Tosproget byskilt endte i drama: Nu er borgmester klar til at sætte nye skilte op

I 15 år har Danmark bevidst brudt konvention, lyder skarp kritik fra eksperter.

(© (c) DR)

Hadersleben, Apenrade, Tondern, Sonderburg. Sådan bør der stå på byskiltene, når du kører ind i henholdsvis Haderslev, Aabenraa, Tønder og Sønderborg. I hvert fald hvis det står til de 15.000 tysksindede danskere, der bor i Sønderjylland.

Skilte med både danske og tyske bynavne har været det tyske mindretals ønskeseddel siden 2004, men hver gang de tysksindede har udtrykt deres ønske til de sønderjyske borgmestre, er det blevet fejet af bordet.

Og det er et brud på en konvention i Europarådet, som Danmark ellers har skrevet under på at følge.

- Danmark har en forpligtelse til at sætte tosprogede byskilte op med dansk og tysk. Så ja, det er et brud på konventionen, og noget skal gøres.

Det slår seniorforsker ved Det Europæiske Center for Mindretalsspørgsmål Ljubica Djordjevic fast.

Den tyske besættelse er ikke glemt

Fire gange er Danmark og de sønderjyske kommuner blevet opfordret af en uafhængig ekspertkomité til at sætte tosprogede skilte op. Senest i en rapport i januar i år.

De fire sønderjyske borgmestre er klar over, at de bryder den konvention, der svarer til mindretallenes grundlov, ved ikke at sætte skilte op.

Men trods eksperternes kritik står borgmesteren i Aabenraa Kommune fast. Der skal ikke byskilte op på tysk.

- Vi vil få revet op i nogle ting, som jeg ikke ønsker at diskutere, lyder det fra Thomas Andresen, der selv har tysk oprindelse.

De to verdenskrige, besættelsen og modstanden mod tyskerne spøger nemlig endnu i det sønderjyske. Ifølge Andresen er der stadig sønderjyder, der i deres skøder har skrevet, at deres sommerhuse aldrig må falde i tyske hænder.

- Det vil være en rød klud lige op i ansigtet på dem, hvis vi fik skilte på tysk. For mig vil tyske navne være en påmindelse om en tid, hvor danskheden havde det rigtig svært i Sønderjylland. Noget, jeg helst vil glemme.

Senest blussede debatten op i 2015, hvor borgmesteren i Haderslev, H.P. Geil, satte et skilt op på en af byens store indfaldsveje, hvor der både stod Haderslev og Hadersleben. Det skabte et kæmpe drama i Sønderjylland, og skiltet stod kun i fire dage, inden det blev væltet af modstandere.

Her fortæller Haderslevs borgmester H.P. Geil om byskiltet, han satte op for fem år siden.

Men H.P Geil er klar til at give det et forsøg igen, lyder det fra den eneste af de sønderjyske borgmestre, der gerne vil imødekomme de tysksindede danskeres ønske nu og her.

- Der er sønderjyder, som synes, det er helt galt, men vi er nødt til at komme videre. Og for mig at se er 100-året (for Genforeningen mellem Sønderjylland og Danmark, red.) et rigtig godt år til at tage det op igen.

Kun to lande har ikke tosprogede skilte

Danmark er et af de lande, der er allerbedst til at favne deres mindretals-befolkning. Det fremgår af rapporter fra Europarådet.

Men når det kommer til flersprogede skilte, er Danmark et af de eneste lande, der ikke lever op til deres ansvar overfor mindretalsbefolkningen.

Og det ærgrer Hinrich Jürgensen, der er formand for Bund Deutscher Nordschleswiger, der er en paraplyorganisation for det tyske mindretals organisationer i Sønderjylland.

Han har svært ved at forstå, hvorfor der er så stor modstand mod de tosprogede skilte og ville ønske, at politikerne skelede til Flensborg, hvor tosprogede skilte har budt besøgende velkommen siden 2008.

- Da overborgmesteren i Flensborg blev spurgt, hvorfor han satte tosprogede skilte op, svarede han, at han gjorde det for at vise tolerance, respekt og accept af det danske mindretal. Vi har også brug for den anerkendelse.

Byrødderne er fuldstændig splittet

For at de tosprogede skilte kan blive en realitet, skal der være flertal i det enkelte byråd for opsætningen. Og det kan gå hen at blive temmelig svært. Byrådspolitikerne er nemlig fuldstændig splittede.

Næsten lige så mange, der gerne vil have skiltene sat op, er imod. Det viser en rundringning DR Nyheder har foretaget til samtlige 124 byrådspolitikere i Sønderjylland.

Det er kommunen, der skal sørge for det praktiske arbejde med at opsætte skiltene, men overordnet set er det den danske stat, der har ansvaret for at følge de konventioner, vi har underskrevet.

DR Nyheder har været i kontakt med kulturminister Joy Mogensen (S), men hun har ikke ønsket at kommentere sagen.

Facebook
Twitter