Til gallataffel for Kinahandel

TripleNine i Esbjerg er i forhandling om produktion i Kina, og virksomhedens direktør er inviteret til dronningens gallataffel for Kina's præsident.

Fiskemelsvirksomheden TripleNine i Esbjerg vender blikket med Kina. (Foto: Hanne Høier- DR Syd)

Efter Vestas Varde i går så kan fiskemelsproducenten TripleNine i Esbjerg i dag fortælle, at virksomheden er i forhandling med en kinesisk partner om produktion af fiskeoliebaserede helseprodukter.

- Vi satser målrettet på at få en produktion i gang i Kina, oplyserTripleNine's direktør, Christian Bisgaard. Det skal være energieffektivt og miljørigtigt, og projektet støttes af Danmarks Ambassade i Kina og af den kinesiske lokalregering, oplyser Christian Bisgaard.

Han er blandt de danske politikere og erhvervsfolk, der er inviteret til gallataffel hos dronningen og prinsgemalen i forbindelse med præsidentbesøget fra Kina. - Vi er meget beæret over invitationen, og jeg glæder mig til at møde de kinesiske erhvervsfolk og udbygge vore gode forbindelser med Kina, siger Christian Bisgaard fra TripleNine i Esbjerg.

 

Facebook
Twitter