gør stærekasserne redningsfolkene nervøse, siger indsatsleder Thomas Staal Laugesen fra Sydvestjydsk Brandvæsen.

- Vi er begyndt at sætte farten ned, når vi kører forbi stærekasserne. Men det kan også skabe farlige situationer i trafikken, og vi kører med udrykning for at nå frem til en ulykke, hvor hvert sekund tæller, siger Thomas Staal Laugesen.

Sekretariatchef i Danske Beredskaber Bjarne Nigaard forstår godt reddernes bekymring og understreger, at der skal gøres noget.

- Vi skal rigtig nødigt hen, hvor vi skal overholde færdselsreglerne. Hele intentionen med at vi skynder os er jo, fordi der er et vigtigt behov for at nå frem, siger han.

Rigspolitiet og Vejdirektoratet tager kritikken seriøst

Stærekasserne er et pilotprojekt mellem Vejdirektoratet og Rigspolitiet. Det er Vejdirektoratet, der står for placeringen af kasserne og at udstyret fungerer. Det er Rigspolitiet, der sender bøderne ud.

Derfor skal ændringerne i stærekasserne være et samarbejde, fortæller Marianne Foldberg Steffensen, afdelingsleder i Vejdirektoratet.

- Når der er tale om pilotprojekter, vil der opstå uhensigtsmæssigheder, og dem skal vi tage hånd om sammen med Rigspolitiet, så vi får lavet noget, der er mere smidigt end i dag, siger hun.

Det bakker man op om i Rigspolitiet, hvor man forstår beredskabernes frustration over systemet.

- De bruger mange ressourcer på at redegøre for, hvem der kører, hvornår de kører og hvorfor, så det kan jeg sagtens forstå. Det er noget, vi er opmærksomme på, og det er noget, vi tager til os, og det er noget, vi sammen med Vejdirektoratet finder en løsning på, siger Christian Berthelsen, politiassistent i Rigspolitiets Nationale Færdselscenter.