Lars Simonsen kæmper sig gennem bølgerne midt ude i Storebælt. Han ligger i farvandet mellem Mols og Sjællands-Odde – 18 kilometer ude på vandet. Hans mor, Ilse Simonsen, er allerede sejlet i land, og bølgerne har gjort passagererne i følgebåden søsyge.
- Da jeg har svømmet i syv timer, ryster jeg så meget i vandet, at jeg ikke kan styre mine bevægelser længere. Og så bliver jeg trukket op på følgebåden, siger han.
Efteråret er for alvor sat ind, og Lars Simonsens krop siger fra. Kulden og udmattelsen vinder over ham.
- Jeg havde virkelig håbet, at jeg skulle nå til København og så tage en beslutning der, men det blev bare derude midt i det hele, siger han.
Drømmen var Danmark rundt
Den 5. juni hoppede Lars Simonsen iført våddragt og dykkerbriller i vandet ved Vidåslusen ved Tønder. Sammen med sin 67-årige mor i kajak ville han svømme Danmark Rundt. 1.300 kilometer i alt som den første i landet nogensinde.
Men nu er svømmedragten skiftet ud med hverdagstøjet, og både mor og søn har fået fast grund under fødderne. På hele turen har hans far hentet og bragt dem til næste startpunkt, og begge forældre var blevet trætte.
- Min mor og far var også godt brugte efter fire måneder på tur. Jeg kunne bare mærke på dem, at det var den rigtige beslutning, siger han
Et kæmpe projekt
I alt nåede de 740 kilometer langs Danmarks kyster, før turen stoppede i slutningen af oktober. Og selvom målet ikke blev fuldført, er Lars Simonsen alligevel tilfreds.
- Det er jo et kæmpe projekt, og da jeg efter de første 80 kilometer lå ude i Vesterhavet, troede jeg knap nok, at jeg ville nå til Skagen. Men vi fik kæmpet os til Skagen, og det var en forløsning at nå derop, siger han.
Lars Simonsen var hverken elitesvømmer eller frømand, da han begyndte at træne op til turen tilbage i foråret. Og han havde aldrig svømmet mere end 200 meter i åbent hav.
Nu vil han holde træningen ved lige, for målet er at fuldføre projektet og de 560 kilometer, han mangler, så snart temperaturen kommer over 12 grader. Og hans mor, Ilse Simonsen, følger med i kajak.
- Min mor er så frisk på at fortsætte turen til næste år, og min far kører os ud hver morgen og sætter os af, dér hvor vi er nået til.
- Det er jo næsten ingenting, jeg mangler i forhold til det, jeg havde, da jeg startede, siger han.